Rundetårn København

Rundetårn og Trinitatis Kirke er blandt
de ejendommeligste af Christian IV’s talrige bygningsværker. Det forener tre
vidt forskellige funktioner: Kirke, bibliotek på kirkeloftet og astronomisk
observatorium på tårnets tag. Alle funktioner havde tilknytning til
universitetet. Selvom Rundetårn ligger ved siden af Trinitatis Kirke, har det
altså aldrig fungeret som kirketårn.

Rundetårn, der blev opført fra 1637-42, er en cylinder i skiftevis rødt og gult
murværk. Tårnet er 34,8 meter højt. Som arkitekt har Hans von Steenwinckel den
yngre været foreslået, men Christian IV har uden tvivl haft væsentlig
indflydelse på udformningen.

Indvendigt fører en spiralsnoet 210 meter lang rampe med otte vindinger til
tårnets top. Det er muligt for både rytter og hestevogn at komme op ad rampen,
og muligvis er den blevet brugt til transport af tunge og følsomme astronomiske
instrumenter.

Nogle forskere har opfattet den usædvanlige spiralsnoede rampe som inspireret
af mystisk-astrologiske betragtninger. Ifølge denne teori skulle rampens
vindinger repræsentere planetsfærerne i det dengang revolutionerende
ptolemæiske verdenssystem. Ned gennem tårnets midte løber en hul cylinder, der
formentlig har været anvendt til at bortlede regnvand.

Tårnets første officielle navn var ‘Regium Stellæburgum Hafniense’, hvilket
betyder ‘Københavns Kongelige Stjerneborg’. Dette navn afslører, at
observatoriet var tænkt som en efterfølger til Tycho Brahes Stjerneborg på
Hven. Efter uoverensstemmelser med Christian IV havde Tycho Brahe forladt
Danmark i 1597, og kongen ønskede nu at skabe et nyt center for astronomi.

Der kom dog først gang i observationsvirksomheden i slutningen af 1600-tallet
med videnskabsmanden Ole Rømer. Københavns brand ødelagde i 1728 observatoriet,
og manglen på instrumenter
satte astronomien meget tilbage. På grund af lys fra byen, der forstyrrede
stjerneobservationerne, stoppede man i 1861 med at anvende Rundetårn som
observatorium.