Skibsartiklerne

Gang på gang støder man på denne vending: “… i henhold til artiklernes ordlyd” eller lignende. Det er skibsartiklerne der hentydes til – de følger efter denne indledning punkt for punkt. De blev jævnligt læst op for hele besætningen “adel og uadel, og hvem der ellers kan være”. Der var mange ting i dem, de skulle følge og adlyd. De første skibsartikler er kong Christian III s skibsartikler fra 1536. De er senere
revideret adskillige gange, sidste gang var 1625. Det ser ud til, at de blev skrevet, hver gang en større flåde skulle af sted. Skibsartiklerne er ikke noget nyt. Allerede i 1200-tallet fandtes “Gotlandske Waterrecht” som omhandler alt lige fra lastning og losning til bestemmelser for mandskabet. Der var en bestemmelse om skibets sejlads, eller rettere sagt hvornår det måtte stikke til søs. I dårligt vejr
bestemte alle, om de kunne forlade havn eller red. Der var to datoer, der afgjorde hele årets sejlads. Inden en bestemt dag i efteråret skulle skibet være i. Hvis det ikke var i hjemhavn, skulle det overvintre der, hvor det lå, indtil en bestemt dag i foråret. Denne regel gælder stadig for forsikring af fritidsbåde.

Skibsartiklerne er egentlig en tilpasning af “gårdretten” til søen. Kongens skibe var reelt kongens personlige ejendom, som han havde til at forsvare riget og også til at sejle fragter med. De var alle armerede, og kaptajnerne skulle have militær forstand til at begå sig imellem lovlige og ulovlige kapere. Senere blev privatpersoner ejere, og de bestemte selv, hvad der skulle sejles med og hvornår. Men altså Elephanten og David var Christian IVs ejendom, mens Christian og København var det Ostindiske Kompagnis ejendom, men sejlede under kongelig beskyttelse.

Skibsartiklerne til denne rejse findes i den Ostindiske pakke i Rigsarkivet, de er udateret, men indledningen lader formode, at den er skrevet netop til dette togt. I inledningen står der efter den sædvanlige åbning:

“Vi Christian den fjerde konge af Guds Nåde over Danmark, Norge osv. og fortsætte med …..Nådigst med giffuitt haffuer oss Elsch:te……. på den Reigsse thill …. huor efter hannd sigh så Well på henn osh heimbreugssen, som der Wnnder Landet sambt wnnderhaffuende schib och Jacht, och der paa gaaennde officerer och Siøfolck schall haffue at forholde saa frembtde der forre icke Wille efter samme Artickells indholld straffit werde”.

Hele dokumentet er på 25 sider.

Skibsartiklerne er meget omfattende. Der var mange ting i der, der skulle følges og adlydes, som det fremgår i tillæg 4. Der synes ikke at være nogen sammenhæng i opsætningen. De er skrevet, som om skriveren efterhånden er kommet i tanke om dem. De er forsøgt oversat til nutidsdansk og er nummereret, så de er letter at finde når der henvises til dem.

Skibsartiklerne gælder alle søfolk, soldater, befalingsmænd og officerer, og artiklerne regulerer hele deres liv ombord. Der er dog en undtagelse, nemlig kaptajnen. Det står tydeligt i artikel11. Skulle han forse
sig mod de givne regler, forbeholder kongen sig ret til at dømme ham. Sådan har det altid været. Skibsføreren står uden for den moderne sømandslov. Han er heller ikke på bemandingslisten. De fleste forseelse straffes med pengebøder. Det kan være i mark eller daler eller ved træk i lønnen. Nogle forseelser kostet hele lønnen, andre bliver straffet korporligt eller an mister livet.

De indledende artikler handler om besætningens gudsfrygt. De skal overholde de fastlagte tider til bøn og bede om Guds nåde til, at majestætens forehavende lykkedes. De må ikke misbruge Guds navn eller i det hele taget bade, ellers vanker der bøder og straf i form af fortabelse af løn og dele af vinrationen. Det synes hårdt, men i artikel 64 har kongen nådigst bevilliget, at alle pengestraffe skal blive stående, indtil kongen har taget stilling til, om vedkommende har fortjent at få den helt eller delvis eftergivet, alt efter det skudsmål han måtte have efter rejsen. Dog skal loven overholdes ved en dødsdom, og boet deles derefter. Træk i lønnen, der ikke blev benådet, tilfaldt fattige enker efter danske søfolk og deres børn. I artikel 52 bestemmes det at hyren drejer sig fra Sundet og til skibet er tilbage i Sundet. I artikel 14 finder vi guleroden. Heri står der, at øge lysten til at fuldføre denne rejse, skal alle menige såvel som officerer have en god Klædning og tre måneders løn udbetalt.

Der er regler for renlighed, hygiejne, omgang med vin og øl, proviant i al almindelighed, opførsel i havn og omgang med hinanden, omsorg for hinanden, her hvor alle er afhængige af hinanden. Opførsel, når man er i kontakt med andre skibe og lande, er bestemt af nogle artikler. Flere artikler handler om lydighed over for overordnede befalingsmænd hele vejen op. Alle har en eller anden overordnet, undtagen kaptajnen. Man skal passe sit arbejde, og værktøjet skal behandles med omhu. Skibsrådet og Det Brede Råds forpligtigelser er også præciseret her, man skal adlyde deres beslutninger. Der er en hel del artikler om adfærd under fjendtlige handlinger og lignende.

