Sørvær Handelssted

Nogle få kilometers sejltur fra Breivik rundt om Andotten
kommer vi til handelsstedet Sørvær, som ligger på en ø gruppe, lunt i læ mod
nord af fjeldet Fuglen.

Handelsstedet blev grundlagt af Henrik Christian Floer,
som fik bevilling på Sørvær 5 juni 1818 mod 12 spd. i årlig afgift. Stedet må
allerede da have været meget indbringende, for gæstgiverafgiften var den
højeste i Finmarken ved siden af Talviks. H: C: Floer var søn af hytteskriver
og kaptajn i bjergkorpset Ricard Floer ved Røros værk, som han repræsenterede i
rigsforsamlingen på Eidsvoll. Ifølge familietraditionen sendte han sønnen
nordover til Finmark hvor der skulle være bedre muligheder for et udkomme en på
Røros i de trange tider omkring 1814.

H. C. Floer var gift med Anna Margrethe Eberg, en
garverdatter fra Trondheim. Hun var meget dygtig til at væve vadmel. Hun spandt
og vævede, og syede beklædning til salg i butikken. En sådan kvinde forstod
selvsagt at sætte sine tjenestefolk i arbejde med husflid. Efter mandes død ca
1838 sad hun med stedet, som blev bestyret af P. B. Lind, senere handelsmand i
Sørkjos, Nordreisa. Så snart hendes søn Essen “Richard” Floer blev voksen,
overtog han Sørvær. Han blev første gang gift med den dygtige Augusta Rasch fra
Badderen. Efter hendes død i 1854 ægtede han Anna Magdalena Stoltenberg, datter
af købmand O. Stoltenberg i Tromsø. Ved folketællingen i 1865 var der 13
personer i huset på Sørvær.

Da Floers søn af første ægteskab Henrik Christian Floer
blev voksen optog faderen ham i firmaet, som nu blev kaldt Richard Floer &
Søn. Som så mange andre handelsmandssønner dengang, blev Christian sendt til
Rusland et års tid for at lære sproget. Handelen med russerne var stor i den
tid, og Sørvær havde fra år til år besøg af mange russerskippere, som var kære
venner og gæster i huset. Henover årene 1880 – 1890 årene var der et eget liv
på grund af hvalfangsten. Sørvær var land station for fangstselskabet
“Finmarken”, og firmaet Floer var medinteressent i hermetikfabrikken for
nedlægning af hvalkød startet i 1883. Den tilvirkede årligt 24.ooo hvalkød og
1000 kg pølse og røget kød.

Sørvær havde også i denne periode ry langs kysten som
“godmathuset”. Her samlede øvrigheden og andre sig ved bugnende borde under
tingdagene, og ellers var der gæster som kom og gik hele sommeren. Og aldrig
var der krævet betaling f nogen. Her var rigelige lagre af mad, en velforsynet
vinkælder, og huset kvinder forstod kunsten at dække et bord og servere
herlighederne på den rigtige måde.

Christian Floer var gift med Maren Oline Stoltenberg,
datter af distriktslæge A. Stoltenberg i Tana. Gennem sin mor Elsebe “Elise”
Thesen fra Reine nedstammede hun fra Benkestokkene, mens Floer tilhørte slægten
Angell. Han døde allerede i 1877, kun 27 år gammel, og faren fortsatte da
driften alene til sin død i 1894. Firmaet havde også handel i Hamna, hvor Jens
Hallen en tid var bestyrer. Sørvær blev vistnok en tid omkring 1900 drevet af
Richard Anton Floer jr., gift med Serine Wicklund, plejedatter af G. P: Ulih,
Loppa. Rih. Floer jr. Flyttede sin virksomhed til Breivikbugten, og oparbejdede
en større virksomhed, med filialer
Taborshamn, Kobbervåg og Honningvåg. Hans søster er den kendte skribent
fru Augusta Lund, Svartskog pr. Oslo. Sørvær blev i 1939 købt af de nuværende ejere, (1942) brødrene
Johnsen Alvestad fra Trondenes.

Sørvær var i middelalderen hovedværet (hovedbyen) på
Sørøya. Her var efter reformationen 1589 en hovedkirke, med annekskirke i
Hasvåg. Sørvær kirke var vinteren 1696 – 97 for hovedparten sunket sammen og
blev ikke genopført. Ældre fotografier af handelsstedet viser en tæt og
mangeartet bebyggelse, malerisk grupperet på den lille holm ud mod havet