
- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Skjøtningberg –
Mehamn – Gamvik – Omgang
Vi sejler igen ud i Kjøllerfjorden, uden om
Kjøllerfjordnæset og Kjelsnæringen ind til Skjøtningberg. Navnet fortæller at
her var der antagelig i middelalderen en “skytningsstue”, er herberg for
rejsende langs den vejrmæssige barske kyst. Her var vistnok i middelalderen og
sikkert i 1589 hovedkirken på Nordkyn halvøen. Endnu i slutningen af 1600
tallet var stedet med en stor beboelse, men i årene 1734 – 39, blev både
Skjøtningberg og Sværholt kirker kasseret og brugt til reparation av andre
kirker. Omkring 1750 var der kun 3 beboere, og ved folketællingen 1801 nævnes
kun en eneste mand, Johannes Erichsen, som for øvrigt var præmieret for sit
jordbrug. Stedet var mest besøgt om sommeren i forbindelse med fiskeriet.
Den første som fik udskænkningsret her, var Chr. Bøgeberg
på Sværholt i 1815. Den 8 februar 1816 fik han formel gæstgiverbevilling, mod 2
spd i årlig afgift. Samme ret fik H. Brix i Kjøllefjord 7 maj 1818, mod 4 spd i
årlig afgift og på samme vilkår som Bøgeberg, at han skulle opføre så mange
fiskehuse med så mange fiske tørre stativer som det måtte anses for nødvendigt
til de fiskendes tarv. Så opsagde Brix handelen fra 1829, men ved en fornyet
bevilling af 29 maj 1832 fik han afgiften nedsat til 3 spd. Da han i 1839 måtte
sige frasige sig handelsstedet, blev gæstgiveriet i Skjøtningberg overdraget
til handelsmand Michael Wedege på Hopseidet. Han fik gæstgiverbevilling på
Skjøtningberg 30. august 1842 uden afgift, og drev stedet til sin død. Efter
ham gi det over til Fermann på Hopseidet, som fik bevilling 9. januar og drev
handel til ca. 1860
Ved siden af ham fik Greiner på Kistrand handel, ved
bevilling af 31 maj 1856 men fra 1860 og 62 måtte han dele med Horst i Kjøllefjord
og Ulich på Lebesby. Ved folketællingen 1865 sad Ole Peter Hansen fra Gildeskål
som handelsbestyrere på stedet, var gift med Berit Pedersdatter fra Folla, og
havde i alt 10 personer i huset.
Omkring 1870 var det Greiner og Johan Berger, Hammerfest,
som drev handelen på stedet, omkring 1880 Greiner og N. Simonsen. Fra 1885
nævnes Chr. Horst (Kjøllefjord) m. fl. I 1890 G. Robertson og senere Robertson
og Klykken. De største forretninger er nu Feddersen & Nissen og Charlo
Klykken.
Ove Klykken var gift med Sofie Bull, datter af Olaf Bull i
Repvåg.
Skjøtningberg har således haft mere karakter af en
fiskeplads med sommertidshandel. Men stedet har alligevel efter et billede at
dømme haft en ganske anseelig velholdt bebyggelse, så det for så vidt kan måle
sig med mange ældre handelssteder.
Fra Skjøtningberg sejler vi rundt om Nordkynn eller
Kinnaodden og sejler in omvej ind til Mehamn. Her boede i 1865 endnu ingen
handelsmand, men fra omkring 1875 åbnede Bernt Th, Aas sin forretning på
stedet, i samarbejdet med Aagaard i Tromsø. Et andet stort firmas drives af
Jens Wilsgaard (etableret 1909), han er søn af Olai Wilsgaard i Havningberg.
Herefter sætte vi igen kursen udenom Kamøya passere
Steinvåg og runder Slettnes fyr. Her drejer landet igen syd over, og vi standser
en lille stund i Gamvik, som er et gammelt nordmands fiskested. Her fik J. G.
Schanche i Tana bevilling den 14 december 1824 og brændevinsret fra 1 maj til
30 september, mod at sørge for fiskehuse og tørrestativer. Men endnu o 1865
boede ingen handelsmand på stedet. Fra omkring 1870 nævnes Christian Brox med
flere, men ellers var det handelsmændene i Tana som endnu omkring 1900 havde
handelsretten.
Siden fortsætte vi til Omgang, som i “den gode tid” havde
egen kirke, borgere og mange folk, men senere blev forvisningssted. Her fik J.
G. Schanche bevilling allerede i 1808, bekræftet 24 marts 1810, mod 4 rigsdaler
i årlig afgift. Med denne blev opsagt i 1830. Senere var hans svigersøn Nikolai
Anton Eide handelsmand på Omgang, men boede ved Gullholmen.


Gamvik

Omgang Maleri