Parma – Rom
Parma som vi begaffve os udi indtill vi komme till Hoffvedstaden aff samme naffn. Summa 18 Mil.
Parma som er en Fyrstelig Residenz-stad er meget vell oc lystig situerit in valle Æmilia, kostelig derhos fortificerit haffvende oc een saare skiøn steen-brygge offver den store flood Parma som byen mit igiennemløber. Den er folckrig oc med hærlige Kircher ornerit. Den tids regierende Fyrste hedte Farnesius oc vaar aff det Fyrstelig Farnesiske-huus, herkommen. haffde først Fyrsten aff Savoyens datter till ægte, mens efter hendis død de 2de søstre en efter anden aff det Førstelio- Modeniske-huus med Paffveligtilladelse. Haffde en søn oc 2 døttre.
Denne Fyrste
employerer aarlig stoore midler ved een oc anden bygninger saa hans udgifft
synes
offte
indkomsten at offvergaa. hand haffver een meget skiøn hauge, huorinde mand seer
it statteligt
pallaz item
det huus huor der underholdis een stoer andeel med Løver, Biørn oc andre dyr
saa tamme
at mand fast
kand gaa imod oc ind till dennem uden skade oc skreck.
Udi Fyrstens
Stal seeis mange skiønne hæste och udi Caros: huset stood 9 Carosser aff
hvilche den
ene vaar aff
pur sølff forarbeidet oc hiulene med sølffplader beslagne. Inden udi vaar den
med røt
fløyell
omdragen. de andre vaaer alle offverforgylte en skiønnere end den anden.
Et
magnifiqve Theatrum lood Fyrsten opbygge
med
3dobbeite Machiner offver hinanden. Det vaar allerede kommen till den
perfection at mand nogle
gange haffde
spillet comedier der inde, huor der da bleff representerit sø-slagtninger
effterdi våndet conserveredis udi bly-Cammersen. Saa seeis oc it andet mindre
som Fyrsten udi 20 dage lood opbygge,
representerer
een fuldkommen skoff. Paa samme theatrum sad Fyrsten selff oc uddelede
foræringer
till det
gandske hoff paa hans fødsels dag.
Næst herhos
er it Fengsel for alle stoore Herrer som groffvelig peccerer, mens sielden
kommer nogen
ud igien.
Margraff Scofonus sad herinde fangen, fordi hand haffde underholdt banditer at
myrde een
oc anden ved
13 Aars tid; endelig kom ud igien, mens da hand begyndte gamble vane, oc bleff
atter
indsat,
støtte hand sit hoffved saa længe imod muuren at hand deroffver døde.
Parmesan-Ost
som her falder bliffver vit til fremmede lande forført, den giøris dog største
deelen
till Lodi oc
udi den bye Piacenza.
D : 24 Sept:
Reiste vi derfra oc komme langs Viam Æmiliam oc siden offver den store oc lange
Brygge, som
Græffvinden Mathilda lod bygge offver den flood Lenza, som skiller Fyrstens aff
Parma
land fra det
Fyrstelig
Modeniske
land.
Disligeste
forbi S: Hilario indtill vi kome till
den Græntzestad Reggio. 15 Mile.
Reggio Lepidi er baade wel Fortificerit,
som folchrig oc saare næt bebygt. Huiler nu under den
Modeniske
jurisdiction. Blant andet som her falder at anskue, er
L’Eglise
Notre Dame
som foruden
sin admirable structur viser os atskil-
lige skiønne
qvadri aff Paolo Veronese som er verd
at besee.
Den
Jesvitske-Kirchis
skiønhed
bestaar udi det smucke marmorverck oc derudi at ethvert capel haffver sin
særdelis cupola,
S:
Prosperi-Kirche
forestiller
os it kosteligt stycke aff Carazza om Christi fødsell. Item it andet aff den
Mester Cereggio oc
ere disse
tvende skilderier fast de bæste ieg haffver seet udi Italien, de bliffver oc
derfor høyt skatteredt.
D: 25 Sept:
Leyede wi os en Caros for 14 Paoli per testa at føre os till Bologna. Mens paa
samme vej
komme vi først offver de 2 Floder Crastola oc Secchia, som da mæst vaar
udtørrede
endog de
mangen tid giør med deris offverløb usigelig skade. Siden forbi det gamble
Castel
Rublena olim Herberia oc saa till den
Fyrstelig
by Modena. 5
Mil.
Modena olim
Mutina haffver tilforn voret een Romerske Colonie, huor Decius Brut: aff
Antonio
bleff belegret,
mens indtagen aff de 2 borge-Mestere Hertio oc Pinsa, da Antonius bleff slagen,
den ligger
udi en stoer slætte mæst som omflødt aff den flood Formigo. Lauta non ingens.
Incolis
tamen
freqvens Ducis Modenensis sede et Episcopa-tus dignitate floret. Academiam non
habet ignobilem.
Mira agri
fertilitas et Vini Tribiani. Ellers er staden meget vell fortificerit åla
modema oc derforuden
forsiunet
med it stærch Castel som det till Regrgfio. Ovindekiønnet drager mæst hatter
med plomazer
udstafferede
enten de er paa reise eller udi byen.
Det
Fyrstelige pallaz
Endog det
uden til siunis noget laugt oc slæt byg-get, saa er det indvendig dog dis bedre
udstaf-
feret, oc indfatter atskillige
skiønne appartements blant hvilche anseeis først
Audienz-Cammerit som med skiønne
tapeter er behengt hvilche Kong Hendric aff Franchrig hid for-
æret haffde, de ere saa subtilig
virched som fast med een penzel skildrede, her inde staar it kosteligt
Throne aff rød fløyell oc guldbord.
Speyel-Cammerit
Er gandske
offverforgyldt oc allevegne udi veggen som Tåget er det paa det prægtigste med
speiler
indlagt. Næst
ved seeis it andet lidet tapizzered Gemach fuld aff Fyrstelige Contrafeyer.
Noch 2de
andre med
udvaldte kunststycker udsatte saasom ori-
ginaler aff
de berømmeste Mæstere, saasom:
1. de smaa
børn aff Giulio Roraano.
2. Tuende
stycher om Christi føds: aff Paolo Veronese, som Fyrsten haffde giffvet it
feudum for.
3. Mange
qvadri aff Doce heel stoor maalning udi forgangen.
4.
Originalen aff Correggio om Christi fødsell oc er admirabel at see den glantz
som lyset giff-
ver saa den
anden holder haancl for øyene.
5. Rubens
affmaaled Marcus Evang: offver skorsteenen.
6. Nogle
qvadri aff Albano oc Spagnoletto.
7. E t
Martyr-stycke maaled aff den Frandske Mad: dela Bech som meget høyt anseeis.
8.
Skilderier aff de 3 brødre Annibal, Ludov: och Carazza.
9. Nogle støcher aff Procassini,
Titiano. saa oc it Mariæ-billed aff Guidone. Noch andre aff Par-
megagnino,
foruden mange andre curiositeter oc mettalin-statuer, deraff Fyrstens artighed
noch
kiendis.
Neden i
gaarden seis it stoert Canon som Al-fonsus 2de selff støbt haffver, oc staar
hand udi
offvenmældte
speyelcammers affmaaled med samme styche.
Om
Eftermiddagen reiste vi videre fort, oc komme forbi it Castel som Paff Urbanus
8 – der
haffde ladet
bygge udi den sidste krig imod Modena. Cortinerne ved samme verck siuntis noget
korte,
oc naar mand
forbireiser maa mand tvende gange holde still, thi der raabis udaff it bastion.
Derfra
komme vi
offver den flood Panara som løber baade stoor oc strid oc huorved det
Modeniske-Land
tager ende.
Oc saa begynder igien det Pafuelige Gebet som aff forige tid bleff kaldet
Flaminia o Romania
hodie
II stato di Bologna.
Ved hvilchen
Flood den Sardiniske Konge Enzo bleff fangen. Dereffter passerede vi een anden
stoer
flood huor
de Bologneser kreffver passage-Told offver broen. Disligest komme vi offver de
Floo-
der Lavino o
Avinone o: Forcelli, huor som heldst historien mælder at Kayser Octavius
Augustus, Æmi-
lius Lepidus
oc Antonius oprættet deris forbund tillsammen, oc deelte sig det Romerske-Rige
imellem.
Dereffter
komme vi igiennem den stæd Castel Franco olim Forum Gallorum som ligger ved 15
Mile fra
Bologna.
