Selsovik

Selsøyvik Handelssted

Fra Husby stævner vi videre nordover forbi Tomma, bøjer af
gennem sundene indenfor Lurøy, og forbi Kvarøy, som nu er hurtigruteanløb og
lidt nord for ligger det gamle handelssted Selsøyvik, bortgemt for den moderne
trafik, men en åbenbaring for den som kommer den vej forbi. Vores båd svinger
ind i det smalle sund med græsklædte holme og længere ude ligger Hestmannen og
Træna, Rødøyløva ligger mod nord. Inde på land dukke den lune hus klynge frem i
vigen, smuk og intim som få andre steder.

“lille Selsøvigen” var nok allerede på 1600 tallet
borgersæde for udliggere fra Trondheim. Den første vi kender af disse er Olle
Nielsen, som havde sit sæde her i 1701 og da var 72 år gammel. Sønnen Niels
boede sammen med sine to smågutter hos faderen, og i huset var der 2 drenge fra
Trondheim og en skrædder fra Snåsa. Det er mulig Olle Nielsen var far til
trondheimsborgeren Arent Olsen Storch på Selnes, som døde i 1713. Dennes søn
Ole Arentzen Storch blev senere trondheimsborger både på Selnes og Selsøyvik.
Han var gift med Synneve Olsdatter Grøn fra en trondheimsborgerslægt. Som mange
andre nordlandshandlere gik det ham dårligt under krigsårene. I 1720 hedder det
at ” at han har formedelst armod nedlagt al borgerlig brug og kan ikke svare
nogen skat”. Men han var fortsat bosat på gården og blev senere lensmand i
Rødøy og Meløy sogn.

Siden var borgersædet vistnok nedlagt, indtil en Hermand
Hansen i 1740 tog borgerskab i Trondheim med leje på Selsøy. Hvor længe han
drev stedet er uvist, men i 1760 nævnes ingen borger på stedet.

Først fra 1770 årene er der en sammenhængende
handelstradition i Selsøyvik. Her havde Ole Hartvig i nogle år drevet
forretning som trondheimsborger, og ved bevilling af 8 marts 1777 blev han
gæstgiver på stedet. Omtrent samtidig ægtede han Karen Christensdatter
Mechelborg fra Gåsvær, som tilhørte en handels og skipperslægt, oprindelig fra
Flensburg og seneere knyttet til Lurøy gård.

Ole Hvid var sønnesøn af stiftskriver Michel Hvid i
Salten, hans far Hans Hvid var jekteskipper og handelsmand på Svinvær, som
broderen Michel Hvid senere overtog. Ole Hvid drev også handel på Tjong, med
gæstgiverbevilling af 29. september 1798. Efter hans hustru Karen var død i
1799, blev han boende endnu nogle år på Selsøyvik, hvor hans husstand talte 17
personer. Men i 1802 flyttede han nordover til Balstad i Lofoten og blev
gæstgiver der. Hans svoger Peder Munch Glad skulle da have virket en tid som
jekteskipper og handelsmand på stedet. Han flyttede senere til Esvik, derefter
omkring 1797 til Bardalselv, og boede til slut igen hos Ole Hvid på Balstad. En
yngre bror Christopher blev opfostret hos Ole Hvid og blev senere landmand i
Sortland.

Selsøyvik gik herefter over til Hartvig Mogensen Jentoft
på Steine, som fik gæstgiver bevilling 9. februar 1804 mod at holde et lager på
12 tønder korn årlig. Han drev også jektebrug og har sandsynligvis opført den
gamle hovedbygning “rødstua”, et stabbur og “gammelbrygga”. Han var gift med
Anne Olava Nilsdatter Marstrand, enke efter Henrik Mibes på Steine. På sine
gamle dage flyttede han til Nord-Gjerøy i Rødøy.

Omkring 1825 overtog hans søn Henrik Emershof Mibes
Jentoft stedet. Han blev samme år gift med Regine Marie Ellingsen fra Saltnes,
hun var fra Benkestokslægten. Han drev stedet som skipper og handelsmand en ti
års tid, så døde han ganske ung i Bergen 1834. Hans jekt “Regine Marie” førte
hans ejendele hjem til Selsøyvik. Stedet havde Henrik Jentoft kort før sin død
solgt for 2600 spd. Til Olaus Sigvardus Jæger (Ole Sigvard), som en tid havde
handler på Mo i Rana, hvor hans far Knud Jæger var gæstgiver. Ole S. Jæger fik
gæstgiverbevilling på Selsøyvik 17 februar 1835 og drev eb stor forretning med
to jekter. Han opførte den store toetagers butiksbygning so stadig stod i 1942.
Ole S. Jæger var gift med Gurine Jensen fra Lillealteren i Mo og havde 6 børn.

Jæger døde i 1886, men havde allerede i 1867 overladt
handelsstedet til sin søn Edvard Christian Jæger, som opførte den nuværende
hovedbygning og “nybrygga”. Han var først gift med Anna Sophie W. Zahl fra
Nordvika, anden gang med Anna Gyzinta Sperati, datter af den berømte
kapelmester i Christiania. I sine to ægteskaber havde han tilsammen 19 børn.
Sønnen Olaf Sigvart Jæger, gift med Inga Guldhav fra Tromsø, og fortsatte på
stedet som handelsmand og post.

Bebyggelsen på Selsøyvik var for det meste i 1942 stadig
bevaret og gav stedet sit stadselige og intime præg. På land over den lille vig
ligger husene smukt grupperet om en firkantet åben gårdsplads som skråner ned
mod havet. Ved bryggen går man i land og fortsætte op ad en morsom træbro, som
går i en vinkel rundt i gårdspladsen og “anløber” en række trapper ved de
forskellige huse. På østsiden af gårdspladsen ligger en to etagers bygning, som
i øvre ende har “rødstua” fra Hartv. Jenstofts dage, i nedre ende bryggerhus og
bageri med en stor bageovn. Hovedbygningen i midten er hvidmalet og i to
etager, delvist opført af materialer fra et ældre beboelseshus. Vinduer og døre
stammer også fra dette ældre hus. Ellers er al udsmykning på gården præget af
empire tiden, med mange flotte detaljer. På vestsiden af gårdspladsen ligger
butikken med kontoret, og sammenbygget med dette med facade mod havet lå
“farmand lageret” hvor de rejsende fiske gik ind med deres last. Sidebygningerne
på begge fløje stod rødmalet med hvide karme og tegltag.

Bag hovedbygningen er der en lille have i empire stil med
symmetriske bede og et lille firkantet lysthus. Nede ve havet lå der ikke færre
en 7 store pakhuse.

Stedet giver i det hele taget et usædvanligt godt billede
af mangesidige liv som var på et nordlandsk handelssted.

Selsoyvik