Postvæsenet 1624

Hovedsæde for de fleste af datidens kompagnier var i
København, hvis købmænd også på mange andre områder blev dominerende inden for
dansk handelsvirksomhed. Dette skyldes ikke mindst hoffets og de mange adeliges
tilstedeværelse i byen samt de mange statsvirksomheder, derunder ikke mindet
holmen. Der dannede basis for all handel af format. Derfor var det også helt
naturligt at det var de københavnske købmænd, der overtog ledelsen af det
postvæsen, som Christian IV grundlagde i 1624.

Det første forsøg på et postvæsen vi ser herhjemme, er
i Chr. II’s verdslige lov fra 1522. Det blev dog aldrig til noget. Ideen blev
senere taget op af Christian IV, som 24.december 1624 udsendte en
“Forordning om Post-Budde”. Den kaldes postvæsenets fødselsattest.
Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København – Hamburg. Her
blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude,
som kun modtog breve på de øvrige ruter.

I København, blev der udnævnt en postmester, som skulle
opholde sig på Børsen to timer om dagen og personligt tage sig af såvel de
administrative som de praktiske forretninger: Det er nok ikke uden grund, når
der står i forordningen, at han skulle være “en ædru og flittig mand”.
I købstæderne, som budene passerede, blev de anvist logi i f.eks. gæstgiverier,
og værten skulle modtage og viderebefordre breve til folk, udenfor selve ruten.