- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Sopnes Handelssted
Fra den hårdt vejrs kysten på ydresiden af Sørøya tager vi
nu turen ind over til mere lune og frodige trakter. Vi styre tilbage den vej vi
kom, ind forbi Øksfjord gennem Stjernesundet og bøjer af mod Alta. Men først
skal vi en afstikker ind i den dybe Langfjord, hvor grønne skove på toppen af
lierne hilser os velkommen. Næste i bunden af fjorden ligger handelsstedet
Sopnes, som fra gammel tid har vej over til Alteidet i Troms.
En del handel og indlogering blev en
naturlig følge af trafikken over fjeldet til og fra Alteidet i Troms, og Morten
Gamst på Alteidet havde allerede bevilling af 3 juli på skænkeretten på Sopnes.
Da så Morten Gamst datter Margrethe Hilleborg blev gift med Niels Røde, fik
denne gæstgiveri på Sopnes ved bevilling af 24 marts 1810 mod 4 rdl. i årlig
afgift. Han døde antagelig før 1824. den svenske rejsende Zetterstedt omtaler i
1821 “denna obetydliga gästgifwaregård”. Ved bevilling af 5 juli 1825 til
Morten Gamst blev Sopnes igen overtaget af ham. Samtidig havde Hans Gamst
allerede 28. februar 1801 fået gæstgiverbevilling i Langfjord, hvor siges det
ikke, og denne handel var nedlagt i 1805, uden nogen havde bygget på stedet.
Senere flyttede han til Riverbugt, som blev drevet efter bevilling af 28
februar1807 men ophørte en tid efter 1820.
Gæstgivergiften på Sopnes var 5
spd. årlig. Fra Morten Gamst enke gik stedet over til J. P. Emaus (Skjervøy),
som fik bevilling 31 december 1842. Han fik også 23 juni 1847 bevilling på
Riverbugt. Omkring 1850 blev begge stederne overtaget af Johan Frederik Berger
(Hammerfest?), som fik bevilling 13 januar 1851 mod 5 spd. i årlig afgift for
hvert sted. Sopnes blev på denne tid bestyret af faktor, dannebrogsmand Olaus
Nielsen Hald, den samme som er nævnt under Hasvik. Stedet gik omkring 1880 for
en kortere tid over i Edv. Opdahls eje.
Omkring 1885 var Sopnes overtaget
af “N. Hald med flere”, og gik senere over til Alexander Hald, som i 1890 var
sat i en formue af kr. 6000. Den 19 februar 1898 blev stedet ramt af en stor
ildebrand. Fru Hald vågnede om natten ved at det sprang i køkkenet, og da
ejeren selv gik ned og åbnede køkkendøren, slog flammerne ud mod ham. Med nød
og næppe blev alle sovende reddet ud fra anden etage, hvor soverummene var, men
en hund med hvalpe brændte inde. Folkene kom ud i sidste øjeblik, næsten uden
tøj. Men så blev der sendt bud over til Alteidet, og de blev rigelig hjulpet
med tøj og andet af nødvendighed. Ved branden mistede familien alt det de ejede
af værdisager, penge, husgeråd, møbler, madvarer og klæder. Husene var
forsikret, men tabet af løsøre blev opgjort til ca. 8000 kr.
Stedet havde omkring 1900
dampskibsekspedition, trankogeri og klipfisk tørreri. Firmaet “Alex Hald” har
fortsat driften (1942) som også omfatter landhandel, fiskeriudstyr og handel
med landbrugsprodukter. Det ejes nu 1942 af Frederik W. N. Hald og Johan F.
Hald. Som følge af branden er bebyggelsen på stedet af nyere dato.