- En rejse fra sted til sted
- Alteidet Handelsted
- Balstad Handelssted
- Bentsjord Handelssted
- Elgnes Handelssted
- Finnset i Vågan Handelssted
- Gibostad Handelssted
- Gjøvik Handelssted
- Grønøy Handelssted
- Grøtøy Handelssted
- Hamnvik Ibbestad Handelssted
- Henningsvær Handelssted
- Husby Handelssted
- Kjerringøy Handelssted
- Kjosen Handelssted
- Kløven Handelssted
- Koppardal Handssted
- Kulstadsjøen Handelssted
- Kvaløy Handelssted
- Kvitnes Handelssted
- Laukvik Handelssted
- Liland i Ofoten Handelssted
- Lungseidet Handelssted
- Maursund Handelssted
- Melbu Handelssted
- Mo I Rana Handelssted
- Nergårdshamn, Bjarkøy
- Nord Arnøy Handelssted
- Nordvika Handelssted
- Oldervik Finnkroken
- Risøyhamn & Andenes Handelssted
- Rotsund Hamnes Handelssted
- Røkenes Handelssted
- Rørøy Handelssted
- Røsvik Handelssted
- Sandnessjøen HandelsstedSandnessjøen Handelssted
- Sandtorg Handelssted
- Selsøvik Handelssted
- Skånland Handelssted
- Skjervøy Handelssted
- Skrova Handelssted
- Sortland Handelssted
- Stokkmarknes Handelssted
- Storvågen i Vågan Handelssted
- Straumen & Berntvika Handelssted
- Sund & Reine Handelssted
- Svolvær Handelssted
- Sørsand Handelssted
- Tussøy Handelssted
- Vevelstad Handelssted
- Ørnes Handelssted
- Nordlands kort
- Kort Nordlands Handelssteder
- Erik Andreas Colban – Beskrivelse over Lofoten og Vesteråle
Sørsand Handelssted
PÅ tilbageturen fra Bjarkøy standser vi på gården Sørsand,
som ligger ved en lille havn på den forholdsvis flade Sandøy. I gamle dage var
det hovedkirken som lå på Sand. Stedet var knudepunkt for meget af trafikken i
de gamle skibes dage, et samlingssted og tingsted for sit distrikt til tider og
så for Ytre Senja. (se kort side 89)
I år 1700 blev Sørsand regnet til 3 vågers landskyld, og
ejedes af Christen Matissen. Men jorden blev drevet af fire forpagtere. I 1720
– 30 ejede præsten Johan Sebastian Juul i Torsken 2/3 af jorden, senere hans
1/3, men efter hånden blev jorden solgt til forpagterne.
En af disse var Lars Kofoed, som tilkøbte sig 1 våg af
ejendommen og flyttede dertil i 1740. Omtrent samtidig købte han en Jekte efter
Niels Michelsen Harsted, og overtog bygdefarsretten for Sand tinglag. Lars
Kofoed drev ikke handel, men levede udelukkende som landmand og skipper. Han
var først gift med Johanna Rafn fra Røkenes, som døde i barselsseng. Senere
ægtede han Clare Magdalene Bing, enke efter fogden i Senjen Michel Ursin, som
døde 1748. Fra sit første ægteskab havde hun 2 børn og fik med Lars Kofoed 3
børn. Han betalte skipperskat endnu i 1775, men i 1780 var han død og skifte
efter ham og hustruen blev holdt 1782.
Allerede i 1774 havde Lars Kofoed ved gavebrev overladt
sin ejendom til Christian Stockfleth Kildal, som i 1765 var blevet gift med
hans steddatter Elisabeth Sofie Ursin. Den nye ejer var søn af præsten Simon
Kildal i Trondenes. Lars Kofoed overdrog i 1779 jektebruget til svigersønnen,
men jekten var blevet skadet på havet og kom ikke på havet de første to år.
Kildal fik gæstgiver bevilling på stedet 8. februar 1777,
og levede siden som gæstgiver, jekteskipper og jordejer på Sørsand. Ved skøde
af 1784 og 1803 erhvervede han andre dele af gården, og efterhånden var han en
stor godsejer i distriktet.
Christian Kildal havde fra starten af studeret jura, og
ved flere lejligheder var han konstitueret foged for Jens Holmboe, hvis nære
ven han også var. Kildal omtales af alle som en usædvanlig hæderlig og dygtig
mand. Den senere biskop Mathias Bonsak Krogh nævner ham i 1794, som en af de
fire hæderlige undtagelser blandt handelsmænd. I Kildals første ægteskab var
der flere børn, og efter at hans første hustru var død 1792, blev han i 1795
gift anden gang, men den 17-årige Johanna Bernhoft, brudgommen var 33 år ældre.
Vielsen blev foretaget af præsten Brandt, som holdt en smuk brudetale, den blev
trykt i Bergen 1798. Ved folketællingen 1801 boede på handelsstedet foruden
gæstgiveren med sin hustru også to sønner, en gammel falleret gæstgiver Harder,
en halvgammel jomfru Scheen, 3 drenge, en fostersøn, 4 piger, et par og desuden
nogle daglejere – i alt 19 personer.
En tid var Kildal holdt op med jektebruget, han solgte i
1787 en jekt med 3 metalkanoner ombord for 1800 rdl. Og under krigen udrustede
han et kaperfartøj, skonnerten “Tordenskjold”, som førtes af Rasmus
Christensen, Sandtorg. Under nødårene udfoldede Chr. Kildal stor hjælpsomhed.
Det bør nævnes at Sørsand allerede tidligt havde besøg af russerskibe, og at
Kildal drev en stor handel med russerne. Omkring 1810 havde han igen fået sig
en jekt, og fortsatte handelsdriften til han døde i 1821, 76 år gammel. Hans
anden hustru døde i 1847.
Chr. Kildal og hustru havde den sorg at miste begge deres
ældste sønner. Gutterne var en dag ude i en båd lige udenfor hjemmet, de
begyndte at gynge båden fra side til side, med det til følge at de begge gik
overbord og druknede. Deres tredje søn, Martinus Heggelund Kildal, blev student
og ex. Philos. 1830. Han var en af Henrik Wergelands tilhængere og venner, og
boede senere på Sørsand, hvor han døde i 1880. En datter Dorothea blev gift med
sin fætter, den kendte præst provst Simon Kildal.
De yngste af sønnerne, Christian Kildal, overtog stedet
efter at hans mor havde siddet med et til sin død. Han fik gæstgiverbevilling
20. oktober 1847, og fortsatte handelen på Sørsand. Senere opførte han den
store gård som fremdeles står (1942) i Altevik, det står lysende med sit røde
tegltag over trækronerne. Dette hus har oprindeligt stået på handelsstedet
Hamnvik, og blev genopført på Altevik i uforandret skikkelse. Chr. Kildal
levede ugift og var den sidste handelsmand af denne slægt på Sørsand.