Rørøy Handelssted

Fra Kvaløy går turen videre nordover gennem et typisk
Helgelands landskab med store og små øer, holme og skær, som svømmer rask forbi
i det klare hav, mens fastlandets fjeldkæmper følger adstadigt med. Vi sejler
gennem det smalle Brønnøysund, forbi den gamle markedsplads Tilrem på styrbord,
over Vegafjorden til handelsstedet Rørøy, som ligger lunt ved en bugt på
østsiden af Vega.

Så vidt vides er Rørøy ikke noget gammelt skippersted, men
antagelig et gammelt borgerleje. Den første kendte trondheimsborger på Rørøy
var Nicolai Pedersen Greger, som ejede stedet i 1733, og havde borgerleje på
stedet endnu omkring 1760. Han var gift med Maren Holthe, som døde 1787. Sønnen
Peder Nicolaisen Greger havde allerede før 1770 overtaget borgerlejet efter
faderen og fik gæstgiverbevilling den 9 marts 1776. Fra omkring 1780 drev han
handel på Flagholmen, som han havde arvet efter faren. Han må – som denne
familie i det hele – have stået sig godt, og det var ham som opførte den smukke
hovedbygning som endnu står på Rørøy. En bror af ham, Lüder Wentzel Nicolaysen,
handlede en tid på stedet, men rejste senere til Bergen og slog sig ned som
købmand.

Peder N. Greger var gift først med Elisabeth Thostrup fra
Rosøy, senere med Antoinette Brodtkorb. Efter hans død i 1799 blev stedet solgt
ved auktion. I den forbindelse nævnes foruden hovedbygningen en mængde andre
huse tilhørende gården, i alt 2, foruden to handelshuse på Bjørns og en på
Tilrum markedsplads. Til handelsstedet hørte også et effektivt møllebrug og 6
husmands steder.

Ved auktionen i 1880 gik Flagholmen over til Thomas Knoff,
som blev gæstgiver på stedet. Rørøy blev købt af Philip Jacob, søn af provst
Andreas Qvale i Nærøy, for den betydelige sum af 3651 rdl. Han fik 31. oktober
samme år gæstgiverbevilling og overtog straks stedet. Han er i 1801 anført som
ugift, men giftede sig senere. Samtidig anføres i 1801 Johan Wilhelm Nichol,
der var købsven for agent Brodtkorb, som var beslægtet med Greger familien og
vel havde arvet en vis handelsret på stedet. Rørøy var allerede i 1780 årene
tingsted og postgård.

Efter at Philip Qvale døde i 1819, sad hans enke en tid
med handelsstedet. Sønnen Andreas Qvale flyttede som gæstgiver til Salhus,
senere til Kvaløy. Rørøy ejedes en tid af Stephanson på Kvaløy, men gik omkring
1840 over til Peder Tønder, som købte først handelsstedet og siden alle gårde –
ca. 60 stk. – i Vega. Han fik 27. marts 1840 gæstgiverbevilling på stedet, og
drev det effektivt som handelsmand og godsejer, Han var søn af lensmand
Eliassen på Nesna, moren var født Tønder. Under ham havde Rørøy sin
storhedstid. Han byggede flere huse, drev møllebrug og havde flere fartøjer og
not fiskeri foruden fiskeforretning. På ejendommen havde Tønder en stor stab af
tjenere og arbejdsfolk, og blandt købmændene i Bergen var han anset som en
meget velholden mand. ( se foto)

Peder Tønder var gift med Anne Birgitte Christensen fra
Benkestok slægten, datter af Christen Christensen på Neppelberg i Nesna. De
havde en søn og to døtre. Sønnen Jens Jacob Tønder overtog en tid alle gårdene
og drev desuden en stort skibsrederi, notfiskeri og fiskeforretning, mens faren
fortsatte hoveddriften på Handelsstedet. Jens Tønder døde imidlertid før faren,
som levede til 1896. Peder Tønder var ved sin død 83 år gammel. Stedet gik da
ved testamente over til hans enearving, datteren Christiane Charlotte Tønder,
som var gift med Peter Christian Qvale, handelsmand på Kirkøy i Vega. Hun
fortsatte driften i samme spor, skønt det var slut med brændevinshandelen efter
Tønders død.

Hendes succes og øgede indtægter skyldes især at hun lagde
vægt på at opdyrke mere jord, hun havde op til 25 – 30 køer og 6 – 7 heste, og endnu flere arbejdsfolk på
gården end sin far. Hun var en myndig og dygtig kvinde, og drev hele Rørøy
alene, mens manden fortsatte sin forretning på Kirkøy. Dengang hun arvede
stedet efter fare var hun 54 år, og hun fortsatte driften til 1914, hvor hun af
forskellige årsager måtte indstille driften af forretningen. Hun var da blevet
72 år og magtede ikke forsat at styre alle aktiviteterne, men hun levede dog
trods alt til 1924. Stedet blev solgt til underofficer Skjevling og
forretningen drives af købmand Bergh, som fremdeles har en stor omsætning på
stedet.

På Rørøy står der stadig en del af den gamle bebyggelse,
bl.a. etagehuset fra Peder N. Gregers dage. Det er et to etagers træhus med
gang og køkken i midten, stue og kammer på hver side, med tilsvarende rum i
øverste etage. Op til hoveddøren fører en bred trappe med smedejerns rækværk, –
døre, vinduer og enkelte rum er meget smukt udstyret. Især bør man lægge mærke
til det rigt dekoreret spejlloft i den søndre stue i øverste etage. Som
billedet af Rørøy viser, danner selve etage huset med tilstødende fløje en smuk
gruppe rundt om haven, en malerisk lun flække i dette enorme ø rige.

Rørøy Handelssted