Siden effter god vey, oc at de tvende stoore flooder vaare passerit saasom Reno
oc Canto
udi samme
egn, arriverede vi till den store oc vit-berømte stad Bologna, som er in allis
fra Modena
affliggendis
till 35 Mile.
Bollogna er en meget stoer stad
liggendis udi en Dal som mæst aff de Apenniniske bierge om-
ringis. den
er heel folckriig oc velbebygt, dog alleene med gamle Muure oc Taarne
omgiffven.
Negotien er
considerabel, oc veed mand fast alle stæds at tale om de schiønne Oliver her
falder. Om
de
velsmagende sauciser her virckis. Den kostelig velrygendis seede her
forarbeidis item om de smaa
oc rare
hunde, som der falder oc ere udi stoer værd. Woris logement vaar udi S : – A n g e l o . Tracta-
mentet fult vell noch, dog forefant
vi en dis slemmere oc indtrædsk vert, den mand noch kand ihu-
komme.
Byen bliffver
regeret udaff nogle visse, Tribuni Plebis kaldede, som alletid offver gaderne
accom-
pagneris aff
en Deel smaa Drenge med hellebaarder udi haanden. Mens den fornembste
Øffrip-hed er il Confaloniero deila giustitia. Endnu holdis aarlig udi
Carnevalet eller Faste-Tiden Tourner-Rennen till fods,
dog
affskaffis det spill jo mere ved tid effter anden, aff aarsag at mange udi
saadan togt sæt-
ter liffvet
till.
Bologna er
ej heller mindre berømbt aff sit stattelige Accademie, der vi udiligremaade
toge
voris Inscription.
Udi voris tid florerede samme-steds den berømbte Doctor Medicinæ, Dominico
de
Magdeborgo, en saare curieus oc lærd Mand.
Udi Byen er
at see
1. Turr is Asinellorum o Garisenda som ere
2de høye Taarne fast lige op gaaende som een
schaarsteenspibe,
opbygt fordum aff de gamle Longobarder. dog ere de heel skieff udi sin
structur
fast som de aff kunst andre huuse offverhænger.
2. Der visis
oc it Gammelt huus bygget paa stolper aff Træ. Agtis for det ældste udi Bo-
logna oc
derfor dis høyere tagis udi varetægt oc agt. Det pallads huor den Pafuelig
Legat residerer,
en Cardinal,
vaar een stattelig bygning, oc seeis offver den stoore port ud till Torffvet,
Paff
Georgij 1 3
oc Bonifacij 8 Kobberne Statuer med sin visse inscription. Udi dette palaz
holdis oc
altid justicen.
4. Uden paa
Fanghuuset mod gaden seer mand Ugolino affmaaledt, saa som udi een gallie
effter den
ene fod heneendis, oc det fordi hand inventerede de instrumenter som de Bo-
logneser nu
bruger till deris silchetøy at for-arbeide, dog førde hand samme invention oc
an udi
Modena, saa hand deroffver hos dennem bleff saare vell antaren, oc bleff till
de Bologne-
sers foragt
igien paa muuren udi Modena affmaaled samme Ugolini billed vendendis blotte
Rumpen imod
Bologna, som endnu er till siune.
5. Her er oc
at see tuende smuche Colomne, den eene opreist in honorem Salvatoris. den anden
till Madonna di Gatero, som sigis at haffve befriet staden udi den store
pest-tid, da hendis billed udi stoer procession om staden bleff baaren. det tilbedis
endnu meget udi store sygdomstider.
6. Udi Laurentij Magani
Kunst-Kammer seis
1. Atschillige
slags Mineralier udi glads oc uden. Edelsteene, perler, fremmed slags frugt oc
Ge-
væxe, hver
ved sit naffn heel curieus, antægnet.
2. En Kalf
med 2 hofueder, item en hane med J fødder, en Gaasunge med 4 fødder. En Viper
med hiende
hofueder.
3. Den
mørchebrune frugt Habub oc den frugt Don brungull aff coleur.
4. En stoer
guul Scorpion hidssendt fra Tunis.
5.En topaz
skaaren som en Kalf, den Jøderne haffver tilbedet.
6. Calta venenosa som med sit gifftige
blæst kunde omkomme it Menniske, haffvende hænder oc
fødder som
en Abe, lyseguull aff farffve med
noget
lysegraat formisket, mens udi munden vaar den rød som zinober.
7. Indianske
frugt som der i landet nøttis for penge.
8. Fisk aff
den flood Nilo, saa oc en sort Cha-meleon.
9. En Lttcertola aff Tunis skinnendes som
perle-moor oc offversat med smaa sorte runde per-
ler oc
haffver derhos smaa fødder.
10 . La
Mosca odorata. En liden sort Indianisk Træskoe. Lucerna aff jord med en soel
mit
udi.
Allehaande skiønne Medaglier, deriblant vaar een aff Hyppolita.
11. Stoore
udfyldte Crocodiler, sampt stoore sorte slanger i hinanden sammenvichlede.
I 2 . Mange
slags Indiansk-frugt som Nardus, Aloe, Radix Mandragora, som 2de slags, det ene
re-
presenterede
it nøget Menniske, det andet, som it Mennischis Been tvert offver hinanden
liggendis.
13 De store Murices aff Persien som perler fan-gis
udi.
14. Ezzolini
bue oc instrument for pudendum Uxoris.
15.
Atskillig slags rare steene, pres: Øye, been oc hierte med videre. Allerhaande
monstra
aff horn,
steen oc Glas-Lacrimatoria derudi de gamle samled deris taarer.
16. Pærlens
første W egst udi sit skiell. disligeste Schelaton aff en pelican.
17. En slangehud
som paa hver side vaar en hands breed, mens ved 3 alen lang, saa oc
store
hual-been.
18.
Atskillige Gothiske oc Tyrkiske armadur oc gevehr.
19. Roden
aff Smilax aspera, som it fugle-reede dannet, item 2 guule steene fuld aff
huller,
lige aff
vegt oc stoorlighed, fundne i it menniskis blære.
20.
Tyrckiske Bly oc tinfader. saa oc Trofæi d’armi som de Venetianer fordum
haffver brugt.
2 I . Et
stycke træ med smaa karffver som de Tyrcher bruger at klaa deris ryg med.
22. Den
affgud Genius aff metal oc de Guder Penati.
23. Atskillige
rare manuscripta med Herbarier aff Uldrico Aldrovando.
24.
Skilderiet aff qvinden med det stoore schieg, hendis søns datters oc Mands som
alle vore lodne.
25. Den affgud Isis aff grøn materie.
26. En liden
drage som bønderne om Bologna haffde ihielslaget.
27. Et stort
stycke Rafsteen som it Eg formerit med Kanter paa, huorudi insecta vaare
indgroed.
28.
Atskillige Insecta aff kobber som mand fordum haffver tilbedet, derblant vaar
Baccus oc Pallas.
29. En
Tyrckisk Manuscript paa grædske maade sammenskreffven paa pergament, mens naar
mand drog
paa pergamentet, gick skrifften ud, oc syntis icke.
30. Indianisk tøy giort aff barchen
paa it træ. Gul-rødt Cedertræ oc vellugtendis Caneltræ. dis-
ligest barch
aff det Træ papyrus med indiansk skrifft paa sampt forgifftige Indianiske
Castag-
netter.
31. En stoer
blaalys steen som en Saphir.
32. En stoer
Alces aff en Cardinal hid foræret. saa oc Fenocchia impietrita.
33. En liden
rød urna aff Terra Lemnia med mange andre saa oc en med jernband om funden ved
Bologna.
Der findes
oc udi Bologna skiønne Kircher, saa-som at ansee først
S: Petronij
som
formedelst sin længde oc stoorlighed fast agtis for it monstrum udaff en
Kirche. Udi denne er
Kayser
Carolus Ovintus bleffven Cronet. Linea meridionalis effter solens gang udi de
12 Tegen seis
udi hvid
marmor paa gulffvet effterdannet oc indlagt, snart ved forandring alle dage,
thi den er saa-
ledis
indrættet, at solen mæst altid kand skinne derpaa. Samme er inventerit aff en Frandsk
Mæster,
kaldet
Casigno.
Bent ofuer
Kirchen seis det fængsel derudi Enzo, Konge udi Sardinien, som vaar Kayser Bar-
barossæ søn,
ved 22 aars tid sad fangen, oc prisonné.
Udi S
:Francisci Kirche
Ligger Paff
Alexander V: begrafuen med denne inscription Summus Pontifex Alexander Qvintus,
omnis Scripturæ lumen. Sanctissimys
Ordo Minorum qvem edidit, et P. Pa. Cretensis nome Petrus migravit. MCCCCL.
