- En rejse fra sted til sted
- Alteidet Handelsted
- Balstad Handelssted
- Bentsjord Handelssted
- Elgnes Handelssted
- Finnset i Vågan Handelssted
- Gibostad Handelssted
- Gjøvik Handelssted
- Grønøy Handelssted
- Grøtøy Handelssted
- Hamnvik Ibbestad Handelssted
- Henningsvær Handelssted
- Husby Handelssted
- Kjerringøy Handelssted
- Kjosen Handelssted
- Kløven Handelssted
- Koppardal Handssted
- Kulstadsjøen Handelssted
- Kvaløy Handelssted
- Kvitnes Handelssted
- Laukvik Handelssted
- Liland i Ofoten Handelssted
- Lungseidet Handelssted
- Maursund Handelssted
- Melbu Handelssted
- Mo I Rana Handelssted
- Nergårdshamn, Bjarkøy
- Nord Arnøy Handelssted
- Nordvika Handelssted
- Oldervik Finnkroken
- Risøyhamn & Andenes Handelssted
- Rotsund Hamnes Handelssted
- Røkenes Handelssted
- Rørøy Handelssted
- Røsvik Handelssted
- Sandnessjøen HandelsstedSandnessjøen Handelssted
- Sandtorg Handelssted
- Selsøvik Handelssted
- Skånland Handelssted
- Skjervøy Handelssted
- Skrova Handelssted
- Sortland Handelssted
- Stokkmarknes Handelssted
- Storvågen i Vågan Handelssted
- Straumen & Berntvika Handelssted
- Sund & Reine Handelssted
- Svolvær Handelssted
- Sørsand Handelssted
- Tussøy Handelssted
- Vevelstad Handelssted
- Ørnes Handelssted
- Nordlands kort
- Kort Nordlands Handelssteder
- Erik Andreas Colban – Beskrivelse over Lofoten og Vesteråle
Sandtorg Handelssted
Få steder i vort land kan den rejsende se noget skønnere
en Tjeldsundet en sommerdag. I bugter og kroge sniger kursen sig frem gennem
det smalle farvand, som ligger omkransen af gode gårde og grønne bakker. Intet
under at kræmmersæderne lå tæt i gamle dage, for netop gennem dette sund måtte
al færdsel som ikke tog den lange vej uden om Hinnøya. Ved overgangen fra
Nordland til Troms ligger Sandtorg med Sandtorgholmen på Hinnøy-siden, som et
af de mest kendte gamle handelssteder i sundet. (se kort side 89).
Antagelig var der kræmmersæde på Sandtorgholmen allerede
før 1700. Men under nedgangs tiden i denne periode ser det ud til at være
forladt. Ved år 1725 nævnes udtrykkeligt at borgersædet ligger øde, men på
selve gården boede 3 – 4 bønder. Den var skyldsat til 2 våger 2 pd. Og det
tilhørte dels Bakke kloster, senere assessor Høyer, dels Trondenes kirke og
præst. Den første handelsmand vi kender på stedet, var Bernt Hansen Giewer, som
i 1734 tog borgerskab i Trondheim med sæde på holmen. Han gik senere konkurs og
borgersædet tilfaldt købmand Hornemann i Trondheim for udbetalt gæld. Giewer
havde drevet jektebrug sammen med Tarald Christophersen, Bessebostad.
Senere finder vi Ole Hansen Hveding, som borge op
Sandtorgholmen. Den tilfaldt hans bror Johan Hveding i Trondheim. Der nævnes
intet i denne tid i fogedregnskabet om stedet, så måske har handelen været
nedlagt igen. Ole Hveding drev fra 1758 sædet på Furhamn. I 1767 tog Nicolay
Anthon Fyhn Borgerskab på Sandtorgholmen efter kontrakt med O. H. Hveding, men
det kom i strid med arvingen Johan Hveding, som i 1769 overdrog lejet til sin datter
Maren. Striden endte dog med at Fyhn beholdt stedet. Han købte en del af gården
Sandtorg og løste 20 juni 1770 gæstgiverbevilling. Men det gik snart dårligt
for ham, og i 1780 er han bosat på Ramberg i Bø som bygdeprokurator.
Det ser ud som om at der har været en konflikt mellem ham
og Diderich Hønichen, som allerede i 1770 betalte handelsskat på stedet (som
bondehandler). Hønichen fik en dom på Fyhn om Sandtorgholmen i 1770, og det var
vel efter det at Fyhn måtte flytte. På sin side havde Hønichen en konflikt med
Hans Ravn Sparboe om jektebruget. Ved bevilling af 28. juni 1771 fik Hønichen
krohold og gæstgiveri på holmen, men omkring 1776 var han gået konkurs og blev
afkrævet sit gæstgiver privilegium.
Stedet blev amme år købt for 310 rdl. af Thomas Friis
Rosenvinge, som 8. februar 1777 fik gæstgiverbevilling. Samme år blev han gift
med Severine Elisabeth Wang. Han blev senere bygdeprokurator i Salten og
nedlagde derfor handelen på Sandtorg og overdrog i 1780 stedet til Hans
Arntzen, som ejede i våg i gården. Arntzen flyttede straks til gæstgiveriet og
fik bevilling på stedet 18. november 1780. Imidlertid døde han allerede i 1783,
og enken blev da gift med Christen Klæboe fra Steigen. Han havde en tid været i
tjeneste hos Chr. Kildal på Sørsand, og løste nu gæstgiverbevilling den 15
marts 1784. Ved folketællingen 1801 sad han som selvejer på stedet, var gift
med Anna Elisabeth Wardahl og havde også hendes søster boende i huset.
Da Christian Klæboe var død, solgte enken borgersædet
Sandtorgholmen med tilhørende huse, sammen med 1 våg i gården Lavangen, til
Rasmus Christensen for 1720 rdl. Han fik interimsbevilling på Sandtorg 24.
september 1809, og svarede 20 rdl i afgift – et tal som viser at stedet havde
en stor trafik. Rasmus Christensen skal i sin ungdom have været til søs, og det
var ham som i 1811 førte Chr. Kildals skonnert “Tordenskjold” og kaprede det
engelske skib “Patrioten” udenfor Lødingen. Han opkøbte flere gårde i
distriktet. I 1815 købte han ½ våg i Lavangen, og mageskiftede tre gårde i Salten
sammen med Trøsen i Fiskevåg mod Ârbogen i samme tinglag. Hans egentlige
bevilling af 28. april 1810 blev stadfæstet 1817, og han drev et stort
gæstgiveri, handel og jektebrug.
Omkring 1845 gik stedet over til hans søn Christen Peder
Christensen, som fik gæstgiverbevilling 31. december 1845 og 3. januar 1846.
Han drev handel en tid, men fra omkring 1806 drev han kun landbrug og posthus
på stedet. Senere blev Sandtorg købt af handelsmand Otilius Gotaas, som var
gift med Augusta Augustsinussen, datter af handelsmand Ole Augustsinussen på
Grønøy. Gotaas drev herefter handelsstedet indtil det 20. århundrede.