Røkenes Handelssted

Fra Elgsnes går turen videre indover til det smukke gamle
sted Røkenes. (se kort side 89) Allerede i ældre tid var der vistnok en slags
vej derfra til Trondenes kirke, mens al hovedtrafik foregik ad søvejen. Fra
stranden stiger terrænet stejlt op til gården, som ligger dominerende oppe på
bakken med sin hvide hovedbygning skjult bag træerne.

Røkenes er en gammel gård, hvis historie kan følges gennem
dokumenter fra 1350 og op til nutid. En del af gården havde ejeren Gunnar
skænket til Trondenes kirke for sin sjæl. Resten af gården blev omkring 1400
givet til kirken af Øyvin Ogmundssøn som sjælebod for (has hustru) Gro
Gudmundsdatter. I tiden efter 1567 regnes Røkenes til 3 vågers landskyld og
tilhørte Trindnes kirke og præst med halvdelen hver. Gården lå i Sand tinglag.

Fra gammel tid af har der hørt jektebrug til gården. Her
sad omkring 1670 en tilløben skipperenke Margrethe Michelsdatter, som drev
landbrug og jektebrug, med mange både og tilmed med fisker huse i Finnmark. Hun
blev gift igen med Hans Rasmussen Rafv, som tilhørte en god dansk slægt og for
nylig var kommet fra Danmark. Hans nære slægtning Povel Hansen Egede kom
omtrent samtidig til Harstad, hvor han blev jekteskipper og fuldmægtig hos
sorenskriver Hind, hvis datter han siden ægtede. Siden blev han selv sorenskriver
og drev jektebrug til sin død.

Efter at hans første hustru var død i 1689, blev Rafn gift
med Johanna Nilsdatter Hveding fra en gammel embedsslægt her fra det nordlige
Norge. De havde to sønner og fem døtre.

Hans Rafn tog borgerskab i Bergen og fortsatte driften på
Røkenes med jektebrug og handel. Efter sin første kone havde han arvet
fiskerhuse i Finnmark og drev fiskeopkøb d oppe. Han må efter forholdene have
være en velstående mand, og gav sine sønner en god opvækst. Folketællingen 1702
berette at sønnerne Rasmus og Niels “holdis til bogen og informeris af en
studioso” på Harstad sammen med sorenskriver Egedes gutter. Blandt de gutter
var Hans Egede, den senere Grønlandsfare. Rafns handel betegnedes dengang som
“ringe negotie”, men han havde dog bygdefarjekt og drev jorden. Af mandfolk
fandtes på gården foruden ham selv og sønnerne 3 drenge, 3 foster drenge og 3
foster sønner.

Hans Rafn døde i 1717, den ældste søn Rasmus Hansen Rafn
blev senere oberst og regimentskvartermester på Hedmark, og det var ham som i
1745 fik privilegium på eget gravkapel for familien ved Trondenes kirke.

Røkenes gik herefter over til sønnen Niels Hansen Rafn,
gift med Anna Catrina Schielderup af den kendte nordlandsslægt. Han fortsatte
med jektebruget som bygdefarsskipper, men omkring 1730 måtte han ophøre med
Finnmarks handel, som nu blev forbudt for nordlændinge. Til gengæld rejste han
til begge stævner i Bergen og drev omkring 1750 også bondehandel. Ved siden af
dette var han vistnok den største private godsejer i distriktet. Han havde
flere ejendomme ude i Torsken, købte i 1758 en mængde jord i Vesterålen af
Jørgen Dishingtons bo, og nærmere Røkenes ejede han andele i landbrug som
Bjørnerå, Øvre Fur og Lemmingvær. I 1744 købte han for 150 rdl. nabogården
Ervik, den tidligere fogedgård, hvor foged enken “salige Bremers kjæreste)
indtil da havde sit tilholdssted. Fra 1750 overlod han denne gård som ejendom
til sønnen Hans Rafn, hvis efterkommere bærer navnet videre. Gården blev i 1785
købt af foged Jens Holmboe, som drev den frem til et mønster landbrug. Niels
Rafn anden søn blev teologisk kandidat
og udvandrede til Tyskland og blev i Hamborg gift med en rig
købmandsenke.

En datter blev gift med handelsmanden på Sand.

Røkenes blev overtaget allerede før farens død 1767 af den
yngste søn Jacob Parelius Rafn 1728 – 1770. Han var gift med Sophie Amalia og
bl.a. kendt for sin rige samling af gammelt familiesølv. Efter hans død i 1770
blev enken gift med jekteskipper Jon Røst Grønbech, som fik gæstgiverbevilling
8. marts 1777. Efter dennes død før 1779 blev hun gift tredje gang med Anders
Mørch – begge disse to sidste mænd var fra handelslægter i Nordland. Anders
Mørch opgav gæstgiveriet, men fortsatte jektebruget efter stedet tradition. –
Jacob P. Rafn havde 6 sønner og en datter, med de fem af sønnerne døde unge og
den sjette Niels Rafn, blev styrmand hos Schøning på Grøtøy og døde der ugift
1821.

Datteren Johanna Rafn blev gift med Søren Brynlund
Normann, som nu overtog gården og fik gæstgiverbevilling på stedet 1 december
1783. Det hedder om Rafn slægten at den “i høj grad var præget af hjertes
godhed” og Søren B. Normann slægte også slægten godt på. Hans farfar Erich
Normann var en medicinsk student, født i Bergen, som blev klokker på Harstad og
hvis søn og sønnesøn fortsatte i samme stilling. Søren B Normann mor var fra
præsteslægten Brønlund. Søren Normann og hans familie var nære venner med foged
Jens Holmboes hus på Ervik. Ved folketællingen 1801 boede på Røkenes foruden
Normann med hustru og tre sønner, også hans 70-årige svigermor, svogeren Niels
Rafn, 5 drenge, 4 piger og en fosterdatter i alt 22 personer. Omkring 1810 drev
Søren Normann fremdeles gæstgiveri og handel, men havde ikke længere jekt. Det
hang sådan sammen, at jekten forliste i 1802 ved Rødvær på en hjemtur fra Bergen.
I 1806 stævnede han styrmand Jacob Lind for erstatning, da han mente at han var
skyld i forliset.

Sønnen Jacob Parelius Normann overtog derpå gården og i
1833 købte han Røkenes af kirkegodset for 400 rdl. Han fortsatte som
jekteskipper udover 1840 årene, men efterhånden blev hovedvægten lagt på
landbruget. Han var gift med Maren Kildal, hvis far, var den kendte provst
Simon Kildal som bl.a. har skrevet en “Samling af muntre sange for den
nordlandske Ungdom” .

Senere gik gården over til de to sønner Christian og
Theodor Nikolai Normann. Den første var barnløs, den sidste fortsatte som
landmand og handelsmand. Hans datter blev gift med Leif H. Kulseng, som
fremdeles sidder med halvdelen af Røkenes og bebor den staselige gamle
hovedgård på bakken.

Kommer dertil en smuk sommerdag, bliver man slået af den
brede tryghed som præger denne bebyggelse. Indkørslen er mellem hovedbygningen
og et stort gammel stabbur. Mod haven strækker etage huset sin stilrene facade,
med de små rudede vinduer og den pragtfulde rokokoportal, som fra verandaen
fører ind i huset. Interiørerne er præget af smag og soliditet, med smukke dør
beslag og rokokofyldninger. Bland møblerne findes et sæt stole som er laver af
ovennævnte Maren Marie Normann.