Udenfor
Kircken seer mand Accurtij g r a f noget éleverit med saadan inscription.
Accurtij Glossatoris Legum Francisci
Filij ejus. MCCLX etc.
Udi Salvatoris-Kirche
som er en smuck bygning seer mand
altertafflen offver oc offverforgyldet, oc aff Træ udarbeidet.
In Cænobio
Corporis Christi
Seer mand S
Chatharina Bononiensis legeme som endnu er gandske ufortæret, siddendis udi
sine nonne-
klæder paa
een stooll. her saag vi huorledis en Nonne uddelte nogle smaa stycker Ivlæde
till folchet
som haffde
rørt den dødis legeme, oc drog mand siden det om halsen till præcaution oc
hielp imod
en oc anden
sygdombs tilfælde.
S: –
Dominici Kirche.
Der ligger
St:- Dominicus’ begrafuen udi een skiøn udarbeidet hvid marmorne tomba, oc seer
mand udi
Chorit det herlige Intarsiatur-arbeide udaff den Mester Damiano. Wed een stæd
herpaa seer
mand it
lidet stycke udreffvet, som mand siger at Kayser Carolus V. med spissen aff sin
degen skulle
haffve
giort, da hand ville forsøge om det vaar maalning eller ey, thi arbeidet kand
ej vere nættere
eller
artificieusere indlagt udi træ.
Enzo den fangne Konge af Sardinien ligger
oc her begrafuen. des Epitaphium anviser Hentzn:
Nock seis
den Lærde Ouindis epitaphium som kunde med alle Doctores disputere.
Udi
peristylio viser mand stædet, huor S: Domi-nicus døde, saa oc hans brynd.
Closteret er ellers
berømt udaff
sin store oc rige Winkielder.
Udi Ivirchen
seer mand Schelaton aff S: Jacomo med hænder oc hoffvet, mens under ligger hand
begrafuen.
Udi S :
Hans-Kirche
som ligger
noget eleverit udi byen seer mand St: Ceciliæ-billed maaled aff Raphael
d’Urbino, som høyt
agtis.
disligeste er S: Franciscus maaled aff Albano, med fleere skiønne stycker om
passionen bag det
stoore alter.
Udi
Servij-Kirche.
seis Adam oc
Moses meglet kunstigf aff en Munch udi marmor udarbeidet.
Udi S :
Michaelis-Kirche
som paa it
bierg er situerit, seer mand it Mariæ billed aff Albano oc it aff Canasio. Il
portico er
maaled aff
atskillige berømte Mestere oc udi Refectorio seer mand it berømt stycke maaled
ved Paolo
Weronese.
Munchene udi dette Closter æder alle-neste 2 gange Kiød om aaret, dog maa det
ej
skee uden i
dette refectorio.
Udi S:
Petri-Kirche
bag alteret
seis S:
u
Isidoti monument, oc er dertil
3 trin oc
det 3 trin paa samme hælgens fæst, fortiener absolutam indulgentiam paa 200 Aar
for
hver som den
da bestiger, som derhos kand læsis. Indenfor Trallewerchet visis hullerne udi
stenen der
hand haffver
standen at giøre sin bøn, item visis andre hull udi steenen huor Knæene haffver
ligget.
1. Der seeis
een effterlignelse aff den Hellige-Graf.
2. En stor
rødagtig marmorsteen udi dens effterlignelse som Christus alle nætter huilede
paa.
3. E n pille
udi effterlignelse aff den som Christus bleef hudstrøgen till. Paa samme pille
visis
maalet aff
Christi stoorlighed, Stød oc Naglehuller.
4. Pillens
effterlignelse med hanen paa.
5. Lignelsen
aff brynden der Christus talede etc. item effterlignelsen aff Cammerit huor
Maria
bleff
bebudet.
6. Visis oc
en dør med 6 Laase for huor inden for bevaris S. Petronij hofued, for hvilchet
en
Kirche maa
giffve till aarlig asscurance 10000 Ducater naar det vill haffvis udi Vigilien.
Udi S : t-
Pauli-Kirche
seer mand
den herlig udmaalede Altertafle om Pauli halshuggelse, som rosis meget.
D : 28 Sept:
Reiste wi til hæst fra Bologna, huor vi da begyndte at bestige de høye oc mæst
bare
Apenniniske
steen-Bierge ved den dorp Pianora som neden under er situerit. Derfra gick
vejen fort
offver le
montagne di Pianora som vaare nogle offvermaade slæmme bratte oc besværlige
steen-
klipper.
siden passerede vi de Loyaniske høye steenbierge, som fast vaar besværligere
end de førige,
oc seer mand
heroppe vit oc breedt fra sig ej andet end de bare oc Graa
Apenniniske-bierge-Toppe
som giffver
it vidrigt aasiun. Oppe blant disse fielde ligger den liden dorp Loyano huor vi
spisede till
middags. Der
næst ved begynder en liden Castaniskoff huor ringe græs er under bevoxen. Weyen
hid
ad vaar 16
Mile.
D e slemme
oc bruune Qvindfolch, som blant disse heslige fielde sig finder, sampt den
veder-
styggelige
dragt her brugis, er foruden veyens besværligheder capabel noch at indiage den
reisende
frøgt ved
disse stæder. Mandfolchets dragt bestaar mæst udi lødne skin, huor det lodne
altid udvænder,
saa de
deroffver udseer som beror-Trolde eller dislige
Efter maaltid toge vi till veigs igien ofuer
it meget skarpt steilt oc farligt field indtil vi opnaadde
den lille
dorp Scaricalasino, naffnet aff dets aarsage bekommet, at Veiene her om falder
saa besværlige oc
farlige, at
it armt Creatur haffver noch at bestille, sig selff skadesløs at igiennem
skaffe, end sige
stoore
byrder oc last at kunne fortbringe. Dog er
denne stæd bekandt aff den tappere Fyrste Ramazotti
hans
fødestæd, oc Geburtsplads. Siden avangerede vi blant mange andre skarpe field,
huor hvercken
løff eller
græs vaar at see, indtill den dorp kaldet aft dets aarsage Pictra mala o
Caurinun huor
mand
afflægger passage-told til Gran Duca eli Toscana, saasom at herved begynder det
Grot-Fyrstelige
Florentinske-Land
Toscana,
som fordum
kaldtis Hctruria. Disligest komme vi forbi det bierg Radicat, som idelig
indentill brænder
mens
undertiden udkaster stoer ild oc luue med megen røg, hvilchet dog heldst udi
regenveyr oc
tyck Lufft
sig tildrager. Siden bleff biergene noget lidet grønne dog uden Træer eller
buschage indtill
vi komme
till den lille stæd
Fiorenzuola, huor porten for os igien
bleff oplugt, thi det vaar silde om afftenen oc ellers vell
accomoderit.
14 Mile. Jeg kand ellers noch bekiende, at denne dags besværlige vey udfordrede
vell hvile, thi aff alle de stæder udi Norge ieg haffver gienem-vandret offver
bierg oc dall, kand denne noch pas-
sere udi
vandskelighed oc vidrighed med de andre, om den ej offvergaar.
D: 29 Sept:
efterat vi hafde degagerit os fra Indvonernis offverløb der endelig ville
obligere os
at høre
messe før vi affreiste, saa komme vi langs den flood Santaro eller Canal
d’Imola ved 2 Mile
oc som vi
slap samme flood begynte vi at stige op ad Montem Iovis it bierg ved 4 Mile udi
sin
høyde, till
største deelen meget steilt oc brat, saa det gaff allerstørste besværlighed for
Mennisker oc
bæster at
komme till biergest øffverste deel op huor som at it lidet herberg er bygget
udaff naffn,
La
Scarperia. Wed nedgangen fant vi dette li eld slemmere end tilforn, udi det at
veyen vaar med
kunst huggen
ved siden aff bierget udi steenklippen, knap breedere end till en hæstis gang
allene, der
it
halsbryden udi vaat veyr høyt vaar at befrøgte oc maa den vell være
hoffvedstærck som skulle see
udi de dy be
dale ned uden suime och banghed. Foruden dette saa falt der saa hæfftig een
vind, som
ellers
ordinari sig tildrager, at mand haffde umag nock at holde sig fast paa hæsten.
Efter denne
passage
komme vi ned udi een slæt dall igien till den dorp Sago oc da vi haffde
passerit den flood
Savone komme
vi effter en slæt vey till Pietro a Sievo Castello som ligger paa een liden
Backe. 13
Mile. Derfra
effter smaa bierged oc med Olieskoff bevoxen land till den vitberømbte stad
Florenz som
ligger udi
een meget vid oc angenem dall situerit ved den stoore oc mægtige flood Armts.
