Skanderborg Slot Jylland

Chr.4. ønskede at lave en militær base i Midtjylland
med Skanderborg som støttepunkt. Skanderborg Slot blev befæstet i 1617-20 af
arkitekten Abraham de la Haye, som den dengang eneste moderne fæstning i
Nørrejylland. Udviklingen i Kejserkrigen gjorde, at man senere også begyndte at
befæste selve byen.

Skanderborg Hus havde været et af Frederik II´s  ynglings opholdssteder og var gjort til
udgangspunkt for vældige jagt arealer. Frederik II havde iværksat en omfattende
udbygning af den gamle borg og indrettet et slotskapel. Chr.IV fortsatte
faderen arbejde. Karakteristisk nok beordrede han 1604, at slottes ældste del
og absolutte dominant, Hvide Tårn, skulle forsynes med nye gavle og
“prydes med gullandske, hugne sten på kanterne”. Nogle år senere blev
slottet øvrige bygninger sat i stand. Som det eneste sted vest for Storebælt,
hvor der før Trediveårskrigen blev foretaget befæstningsarbejder, indledtes i
Skanderborg en modernisering og udbygning af de ældre volde. Her som så mange
andre steder på samme tid og siden, kneb det imidlertid med ihærdigheden og
midler til gennemførelsen, Efter få års arbejde blev aktiviteterne indstillet,
uden at anlægget på nogen måde kunne tilfredsstille tiden militære krav.

Det eneste sted man kan se en beskrivelse af anlægget
er på Resens kort fra 1677. Det drejer sig om en ikke afsluttet bastioneret
vold. Igennem volden imellem to bastioner lå Nørreport.

Volden gik sandsynligvis mellem Skanderborg Sø og
Lillesø. I dag er en lille rest af volden bevaret bag Vestergade som fredet
fortidsminde.

I 1625 blandede Chr. 4 sig i Trediveårskrigen i
Tyskland. Det blev en fiasko, og i 1627 var hans tropper på tilbagetog op
gennem Jylland med fjenden i hælene. De kejserlige tropper under ledelse af
general Wallenstein besatte og udplyndrede uden modstand Skanderborg Slot.
Byens forsvarsværker blev derfor aldrig afprøvet. Det meste af slottet blev
nedbrudt år 1700.

Skanderborg slot