Silkekompagniet

I 1620 oprettedes Klædekompagniet i København og året
efter Silkekompagniet med værksteder i den nyanlagte Silkegade, hvor der under
ledelse af nederlandske mestre skulle skabes en silkeindustri af Internationalt
format. Hensigten var tydelig nok, at København skulle overtage Lübecks og
Hamborgs rolle som centrum for Østersøområdets forsyning md tekstilvarer, og
den europæiske uro, der fulgte med trediveårskrigens udbrud i Tyskland og
genoptagelsen af krigen mellem Nederlandene og Spanien i 1621, skulle synes at
begunstige kongens storstilede planer. Både Klæde og Silkekompagniet fik da
også hurtigt en omfattende produktion, men det kneb med afsætningen, skønt
rigsrådet gik med til at støtte de nye tekstilmanufakturer med importforbud mod
tilsvarende varer. Klæde fabrikken sygnede hen og måtte ophæves,
Silkekompagniet blev overdraget til er privat selskab, bestående af Johan de
Willem og fire andre Hollandske købmænd. Heller ikke dette hjalp. Det viste sig
at de københavnske silkekræmmere i vid udstrækning satte sig ud over importforbuddet,
og i 1626 trådte kompagniet i likvidation. I de tomme boder i Silkegade
indrettedes et fattig asyl med tilhørende spindeværksted.

Efter 150 år flyttede fattigvæsenet til Almindeligt
Hospital i Amaliegade, og i dag er der intet tilbage af silkevævernes gamle
gade, når man ser bort fra de to velbevarede gavlkvisthuse nr. 5 og 7, som blev
opført umiddelbart efter bybranden i 1728.