Biergene
rundt om er
med skiønne dorper oc hauger bepryded saa det synes fast som en stor Udenby.
Weyen
fra Bologna
till Fiorenza udregnis till 50
Italianske Mile.
Fiorenza er hofuedstaden udi det Land
Hetruria om hvilchet Virgilius haffver talet lib: 7. Æneid:
oc da kaldtis
den Turena Corijti sedes a Rege Dardani Patre, cum ait:
Hine illum Coriti Turrenå å sede
profectum.
Fluenta
alias dicta. Magnorum Ducum Hetruriæ sedes Plateæ silice qvadrato stratæ. Factionibus
tumulto populum, finitimorum armis
sæpius agitata. Negotiationibus dives, opibus ampla, vestitu gravis.
Tota magnifica, freqvens et exculta
unde etiam Florentia bella dicta. Vini in eå facundi. Mulieres
pulchræ ets ermonis elegantiå
Hetruscis cæteris prætantes. vid. pl. Hentzn: Mediam feré urbem fluvius
Arnus dividit qvatuor eximiis
pontibus jun eta. blant hvilche den fornemste kaldis Guldsmedebryggen som
paa begge sider er borderit med
deris boder som aff guid oc sølff er skinnende. Floden er ellers
intet sønderlig strid, dog breed oc
uden Virbeler, De fornemste Kircker udi byen er
Dommen
Som er meget
schiøn oc stoer, udvendig med huid oc sort marmor meget zirligens beklædet;
mens
indvendig
med skiønne statuer oc figurer beprydet. Offven paa Kirchen staar den 10
kandtede stoore Cu-
pola som er
formaaled udaff. Michael Angelo Buonarota. Der gaar fra neden op till samme
Cupola
120 marmorne
trapper, oc fra gulffvet till den marmor-gang uden om er 158. Offven paa
ommælte
store cupel
er en anden mindre bygt med 8 Vinduer oc 34 metal-trapper op ad, foruden flere
trin
udaff træ,
som der findis. Knappen er for 16 personer. Wed tåget paa Kirchen seeis 3 Jern-
stenger
offver hinanden rundt om, paa de flæste aff disse sættis facler, paa den anden
sættis Lys oc
endelig paa den øffverste hengis lanterner, som ved store fæster alle
antændis. Cupolen er 300 trin udi
sin circumferenge. Frontispicium stood endu i bygning. Ellers er udi
Kirchen at besee det smuche
med marmor indlagde gulff, som er Philippi Architec-toris oc Lothi
arbeid, huor oc deris begraffvelse findis.
Turris marmorea alta supra terram, ulnas 144 amplius vicinas defossa
intra terram, admirabilis est
sculptura, et triplici marmore dispositaq’ sunt, suis locis statuæ,
qvorum intervalla feré vermiculato
opere explentur.
S t: J o h a n n i s Kirche
staar næst herhos med
sine 2 kunstig udarbeidede Kobberdørre, huor udenfor seis endoc de tvende
porphyrpillere som
bleff tågen fra de Pisaner. Tilforn vaar denne Kirke Martis Tempel.
Templum
Annuntiationis.
Holdis endnu udi stoor
verd for de miracler mand holder for der ieffnlig sig skulle tildrage. Derfor
seer mand herinde atskillige udklædde statuer aff Pafuer, Konger oc
Førster som hid ere sat effter
deris guerissement. Blant andre kand mand oc see en Tyf som skulle
vorde hængt. Disligest en anden
paa knæ siddendis, bag hvilchen bødelen staar udi fuld action at
tilhugge. Latterlig miraclers effect,
den ene, fordi hand faldet ned aff gallien, mens den anden fordi
bødelen ej lige traff halsen. Alterit
stood udi fuld bygning oc bleff figur-vis indlagt med dyrebarsteene,
huorpaa kommer atskillige
statuer aff dyre steene sammensat till it spands høyde, alt udi pureste
guid hæfftet, oc skall dette
alter staa udi S: – Lorenzi-Kapel, huor Fyrsterne hafuer deris
begrafuelser.
Udi Kaarskirchen
Seer mand
den schiøne Altertafle. Disligeste M. Angelo Bonarota hans begrafvelse eller
marmorne-tomba, huorpaa sidder de 3 Statuer aff marmor udarbeidet, nemb-lig
Sculptura, Architectura oc Pictura som hand selff tilligemed skilderiet mit udi
haffver forarbeidet. Udi it Capel seer mand de 3 Nicoliner-brødris graffstæd,
item den herlige Prædickestooll, med kunstige statua Mosis.
Udi det
Grootfyrstelige
Skatkamer
seer mand
efterfølgende
dyrebar
sager.
I. En
Indianske larve offversat med turqvoser.
2. Et skiønt
hæstetøy aff guid med dyrebarsteene besat, oc taxerit for 12000 Croner.
3. En
gandske Credenz aff fader, scheer, tallerchens
etc: aff
pureste guid.
4.Et Vandfad
huis arbeidsløn sig till 500 Croner opløbet.
5. Et meget
stoort Saltfad aff sølff.
6. En lang
biscopstaff aff sølff som Card: Hypol: de Medices brugte, da hand vaar Legat
udi
Vngern.
7. Tvende
Lysestager aff sølff, hver aff en karis høyde, aff disse haffde Fyrsten 14 som
daglig
till hoffve
bleeff brugt.
8. En stoor
ildpande aff sølff fast som it stort deigne-Tru derudi at sætte gløder om
vinteren
udi
pallazet. Saa oc meget andet sølf-Geschir som tilforn haffde hørt den
Florentinske Re-
publiqve
till.
9. Et bord
aff Massif-sølff, item it aff de sølff-kruuse som de Sineser aarligens pleyed
till
Gran Duca at
contribuere, udi hvis stæd der nu aarlig giffvis paa St: – Hans dag 500 Croner.
IO. Et
Crucifix aff Guid med ædelsteene offversat oc taxerit for 120000 Croner.
11. Et
gandske Caros-tøy aff sølff som Carolus 2dus Duc d’ Ossona kiøbte for 20000
Croner.
12. De 12
Apostler aff sølf huoraff den mindste veyer 30, 40 indtill 80 ® i det høyeste.
13. Pandecta
Fiorentina som sielden visis.
14. It
antipendium eller forstycket aff it altere aff purt guid med dyrebarsteene aff
Orient offversat,
hvilchet
Cosmus 2 loffvede at ville foræret till S: Carls-Kirche om hand kunde aff sin
siug-
dom
reconvalescere, mens som hand ved døden affgick bleff det her bestaaendis. Guidet
veyer
180®,
ædelsteenene 18^. Blant hvilche seeis 4 topazer hver aff een valnøds
stoorlighed oc
taxerit for
20000 Scudi. Effterfølgende inscrip-tion nemblig Cosmus Secundus Dei gratiå
Mag-
nus Dux
Hetruriæ, qvartus, ex Voto, ere aff skiønne Rubiner formerede oc udi guid ind-
fattede.
Ellers seeis paa dette verck een stoer andeel aff egte-perler, diamanter,
Calcedonier,
Orientalske
ritroper, Pietra stellaria med fleere. Mit paa seeis hans figur siddendis paa
knæ
for it bord,
huor en Crone ligger alt udaff prætieuse steene forarbeidet. Paa sidene seis
2 Engle der
holder hans Vaaben oc øffverst staar allehaande dyr aff sølff oc guid.
Et fad aff
fineste Serpentin-steen udi Guld indlagt.
15.En degen
aff guid med ædelsteene offversat.
16. Noch en
anden udi sin skiede som vaar aff purt guid oc med dyre steene besat.
17. Et Mariæ
billed aff Guid ved en spands høyde med Christum paa faffnet dødliggendis, lagt
paa een
taffle aff prøfuesteen.
18. Et
bretspil aff perlemoor rudervis indlagt, saa oc it andet aff alleslags
dyrebarsteene sammensat.
17. Et stort
Beger staaendis paa en Elends-Fod. saa oc en meget stor schelpadde aff sølff,
haff-
vende ved
sig 6 å 5 store glads fast staaendis.
20. Spoorer
aff guid offversat med turkoser, smaragder etc:
21. E n
stoor Elephant aff sølff med it Castel paa ryggen, ellers gandske offverforgyldt.
3 stoore
Wandkander
aff sølff, saa oc it meget stort Sølf-fad al’antiche.
