- Aalborhus Slot
- Kristianopel Sverige
- Kristianssand Norge
- Kristiansstad Sverige
- Kronberg Helsingør
- København 1674 Resens Atlas
- København og Chr 4
- Akershus Fæstning
- Amagertorv 6 København
- Blåtårn
- Bohus Slot Sverige
- Borgmestergaard Amagertorv
- Byport København
- Børsen
- Caritas Springvand Kbh.
- Crh IV bryghus
- Christiana Oslo Norge
- Christianopel
- Christianshavn Kbh.
- Christianspris
- Christiansstas Sverige
- Danmarks Kort 1595
- Frederiksborg Slot Hillerød
- Frederiksborg Slotskirke
- Glükstadt Tyskland
- Grøft & Diger
- Halmstad Sverige
- Helligåndskirken Våbenhuset Kbh.
- Holckenhavn Herregård
- Holmens Kirke
- Ibstrup Jægersborg Slot
- Jens Bangs Steenhus Ålborg
- Kastellet el. Citadellet Kbh.
- Jyllandsby Fredericia
- Knippelsbro København
- Kobbermølle Tyskland
- Koldinghus, Kolding
- Kongsberg Norge
- København og Chr IV
- Aalborghus
- Københavns Rådhus 1606-10
- Københavns Slot
- Københavns Vartegn
- Ladegården København
- Lækkerbidsken København
- Malmøhus Sverige
- Magstræde 17 & 19 Kbh.
- Mølleåen nord København
- Nakskov Lolland
- Nyboder København
- Nykøbing Slot
- Nytorv København
- Postvæsenet 1624
- Regensen København
- Rosenborg Slot
- Roskilde Domkirke Grav kapel
- Rundetårn København
- Silkekompagniet
- Skanderborg Slot Jylland
- Skipperboderne København
- Skt. Annæ Rotunda København
- Skt. Petri København
- Sparepenge Frederiksborg
- Trekroner Krigsskib
- Trinitatis Kirken København
- Triumfbuen København
- Tugt & Børnehuset Kbh.
- Tøjhuset København
- Ulriksholm Fyn
- Valdemar Slot Tåsinge Fyn
- Varberg Fæstning Laholm Slot Sverige
- Øresundstolden
Øresundstolden
Helsingør var Danmarks Port til den store verden. Alle
skibe, der sejlede til Østersøen fra Vestersøen, som alle have vest for
indsejlingen til Øresund kaldtes, og tilbage igen, måtte kaste anker på reden
ud for Helsingør.
De skulle betale told til kongen.
Det var den eksplosive vækst i verdenshandelen i 1500
tallet, der førte stadig flere skibe til reden ud for Helsingør. Det var
efterhånden mange penge, de forbi sejlende skippere lagde i Øresundstoldens
kasse.
Begrundelsen for at opkræve tolden var, at den danske
konge beskyttede farvandene mod sørøver. lod udlægge bøjer og kendemærker på
farlige rev og grunde og med stor bekostning sørgede for lys og lygter, så
skibene kunne sejle sikkert om natten. Men omkostningerne ved opbringningen af
sørøver og ved udlæggelse af ikke alt for sikre sømærker var langt mindre end
de enorme indtægter, der flød fra Sundtolden, som stadig øgedes og i 1620 nåede
op på over 200.000 daler årligt. Når man taler om “kongens
skatkammer” skal det tages bogstaveligt. Pengene fra Øresundstolden gik
ikke til staten, men til kongen personligt – eller til “kongens eget
kammer” som det hed. Han kunne frit disponere over sundtoldindtægterne.
Disse indtægter var således sammenlignes af størrelse som andre landes
vigtigste indtægtskilder.
Hollandsk
skib anløber Kronborg maleri af Hendrik Cornelisz Vroom fra ca. 1640