For at ovenstående artikler kan holdes i alle ord og punkter og efterkommes. da er enhver pligtig til højt og i nærværelse af alle rådets personer at afgive en ed på det. Såfremt nogen under afsigelse af eden gemmer sig eller tier stille, så regnes det dog som om, at han har været til stede og svoret. Når det kommer til stykket, er skibsartiklerne en uddybning af Partikulær Indstruksen. De blev læst op for den samlede besætning og taget i ed inden skibets afgang. Derefter blev de læst op for alle, når admiralen syntes, der var nødvendigt at opfriske besætningens hukommelse og minde dem om konsekvenserne ved t overtræde artiklerne. Oplæsningen tog jo alligevel lang tid, og det var ikke særlig behageligt at stå på dækket og høre på dem i al salgs vejr og søgang og for nogle i deres sparsomme fritid.

1. Efter indledningen er det første, der forlanges af alle, at de skal sværge at være kongen og Danmarks Rige huld og tro, og at de ubrydeligt vil holde disse artikler som ærlige skibsfolk gør. De skal også være tro og lydige over for foranskrevne …….så også ….. på jagten. Det må være Ove Gedde og chefen for jagten. De skal også rette sig efter de udstedte instrukser og befalinger, rette sig efter Det Brede Råds og skibsrådenes beslutninger og i det hele taget være deres overordnede tro og lydige.

2. Alle skal rette sig efter de instruktioner og befalinger, som med kongens nådigste bevillinger givet, således også Det brede Råds eller skibsrådets beslutninger, når et skib er alene. Kaptajnen og skipperen må ikke foretage vigtige beslutninger uden de ovennævnte råds eller styrmændenes viden og samtykke.

3. Menn om Morgenen naar bønnen skier. Da skall enn huer skickesigh der till skal der bedes om Guds nåde for majestæten, at han forehavende må lykkes og følge hele selskabet og ledsage dem på denne rejse til rigets gavn og bedste, og at den almægtige Gud vil besøge de arme hedninge af alle arter med sin nåde og omvende dem.

4. Men folkene selv må hverken misbruge Guds navn, sværge, bande eller bespotte Gud. Første gang straffes det med tab af 1 rigsdaler og otte dages vin ration. Anden gang en måneds løn og ti dages fængsel på vand og brød. Tredje gang er det to måneders løn og en straf på kroppen efter skibsrådets forgodtbefindende.

5. Samtlige over- og underofficerer og alle folk i flåden bliver pålagt at være enige og hjælpe hinanden i nød og udsætte hinanden såvel mod fjender som mod skibskammerater, der pønser på mytteri. Dette straffes med fortabelse af liv og ære.

6. Underofficererne og bådsmændene skal ikke modsige deres kaptajn, skipper og styrmænd. De skal være dem tro og underdanige i alt hvad de til kongens og rigets bedste bliver befalet til.

7. Skippere, styrmænd og kaptajner skal have fuld kontrol over de civile om bord og med arbejdet med sejlene – om de skal mindske eller sætte flere op – og sætte kursen. De skal følge resolutioner og befalinger fra Det brede Råd eller skibsrådet og have fuld kontrol over al skibsarbejde.

8. Hvis skibene ligger til ankers et sted for at indtage proviant eller af anden årsag, da skal Det Brede Råd regulere og beslutte opholdets varighed.

9. Ingen må sende en båd eller skøjte (mindre båd) fra skibet til land, uanset anledningen, uanset skibsrådets viden.

10. Angående ret og justits og hvad dertil hører, således også sejladsens anordninger, skal man holde sig til de anmodninger og befalinger, der er givet hvert skib.

11. Hvis kaptajnen forseer sig, vil Vi forbeholde Os selv at rette ham.

12. Skulle nogen officer, eller anden besætningsmedlem afgå ved døden eller ikke være sin stilling voksen, så skal Det Brede Råd, eller såfremt skibet er alene skibsrådet, finde en anden til erstatning, indtil Det Brede Råd kan samles. Ingen stilling må være ledig mere end højst nødvendigt. Man skal bestræbe sig på, at der er mindst fire medlemmer af skibsrådet samlet, men helst hele skibsrådet.

13. De, som erstatter officerer på grund af dødsfald, eller fordi de ikke kunne bestride deres plads, skal have samme myndighed som dem, de erstatter. Dog må de ikke forfremmes mere end bådsmændene. Deres egen løn og den løn, deres forgænger fik, skal adderes, og så skal de nyde halvparten af deres besoldung, og dog ikke være mindre flittig af den grund. Den afsatte skal godvillig og uden diskussion opgive sin stilling, modsat bliver han idømt tab af løn og straf på kroppen. Han kan dog få sin stilling igen, hvis rådet konstaterer, at han har forbedret sig.

14. For at øge enhvers lyst til at fuldføre denne rejse, skal alle officerer, bådsmænd, søfolk på denne første rejse have løn, som der gives til sejlende til Ostindien, og hvis de fuldføre denne rejse, skal de have en god klædning og tre mands løn til foræring. Hvis ikke de fuldfører rejsen, får de ikke mere end vanligt er.

15. For at all uskikkelighed kan afskaffes, og god orden kan holdes, skal der på hvert skib oprettes et skibsråd bestående af nogle personer. De skal have fuldkommen magt til at straffe alle forseelser, som ikke gælder livet. Er et skib alene, må skibsrådet Lade skie Execution.

16. Ved hvert skibsråd skal botteleren være skriver og registrere alle domme, bekendelser og vidneudsagn. Der skal udnævnes en profos, som fængsler de, der har forbrudt sig, anklager dem og eventuelt fuldfører domme.

17. Er der nogen, der understår sig at hindre rettens arbejde, skal han straffes med samme straf som den skyldige. For hver fange, der bliver lagt i jern, skal profossen have en halv rigs ort. De fængslede mister deres løn