22. E t
perpetuum mobile heel smugt.
23. Mange
slags gamle knapper, seyerværcher oc andet aff fint guid, item stor qvantitet
aff guld-
kar, deraff
stood skabene fulde.
24. Tvende
Crucifixer aff Cristal udi guid indfatted, saa oc it Guld-Kruus med
dyrebarsteene
offversat.
Udi
Kunst-kamrit er at see
1. E t
extraord: Steenbord med dyrebarsteene blomstervis indlagt, skattert for 50000
Croner.
2. En skiøn
8 kandtet Ibenholz skriffvertaffle med mange ædelsteene indlagt, paa hiørnene
stood
8 pillere
aff orientaliske agath oc hver aff en alens høygde.
3. En skiøn
syd-qvadro om Christo oc Magdalena saa næt arbeidet som den skildret kunde
være.
4. Mange:
kunstige Bægere aff Elfenbeen som Printz Mathis med sig aff Tydskland hidførte
taxerit for
30000 Croner.
5. E n stoer
pille aff Orientalisk-Alabaster saa klarskinnende naar man holte et lius till.
saa
oc it beger
aff brun alabaster.
6. Fornemme
herrers pourctraits saa oc de 4 hoff-vedstæder udi Fyrstens land nemblig
Fiorenza,
Pisa, Siena oc Resa affmaalede.
7. 2de
Rhinoceros-horn, it aff Hannen oc det andet aff Hunnen.
8. E n
Lyse-Crone med 24 arme aff ambra ud-arbeidet.
9. Mange
smaa affguder aff Kobber, saasom sorce di Vulcano. Mercurius med pungen. Harpa,
raptus Sabinarum etc:
10.
Atskillige figurerede Lucerner aff jord, kobber oc andet som fordum bleff sat
udi graffvene
med igne
perenni. deraff ieg selff haffver seet ved graffvenis obning in R o m a
subterraneå
end at
brænde mens ved lufftens tilkomst strax at sluckis. E t sær slags ollie som
dertill brugtis
uden sig at
fortære som sagt.
Udi det
andet Kammer findis.
1. 12
væffvede stoole aff Persien.
2. E t
4kandtet bord med Jaspis halfanden spand breed omlagt oc ind.en udi med en L a
p : Lazur:
Derudi vaar
indlagt den bys efterlignelse aff ivorno med atskillige fremmede stene effter
den maade
som den for 40 aar haffver standen.
3. It schab
aff Ibenholtz udi Ausborg forarbeidet
oc for 70000
Croner tax: som det med åtskillige dyresteene vaar offversat. Indvendig haffde
det 700
lædicher och mit udi stood een 4 kandtig kaste at omsnue paa 4 sider. Paa den
første
side seeis
allerhaande landstycher oc fugle aff ædelsteene indlagt. 2. Christi nedtagelse
aff Kaar-
set udaff
Elfenbeen som Buonarota arbeidet. 3. De 12 Apostler aff guul Rafsteen. Christ:
paa Kaarset aff hvid ambra, item Maria oc Johannes aff guult udarbeidet.
4. It schab
med ædelsteen indlagt som 30 Mestere udi 15 aars tid haffver paa arbeidet till Florenz,
med skiønne
agatpillere besat.
5. It schab
figur-vis aff T r æ indlagt som en Fiamingo haffver meget næt travaillerit, saa
oc it skilderi
aff den
Mester Rocco heel rart at see. E n staalspeyel derudi mand synis gull aff
farffven.
6. It bord
aff hvid orientalisk alebaster.
7. Alberti
Durens Adam oc E v a efftersom i Nurrenberg.
8. Offer
dørren seis Don Hendric aff Lothringen oc der offver bliffver ved en speyel
representerit
ermelte
Hertugs-søster aff det samme.
Udi No. 3
seis
1. E t bord landvis
indlagt med jaspider, rubiner, bømische agather, taxerit for 40000 Croner.
2. E t bord
aff alab: cotognino med runde blommer.
3. E t
kunstigt fulebuur derpaa en munch 14 aar har arbeidet.
4. E n
globus aff 12 alens circumferenz saa oc en meget stoer sphera. Cosmi stat: pector: aff
porphyr. Noch it bord udaff Jaspis.
5. Maria ved Raphael affbilded oc it
skiønt skil-deri aff Carbasso.
No. 4
Er it rundt cammer aff 4 picqvers
høyde, hvis vegge er med rødt fløyell omhængte oc med
perlemoder udstafferet, der inde
seeis.
1. Det
prægtigste bord som nogen tid er at see udi figur : meget kunstig indlagt aff
perler, ædel-
steene,
coraller, rubiner oc dislige huorpaa 16 Mæstere udi 30 aars tid haffver
arbeidet oc
vurderis for
100000 Sendi.
2. Det kostbare
Støb aff ambra, saa oc en stoer perle compos: aff mange andre smærre perler
kunstigt.
3. En skiøn
elar Cristallinerpille.
4. 3
brystbilleder aff orientalsk agathe
5. It
Cristal-bierg som præsenterer Christum udi haffven mens billederne vaare aff puurt
guid.
6. En
Turkoos stoer som it gaaseg, præsenterende Kayser Tiberij-hoffved, skattert for
50000 Croner.
7. Et lidet
bierg aff Cristal oc en Diamantklump tilsammen voxen meget arteligt
8. Tvende
qvadri aff miniatur aff en Eremit maaled;
bestood aff
nøgne billeder.
9. Stoore
ansigter oc billeder aff agatsteen.
10. It schab
med ædelsteene besat, huorpaa stood nogle store Topazer, rubiner, Amethister,
Cor-
nioler,
Calcedonier, Jaspider. Udi dette skab bevaris Grotfyrstens store diamant
taxerit for
200000
Croner. saa oc den Jernspiger som halff-deelen til guid er ved chymiske kunst
omvændt
ved Leonhard
Farnesi, oc seis paa sommestæder aff jernet smaa guldpricher paa den
øffrige deel
som ej er forandret, huor materien haffver toucherit.
11. Et stycke
guid funden i iorden aff 1½ ®’s væ«t.
12. Den
store Rousauria tienendis imod foroifft.
13.
Atskillige stycker aff de berømte Mestere Buonarota, Vrbino, Giulio Romano, saa
oc Mar-
celli
Provincialis ala mosaiqve med allehaande slags fugle.
14. Et stycke
Cristal, Smaragd, udi Guldertz tilsammenvoxen meget artelio-t
15.
Perlemoor med sine perler udi som de voxer, oc er meget kiønt at see huorledis
de falder
udigiennem
it Hull til det andet efftersom de modnis.
Udi Ryst
Camrit seis
1. Caroli 8
aff Franchrig armadur paa gammel Romanisk-vis.
2. Francisci
1mi aff Franch: harnisk som hand haffde an da hand for Pavia bleff fangen, oc
aff
Kayser
Carolo Vto hid foræret.
3. Don
Piedro di Toledo harnisk, som vaar statholder i Napoli.
4. Alexandri
de Medices primi Ducis Flor: gandske offverforgylte armadur. disligeste Cosmi
1mi
aff Florenz
harnisk, sampt Margraf Marignano liff-Harnisch som vaar General for Siena.
5. Tvende
hæste som den Persianske Sophi hid haffver foræret, item en anden med straa
udfyldt.
6. Den store
Magnetsteen aff 165 lib: udi vægten.
7. Magnet
som drog 46 ® iern till sig ad gangen.
8. Et støche
med 6 løb, formerit som en stierne
9. Et 4
kandtet bord aff en Iaspis, huorpaa stood een hæst udaff metal som Johan de
Bologna
mæsterligt
haffver støbt.
10.
Atskillige Turchiske-Gevehr som de Florentiske Galere haffver erobret.
11. 200
braccia cavata d’una pelle, saa oc it spiud til Vildsviniagten med 4 Federrøhr.
12. En
Indianske Kongis armatur giort aff it slags soorte fischebeen. sampt nogle
smeere aff
samme art.
13. Kong Francisci 1mi forgyldte Harnisch,
ophæffvet arbeide.
14. Mange
aff de Amazoners Cuirasser simpell po-lerede mens imod maffven ophoffven.
15- Maskera
turqveska med turkoser offversat allå mosaicå. Noch it andet aff Kobber.
16. To par
Pistoler hvis piber vaar aff guid. 2Bysser med Guldlaas, item andre med herlig
udarbeidelse
baade med piber oc laas
17.
Atskillige bysser deraff mand magelig kunde giffve 4-5 å 6 skud. mens ladningen
till alle
skeede ichun
en g a n g .
