Røsvik Handelssted

Fra Kjerringøy stikker vi langs med fastlandet mod nordøst
og svinger senere ind i fjorden Sørfolla.

Det er en stor overgang fra den åbne hav natur ved
fjordudmundingen til det lune klima og landskab ind i fjorden, som forgrener sig
i mindre arme ind over mod grænsefjeldene. Fra Rørstad kirke halvvejs inde mod
fjordbunden ser vi Sørfold hovedkirke dukke frem på sit eget næs. Og i bugten
lige ved den ligger det store handelssted Røsvik i et frodigt landskab med jord
og skov i overflod.

Disse fjordbygderne havde omkring 1700 sin jektehavn på
Kvarv, hvor Rasmus Olsen var bygdefarsskipper og sejlede til Bergen en gang om
året.

Senere gik bygdefarssædet over til Nergården lidt længere
inde i fjorden. Her var først Peder Olsen og fra 1740 Ole Eriksen bygdeskipper.
Men i 1760 var bygdefarten flyttet til Røsvik, som senere voksede sig til et
stort handelssted.

Den første skipper på Røsvik var Arnt Abelsen Mørch, født
i Bergen 1713. Hans far var Abel Mørch fra Bremen, først bosat som købmand i
Bergen og senere som skipper og handelsmand på Saltnes. Han er stamfar til en
stor slægt her i det nordlige Norge. Arnt Mørch var først gift med Siri Anna
Rener af en trondhjemsborgerslægt fra Kvaløy, og havde 5 døtre. Han skulle
allerede på den tid have været en velstående mand, med er i 1760 kun anført som
jekteskipper uden borgerskab og handel. Efter sin første hustrus død ægtede han
1 1764 på Grøtøy den 23 år yngre Hardovika Schøning. Rygterne fortæller at hun
af sin familie/slægt blev tvungen til dette ulige ægteskab. De fik en datter
som vistnok døde ugift.

Mørch fik gæstgiverbevilling på Røsvik 4 april 1772 og var
altså en af de første gæstgivere i Nordland. Han drev også land- og skovbrug,
han fik også bevilling til at starte et savværk på Ørnes i Folla for at udnytte
almenskoven Kobvatnnes.

Det var en lille skov som mest bestod af malm fyr som gav
de bedste planker. Men Mørch, som havde fået ubegrænset hugst ret, drev nærmest
rovdrift på skoven, og på kort tid var den næsten tømt. Sorenskriver Rosenvinge,
som fortæller om dette i sin beretning 1790, klager også over at meget skov var
fælde, men ikke ført frem til savværket.

Efter Mørchs død i 1785 sad enken Hardovika på Røsvik i 18
år og drev gæstgiveriet og gården. Jektebruget gik over til Elling Ellingsen
fra Benkestok slægten, en søn af Jens Ellingsen på Saltnes. Moderen var Arnt
Mørchs søster Margrethe Elisabeth. Ellingsen overtog jektebruget og senere hele
stedet efter morbroderen. Fogedregnskabet for 1800 viser at han da have to
jekter i fart.

Ved folketællingen 1801 havde enken Hardovika i sin
husholdning en datter, en steddatter og en fosterdatter, 3 drenge og 2 piger.
Elling Ellingesen var da 50 år og gift med Siria, antagelig en slægtning af
Arnt Mørchs første hustru. I huset var også 1 datter, 2 fostersønner, 2 drenge
og 5 piger, desuden Hans Henrik Klæboe – antagelig jektestyrmand – med hustru
og 2 børn.

Elling Ellingsen døde i 1825, 80 år gammel. Hans eneste
datter Karen Margrethe var i 1815 blevet gift med Sørensen Normann fra Røkenes
i Trondenes. Familiesagaen fortæller at Søren Normann egentlig var rejst på
frierfærd til Grøtøy for at bejle til en af Schøning døtrene på stedet. Men da
han ankom til stedet holdt hun netop bryllup med en anden. Gamle Schøning
rådede ham til at prøve lykken hos Ellingsens datter på Røsvik, det råd fulgte
han og havde heldet med sig. Historien synes at være en sammen blanding med den
som fortælles om hans samtidige Arnt Schønings frieri på Røkenes. Den Schøning
datter på Grøtøy der er tale om, blev gift 1810 med Jens Bing Dreyer på Sund og
Reine.

Kort efter sit giftermål overtog Normand stedet og fik
gæstgiverbevilling mod 7 spd i årlig afgift. Han drev også jektebrug, først med
en og omkring 1840 med to jekter, som dette år tilsammen havde fire ture til
Bergen. I 1832 han en stor hovedbygning. Søren Normann og Karen Ellingsen havde
11 børn, deraf flere sønner som blev i distriktet. Han døde på Røsvik 1869 ca.
83 år gammel.

Stedet blev da overtaget af en af de yngre sønner Henrik
Magnus Normann, født 1829. Han fortsatte som handelsmand, posthus og
dampskibsekspeditør på Røsvik i en årrække. Han deltog meget i det kommunale
liv og var bl.a. ordfører og overformynder. Henrik Normann blev gift med sin
slægtning Johanne Regine Ellingsen, datter af handelsmand Peter Ellingsen på
Saltnes. D fik 8 børn. I 1901 overdrog Normann stedet til sin ældste søn Søren
Parelius Schelderup Normann, født 1869, som i1942 stadig ejede og drev stedet.

Røsvik har en usædvanlig smuk beliggenhed og danner en
stor og malerisk klynge huse i landskabet. Husene er ordnet i en aflang firkant
omkring en gårdsplads med stier langs facaden. Midt på gårdspladsen stod et
dueslag sammen med flagstangen. Hovedbygningen var en to etagers træbygning og
buet tegltag, dermed en klar prægning af de Bergenske bygninger. På gårds
facaden må man uvilkårligt lægge mærke til de tre døre, og da særlig de to
kraftige portaler med riflede halvsøjler. Foran dem stod på begge sider smukke
gamle bænke.

Hovedbygningen, så målte 35,5 x 7,5 meter, er som før
nævnt opført af Søren Normann i 1832, han byggede også stabburet som står
mellem denne og kårstua (aftægtsstue). Aftægtsstuen og borgerstuen er bygget af
Henrik M. Normann i 1870 årene, ligedan med bageriet, som ligger et stykke
derfra. En del andre bygninger er opført af den nuværende ejer (1940). På
gården stod også et gammelt eldhus (hus med åbent ildsted) fra omkring 1760,
men dette er senere stærkt ombygget.