18. En
pistol en forræder ville tage liffvet aff it Menniske med, mens skiød sig selff
ihiel.
19. Canna
Indica huorpaa meget næt vaar udar-
beidet det
gamble Testamentis Historier.
20. En Hæst
aff jord. item en anden udstoppet huis man vaar 9 braccia lang, item Modellen
aff den hæst
som Fyrsten sændte Kongen aff Spanien aff guid.
2 1. Kong
Pipini aff Franchrig Træsal underlig fagonnerit, thi Kongen vaar krulrygget.
22. En
Tyrchiske qvindesal aff Træ som bleff tågen tilligemed een Tørckiske kone paa
den Meer-
Tarters
Gallere.
23 Et
instrument at applicere for it qvindfolck som ej holder loffve. Paa den eene
side stood
tægnet disse
ord aff en Mandsperson. Halt Dirn Ich habe dihr ervuschet, du bist mihr eahr
oft
gevlischt.
huortill hun paa anden side svarer. Ach Gott! dem es sei geklaget, das die
Weiber
mit der
Bruch so hart sein geplaget.
24. En stoer
deel aff de Jern som fordum paa lan-gerne bleffve brugt. saa oc en dobbelt Hake
som med
stoer hast kand ladis.
25. Kayser
Caroli Magni suærd dermed hand lood indvie S: Apostels Kirche till Florenz, A°
805
oc seis derpaa effterskreffne ord.
Domine da mihi virtutem contra hostes meos. Fæstet vaar
aff pureste guid.
26. En degen, huorudi laag
forborgen en bøsse, oc en stilet, ved hæfftet.
27. En Tyrchiske sabel, hvis
skiede vaar aff guid oc med dyrebar steene offversat. Disligest en
klinge som ickun holt en spands
lengde dog skatteret for 30000 Rdl.
28. En anden
dolch huorpaa schieden vaar aff guid med
ædelsteene
offversat, vurderet for 10000 Croner.
29. Kong
Henrici IV. aff Franchrig degen.
30. Kayser
Caroli V. degen.
31. 3 Sverd
som 3 Paffver aff det huus Medices saasom Pius i1mus, Leo 1muus oc Clemens 7muus
haffver
hid foræret
till den Chatholiske religions defen-tion. Fæsterne derpaa vaar aff guid oc
dertill
heel stoore.
32. En skiøn
.sabel aff guid som den berømbte søRøffver Meertater førde, erobret aff de
Fyrste-
lige
Galerer. fig:
33. Et
scepter aff Orientalske agath som Carolus V. haffde foræret Alexand: første
Hertug udi
Toscanen.
saa oc it andet scepter aff hvid orien-talisk agath.
34. En
schion busch-feder med en Guldstilch vel offversat med diamanter.
35. 3 par
Indianske Kioler aff røde Rapago-fiere.
36. Et
støcke gevær som den Iapponske Kayser haffde hid foræret. saa oc Scimitara di
Jappo-
nia oc
træfflige Koggere til pile med bue oc pile aff guid med steene offversat.
37.
Scanderbegi suerd, dermed hand forsuarede sig hidbragt aff Duca d’Urbino, som
haffde største
møye at
practicere det ud aff det Tyrckiske seraglio udi Constantinopel. Det vaar heel
stort
oc plumt med
nogen ringe forgyldning øffverst an, dog mæst affslidt.
38. Kongen
aff Sverig hans standard aff hvid Damasch, huorpaa 2 hender vaar bordyrede,
øsende vand
paa ilden med disse ord paa een sølffrand nedenunder antægnet.
Hilf Got vol
gelingen, frolich, daran
mit freunden
Anno 1634.
Mens mit
derpaa stood. Zureitten mit Gott.
39. Fyrstens
standard aff Weimar aff hvid silche-tøy med disse ord. Sine Numine frustra.
40.
Atskillige vaaben som bleff tågen fra en Tørck-iske Bassa paa veyen ad
Constantinopel, der hand
offver de
Christnis nederlag ville triumphere. saasom 1. 18 stoore oc breede stibøgler
med
scho udi aff
pureste Guid. item 2 aff sølff ved ophæffved arbeide. Bordyrede oc offverdragne
pilekoggere med
rødt fløyell. 3 bordyrede sale deraff de 2 vaare paa purpurfarffved, den 3
paa rødt
fløyell oc med dyrebarsteene offversat.
41. En aff
de huer som Venetianer giffver deris Admiraler med deris vaaben paa oc il
stocco.
42. Kong
Henrici 2 harnisch med ophoffved oc forgylt arbeide.
43. Lorenzo di Medices cuirasse aff
staal.
44. Trombe
aff hvid been herlig udarbeidede som Tyrcken fordum brugte i krigstid udi
stæden
for
trompetter.
45. Tuende
Iernhatte hver med 4 forborgen skud. Aff fordum brugtis de under andre hatter,
kom-
mendis til
sin U-ven uformercket, dog som udi høfflighed at hælse kunde mand paa en tid
lade
de forborgne
skud gaa løs. Mordaiske invention.
46.
Hannibals cachet af Messing meget næt udgraffven med hans naffn paa. Funden i
Jorden
ved lago
Trisnemo.
47. En 8
alen lang piqve aff sort ibenholts som Duca di Mantua haffver brugt. Saa oc
atskil-
lige
Indianske Gevehr aff træ. item 4 Elfen-
beensstole
meget næt udgraffne.
48. Kayser
Caroli V. harnisch med hielmen udi. Ophæffved arbeid oc offventill formerit som
it
svinehofued.
49.
Palladini di Carolo Magno. saa oc en smuch staff aff perlemoor arbeidet.
50. En stoch
aff orientaliske agathe som Kayser Carolus V. hid haffver foræret. Disligest
nogle
stoore
spoorer aff guid.
51. 2de Regiment-stocher
som Duca di Vrbino brugte udi den Venetianske-krig.
52.
Atskillige Persianske Kiempers stormhuer aff Iern, fast aff den stoorlighed at
et lidet barn
kunde staa
derudi.
Ellers seis
udi Galleriet 30 skiønne Marmor-Statuer med videre som der falder at see.
Palatium Pittorum.
Trans Arnum in humili colle est
situm, constatq’ ex qvadratis saxis apte invicem concinnatis. Magni
Ducis
domicilium est. omnino superbum tam struc-tura qvam capacitata et ornatu.
Udi
forgaarden seis een skiøn fontaine som fal-der udi it lidet vand fuld aff
fiske. Item seis udi
muuren it
Muulesel aff bruunsort marmor haffvende tømme oc bidzell paa med denne
inscription.
Lecticam,
lapidus et marmora ligna, columnas vexit, conduxit, traxit et iste tulit.
Oc er dette med
it jern-stacchet forseet, effterdi det tiener for it Wartegn ved samme palaz.
Der seeis oc
den stoore Magnetsteen fast som en tønde udi sin begreeb, udvendig med halm
for-
brændt at
des udvendige krafft betagis, oc at ier-net udi pallazet ej derved skulle tage
skade, den
er hidført
fra den 0 Elba huor de udi ofuerflod grafuis.
Offven mod
palazzet seeis Fyrstens skiønne hauge som er med mange slags fremmede som rare
Urter,
Træer oc
Gevext udziredt. Wi fant Træer herinde aff den curieuse art oc fremvext at
halfdeelen be-
stood af een
slags frugt som Citron, der den anden halffdeel vaar aff een pomerants oc det
saavell udi
egenskab som
smag, røg oc siun. Der fantis oc de træer hvis frugt bestood aff mange slag oc
deele
indsluttet
dog udi en Vext oc frugt tillige. Wartegnet udi haugen er en locusta sidden dis
paa it figenblad
som skiuler
Adams etc: Opus aff Bonarota. Foruden de skiønne alléer oc gange med træer
beggesids
besatte,
seis it lidet Vand med een Insel udi, som fuld aff pomeranztræer er bevoxen. Et
Iernverch
omgriber
samme lille Øe, huorudi atskillige vandkunste driffvis. Der gaar en liden gang
till ø’en som
giffver fra
unden op een stoor haab vand fra sig effter behag, oc giøres offver staketet
atskillige vand-
kunste,
løsteligt at ansee. Der giffvis mange plaisante buscager blant hvilche en
findis som viser os
2 statuer
aff marmor udi effterlianelse at eiøre amour, derhos seis en anden statua som
sig der-
offver
forundrendis. Ellers er udi denne boscagfe effterlignet mange slags dyr aff hiort,
vildsuin, oc
dislige udi
marmor, saa næt, at mand hastelig derved kand bliffve tromperit oc giæcket.
Udi
Dyrehuuset vaar at see.
1. 7
Lefuendis Struds-Fugle med huide oc soorte flere. D e giorde deris halse till
udi farffve oc ge-
stalt som en
Calcunsk-hane. sommetider kryber den gandske tilsammen igien. den slager stærck
med sine
korte Winger naar hand bliffver vreed. Fødderne ligner til deel hæstens udi
gestalt,
dog
gesvindig udi løbet. D e plucker hin anden selff saa braff aff saa de flæste vaare
fast
nøgne.
Liudet falder saa stærgt at det neppe fra it Løwe-brøllen skulle kunde kiendis.
Iern
vaar for
dennem som intet deraff de stoore stycker opslugte til deris delicatezze. E g
læg-
gis sielden
ud i disse lande, værper dog flitig.
2. En udlendisch
stoer Huid Castor, fast som en gied, lang aff haar mens kort aff fødder.
3. En
Indiansk Ko oc Oxe aff rød farffve dog mindre aff positur end som de
Europeiske.
4. Et Lam
med hiende munde, deraff den ene sad fast ved nachen.
5. En
Giedebuch med hæstehoof oc man.
6. Et Lam
med 3 fadder fød, kunde dog springe en piqvis høyde udi veyret.
Udi et
separerit huus
Underholdtis
2 Løver tilsammen. Noch 1 stoer oc en liden en anden stæds. En Ulf. En soort
Indi-
anisk Biørn.
Disligest oc it Tiger d y r med videre. Udi fuglehuuset vaar at see
Turtelduer.
Hvide paafugle med dislige sort udi offverflod. Udi haffven er oc it bierg huor
Fyrsten
lader
graffve een stoer hob Bygning-steen oc er samme bierg it thesor for Florenz:
seif.
Rideschoolen
er smuch oc underholdes derpaa 200 hæste, som hører Gran Duca till. Paa
torffvet
udenfor det
gamle palaz springer een skiøn fontaine, oc seeis derhos Cosmi i statua
Eqvestris ex solido
ære til hans
ihukommelse opreist da hand Siena haffde indtaget, saa oc Herculis marmorne
statua
med videre
som seeis om raptu Sabinarum oc dislige aff kobber.
D: 30 Sept:
efterm: Reiste Wi igien fra Florenz, passerede den lille by Cassiano igiennem,
huor da it
Marched
holdtis, derfra udi bierged oc daled land till Tavernelle siden till den by
Poggibonzi, ved 16 Mile.
Poggibonzi.
Mens efterdi porten allerede vaar tillucht da vi til stædet ankom, maatte vi
tage Her-
berg uden
staden udi de 3 nøgler. Mens hvad! her forefant vi ræt en skalchagtig vert.
hand imod ald
sædvane
æskede strax effter maaltidet betalniner aff os for mad oc Leye som vi end da
ej haffde nødt,
hvilchet os
meget selsomt forekom. Stratagema aff hannem optengt til at forneme hvad penge
mand
med sig
førte. Foruden alt dette hastede hand uforskammet om afftenen till seengfs som
graff os dis
vanskeligere
tanche om hans forsæt oc derfor laffvede voris gevehr flittig till oc nogen
stund om
natten
affventede udgangen fri for søfn oc med voris gevehr udi haanden. Da denne
skielm nu ende-
lig mod
Midnatten saa stille ankom at ville dørren aabne med sit selskab oc hand fornam
at vi haffde
temmelig
vell dørren forvaret med kister, stooler, schaber oc dislige som vi kunde da
forefinde, effterdi
der sielden
luchelse for slige dørre findis, føyede hand sig da først udi stilhed tilbage
indtil hand atter
igien ankom
oc da hand fornam vi vaar udi vogenhed oc beredskab, voffvede hand saa ej andet
end
os at
allarmere med paastand, at vi skulde begiffve os paa veyen ihuorvell det dog
vaar gandske mørcht,
huorved
anden intention ej kunde haffvis end sit onde forsæt disbedre udi mørched paa
veyen imod
os at kunde
udføre effterdi Wetturinen som os anførte syntis aff ligedan skalchagtig natur
at vere.
Mens vi
tøffvede till imod dagen at vi da gaffve hannem valet med faa trygge ord. Oc er
udi be-
sønderlighed
ved disse stæder at agte at udi dislige Vertshuuse seer mand sine opvartere
tiest
vell
bevebnet for bordet at oppasse, med bedegt hoffved oc it ombæltet liff fuld
hengt med stiletter
oc stoore
knifuer paa røfvervis oc maade deroffver mand dog ej maa ræddis. Vill mand
haffve noget
ved dennem
forrættet, faar mand visselig pungen aabne. Ellers for jalousie-skyld seer mand
fast aldrig
eller
gandske sielden Qvindfolch till nogen forræt-ninor udi huuset, som alleene aff
Mandfolchet udi
agt tagis.
D: 1 Octob:
efter bierged oc schofved land till Staggia Castello som vi passerede,
liggendis udi een
tyck skoff,
mens siden komme vi udi een temmelig slætte forbi det Castel. S. Giminiano,
huor den
skiønne
Vernaccer-Vin falder. 14 Mile til den by
Siena o Sena
Tuscis opidum in colle præcelsis cinctum crepidinibus, tophinis freqventiå
Nobilium
ædificiorum altet. Claret illustri
Accademia atq’ puritate lingvæ Toscanæ et admodum est munita. Olim
Respublica fuit, qvam sibi subegit
Magnus Dux Hetruriæ.
Udi Madonna-Kirche
som er sort
oc hvid stribet baade inden oc uden, oc med een stattelig Frontispicio ornerit,
seer mand
atskillige
skiønne bøger med Miniatur-arbeide. Paa veggene udi it des Capeller seer mand
Æneæ Sylvij
gesta
affmaalede som ellers bleff kaldet Pius iPiccolom: Papa, der oc her ligger
begraffven. Udi
St: Sergij Capel med sin skiønne
cupole, seeis S :
S c r g i j
Ligkiste aff speyel-glads, oc udi it andet Capelle forvarer mand endoc Haanden
udaff St:
Hans Baptista.
Gulffvet udi
sort oc hvidt indlagt representerer det Ny Testamentis historier. En deel aff
gulffvet
haffver udi
60 Aars tid ligget blot oc aaben dog gandske uforderffvet, da det ellers vaar
imod 180
Aar siden
gulffvet først bleff nedlagt. Under Kircken er een meget dyb oc stoer hvelving,
kaldis
St.Johannis
Daab.
Strax
udenfor Kirchen seer mand det palaz huor Printz Mathias Fyrstens broder
residerede. Mens
beent offver
seeis Rectoratet een stattelig bygning oc tilholder udi Siena 7 Cardinaler som
sielden
nogen stæds
høris.
St:
Catharinæ Sinensis huus, huoraff nu er giort Capel oc Kircke derinde seis
effterlignelse huor hun fick
Christi
naglegabs effterlignelse paa hænder oc fødder effter deris vantroe, der holdes
offte messe udi hendis Senge-Cammers med stoer devotion, endog mand der endnu
viser baade hendis seng oc privet. Strax neden for hendis huus staar la fontana
di Branda huor våndet kommer aff det faste bierg udi stoer offverflood rinden
dis giennem 4 stoore canaler..
Qvindekiønnet
er till slutning ved dette stæd ei saa kiønt som ellers røgtet affgaar. Om
eftermiddagen reiste wi derfra oc komme først igiennem Lucignano som saa kaldis
aff de
Lucier,
siden passerede den Flood Ombrone huor-næst avangerede till den by Bon Convento
udi hvis
castel
Kayser Henricus 6 døde som aff en Munch bleff forgiffven, indtill vi omsider
komme till en dorp
Formiero
kaldet. 18 Mile.
D: 2 Octob:
komme wi udi it bierget Land oc ligedan Vey till den by oc gamle festning,
kaldet Rødigni a Radicofani bygget paa it meget steilt høyt oc difficil
Bierg udaff den Longobardiske Konge
Desiderio
med en liden by der neden under, paa den ene side haffver det dobbelte muurer,
mens
paa den
anden side haffver det stoore steen-Urer oc offver byen henger en meget stoer
precipice. den
ligaer under
Gran Duca aff Florenz oc som een Græntze-Festning udi samme Herris land imod it
andet undei\
Paffvelig direction ved naffn
Il Patrimonio di
S: Piedro.
som till Paffven bleff offvergiffven
udaff den Grefinde Matthilda, hvis hoffvedstad er Viterbo. Vi
spisede till middags udi it herberg
neden under samme by, mens det bleff os ej tilstædt at haffve
voris Gevehr
hos os medlertid vi spisede, mens maatte legge dem fra os udi it vindue imod
Castellet.
Efter
maaltid forbi den By Proceno som paa it bierg vaar situerit, siden offver den
stoore broe
Ponte
Centino huor Paffvens land som før er sagt begynder nemblig il Patrimonio di S
Piedro o
Latio vel
Latium
indtill den
bye udi same Paffvens land. 12 Mile.
Aqvapendente
olim Aqvida pcndula ligger byg-get paa een høy klippe, udi een skoff. populo
est
freqvens et
aqvis irriguis scatens qvæ inter asperas vias, data viå, præcipitantur. En
biscop holder her
ved stædet
till. Wi logerede. udi posten, huor vi ej antraff een bedre vert end den udi
Pogo-ibonzi
begge aff en
skalchachtig natur. Udi samme logement vaar der ej for meget sichert effter
røgte, oc
befant vi
selff udi det Cammer vi logerede it meget dybt hull under den ene seng derudi
mand lættelig
kunde
umbringis; hvilchet gaff os aarsage end denne nat med fleere at haffve vogne
Øyen.
D: 3 Octob: efter schofued oc
bierged land till St: Lorenzo. huor
een stoer andeel Vitriol graffvis
siden langs
ad lago di Bolsena een søe aff 20 Milis længde meget plaisant oc fiskriig,
kaldet udi
gamle dage
Lacus Vulsenius sive Tarqvinensis ind-till vi komme ad Bolsena- som er bygget
paa den
gamle byes
Vulsinij ruiner, deraff mand allene seer it gammelt slot paa bachen liggendis.
De Fyrster
aff det
Farnesiske huus haffver deris begraffvelse paa den ene Øe som ligger udi samme
søe. Siden
effter
skoffved vey oc land der mand fordum offrede till Giunone till vi komme ved 17
Mile till den
Biscoplige
Residenz-stad
Monte Fiasconc olim Mons Faliscorum urbs
in monte Lagenæ non absimili posita, supra eam Vul-
siniensium
lucus est celebris ludis priscis et sacris q: ab Haleso edocti. Falisci in Iuhonis honorem
ibi celebrabant. Omnis aqva pota in
Falisco, candidos boves facit. Ellers er byen naffnkundig aff
den
skolmesters historie med de fornembste børn udi byen, da den aff Camillo vaar
beleyret. Strax
uden for
byen er en liden Kirche derudi een Cano-nicus, ligger begraffven, som drach sig
udi hiel,
dereffter
lood hans Tiener offver hannem oprætte
dette epitaphium som paa
graffstenen læsis.
Est Est Est profiter nimium Est
Joh: F. V. etc: Dominus mens
mortuus est.
Denne galne oc forsoffne broder
haffde den sæd-vane gierne at ville prøffve den bæste vin, till
hvilchen
ende hand altid lod sin Tiener reise forud at smage Vinen; huor den god fandtis
raabte Tie-
neren Est,
huor bedre Est Est indtill at der endelig till den bæste bleff raabt Est, Est,
Est. Da
prøffvede
hand saa længe den gode Moscateller-Win indtill hand forglemte at lefue. Udi
samme Kirchis
visis
endoch, S. Floriani Ligkiste aff sølff. Derfra reiste wi igiennem it deiligt
slet land 8
Mile till
den by
Viterbo olim Vcrulonia en meget gammel
By fast ældere end Rom. den er vell noch bygget sampt
parerer aff
sine høye Taarne oc flatterer sig aff den biscoplige Residence. Denne by
haffver tilforn
udi 3
separerede byer voren adskildt hvilche dog Desiderius de Longobarders Konge
føyede tilsam-
men under
een muur huoraff naffnet falder, saasom Vei terbum o: Curule Terbum. Under Vita
Hero-
um eller oc
Vis-trium Vrbium oc kaldtis disse 3 byer først Longola, Tussa, Werulonia. den
kaldtis
oc fordum
Vegusa eller Vicus Elbi hos de Rommere meget affholden for sin sunde Luft oc
frische Wande.
Paa torffvet
staar en skiøn vandkunst. Wi Werede udi de 3 Klocher.
D: 4 Octob:
falt Weyen først udi nogen slætte, siden forhøyede det sig ved nogle høye
besværlige
oc skoffvede
bierge som fordum Montes Ciminei kaldtis, hvis skoffve bestood mæst udaff
Castanie-
træer, oc
seeis paa venstre haanden dog noget affliggendis II castello di Cinopina olim
Capena unde
Capenates, huorom Livius taler libr.
5. Cum Ovintus Servilius auditå Capenatum defectione copias adduxit.
Paa samme bierge saag vi oc de gamle
ruiner aff Castello Corijto som Corijtus Rex Hetruriæ fordum
haffde ladet
opbygge, nemblig it høyt Taarn som endnu er till siune udi skoffen næst ved
veyen om
hvilchet
Cato mentionerer. Mens om skoffven i sig” sellff mælder Livius lib. 9
saaledis.
lam Satrium ab Hetruscis
obsidebatur. Consuliq” Fabio in ijs montibus ducenti ad ferendam opem
socijs, acies hostium instructe
occurrit etc: Cimineum saltum ante illa tempora invium plane
qv: Calidonium o: Hercinium fuisse
scribit.
Virg: lib.
7. Æneid:
Et Cijmini
cum monte, lacum lucosq’ Capenas.
Den anden
side aff bierget er fuld af Egeskof. derefter komme mand ned udi dalen till den
søe
som aff
fordum tid bleff kaldet II lago Cimino mens nu Vico liggendis blant mange
skoffvede bierge.
Sergius in
narratione Virgilij versus fabulam de origine lacus narrat. Hercules dicit, cum
ad hos
populos
venisset et å singulis provocaretur ad ostend. virtutem, ferreum vectem qvo’
exercebatur deficisse
dicitur qvi
cum terræ ah x us å nullo potuisset auferri et rogatus sustulit, unde immensa
vis aqvæ secuta
qvæ Lacum
Cimineum facit. den er oc bleffven kaldet Lacus Elbius ab Elbio ultimo Larthiæ
Tur-
rehni patre.
Lacui vie: oppidum proximum in
angustam vallem. et decurrentium aqvarum stre-
pitu resonantem extentum. Derfra
bierged igien io Mil til Ronciglione, siden effter een meget slæt
vey ved 8 Mile till Monte Rosa som
er een meget frugtbar stæd udi een deilig plaine beliggendis ved
it fersk
vand, som holdis for at være meget dybt. Vejentium territorium å Monte Rosæ ad
Tiberim
usq’
porrigebatur. oc begyndis her den vey som for-dum kaldtis Via Cassia. derfra
komme vi effter 7
Mile till it lidet Werts-huus udi
een dall kaldet Baccano, huor den gamble by Capania eller Pania-
num haffver standen, saaledis
denominerit å Pane qvem Latini Baccum Vocant.
D: 5 Octob: reiste Wi igiennem
Baccano tyeke skoff som tilforn kaldtes Sylva Mæsia, oc er stædet
berømt udaff
de Wejenters slagt imod de Fabier, mens it got tilhold endnu for skoffrøffvere.
Derfra till
en liden
landsby kaldis Scorta ved 8 Mile. prandij. her begynder een meget stoer slætte,
udi hvilchen
Rom ligger
oc kand fra denne stæd seeis. hvilchen by da ieg først bleff var, snubled
hæsten under mig
ned aff en
temmelig backe. Siden ved 7 Italianske Mile videre fort udi een stoer hæde oc
varme, doo-
meget
angenem lugt af jasmin oc dislige, forbi Kayser Neronis graff eller udi huid marmor
udhugne
tomba
staaendis nu paa fri marck paa een steenhoob opreist, saasom den hid ud bleff
ført fra S.
Madonna del
popolo udi Rom, effterdi Jorden imidlertid at graffven der udi Kirchen stood
atskillig
tider leed
stoer skade aff nedfaldende Torden oc liunet. Endelig komme vi offver den
stoore offver
Tijberen
bygte steenbrygge, Ponte Molle, som ihu-kommis aff Maxentij oc Kayser
Constantini Magni
slagtning,
da Maxentius styrted sig deraff ned udi flooden, oc siden till den stoore
vitberømbte, hærlige ia mægtige aff gammel tid Kayserlig, mens nu meere
Pafuelig Residenz-stad Rom.
Summa fra Florenz og hid Mile.
