Med dette motiv åbnes hovedteksten i Speculum Boreale
Cap. 1.
De Gamblis berømte Mons Ruttubus 8 (1), som nu aff seenere
til Nord-Kinnen benæffnis, it bart, steilt oc Klipped forland (2),
som både for Østen som Westen aff det brusende haff paa-
skyllis, giffver nu mere ØstFinmarchen, sit skildsmaall fra
den Westlige-disstrict, der Laxe-Fiorden end aff førige tid under
det ØstFinmarske-begreeb includeredis, derom den Kongelig
befalning aff d: 11 Aug: 88 i saa maader mælder
1) Plinius (IV) anbringer ved det nordlige hav et bjerg Rubeas el. Rutubæ,
som i det 17. årh. af hollandske og tyske geografer blev identificeret med
Nordkyn. Sma, f.ex. Ph. Cluveri Introductionis in universam Geographiam
libri VI (utg. af 1682, Amst,. s. 18) “ad Sericofinniæ Promontorium Rutubas,
vulgo nunc Noortkyn dictum”. På Skandinavia kortet i samme udgave læses
“Rubeæ promont.” ved Nordnorges kyst. Som det fremgård af noter til et
efterfølgende afsnit har Lilienskiold hentet denne bemærkning fra Joh.
Christoph. Beemann, Historia Orbis Terrarum geographice et civilis eller
måske fra en yngre udgave.
Saa den ØstFinmarske-deell nu mere fra Nor-Kinnens
henløb til Munchefiorden 19 strærcke Mile udholder, ved
huilchen passagis beskaffenhed, huad enten Kinnen må om-
vabdris eller åen strømbrydende haffstrand skall følgis. HORATIJ
ord dis tryggere vel må ihukommis.
Ellers giffver ØstFinnmarchen dis behageligere tilfælde aff
magelig land, skoff oc græsgang, huor Finnerne sig kand ned-
sætte, endog hvad græsgangens mislighed ved en deell fiskevær
ey vill stoppe, nøtter mand af Fieldenis offverflødige Mosse,
huorved Creaturerne saa mærcherlig triffvis, saa det skorter ey,
landet io allestæds med fæets forraad er opfyldt.
Den Øst-Finnmarchske-side saffner ey heller sine visse Øers
prærogativ, som dog mæst ind ad Fiordene henløber, huoriblant
Wardø, Echrø, Wazø, Scogerø oc Hennø med flere dislige sig
finder.Paa
Waardø
En bar oc nedrig Øe, huor Hofvedstædet hafver voren ansat,
seer mand ey sønderlig begreb, mens til dis større avantage
udj skibs passagen situerit. Den atskillis fra fastelandet ved
det strømmefulde Bøsssund, huor skibene aff fordum deris
anchere lod falde, udj pligt til Toldens aflæg oc deris
passers anvisning, imod besøgeisen nu mere tilfalder,
at forfriskning enten kunde indhændtis eller tidende fra Rysse-
Custen opspørgis. Stædet maa vel vantere sig aff Slottits ælde,
som aff fordum baade stood i saa stoer flor, som dis offtere
aff Kongernis naade besøgt, huilchet Kong C. 4ti egen antængnelse
paa bielchen udi it lidet bondehuus strax neden slottet, forklarer
i saa maade
1599. 29 may, erat hac in domó,
C.4ti Rex Daniæ et Norwegiæ.
Som udj træet dereffernærmere er effterskaaren oc til en
amindelse bevaris.
Huor er nu den tilsyand aff stædets folckrighed eller bebyg-
ning, som aff fordumb stod udj krafft. Huor er nu meere
Kiøbmændenis store Vrimmel, som stædet tilforn bebode; knap
at Redningen ved en borgertiener kan udleedis. Aff fordum
bleff Justitien her exercerit, som Waranger-Finners contri-
bution hid udført, saasom Amptmanden stedze vaar pligtig
ved slottet at vere. Mens hvad? Nu vil borgertieneren hældst
med den fattigis slæb raade, oc hvad er vidrigere for det egen-
nøttige øyesiun, end dens tilsiun, som ondskab vill spæge.
Ved Ryssen haffver dette sted hafft sine vanskeligste anstød,
det nu mere ickun, som aff it Sagn ihukommis. Dog beholder
Ryssewigwn naffnet, baade aff Ryssens uformodentlige land-
gang, som spotteligere Nederlag ved deris forræderj. For-
medelst fischeriets rige tilgang, haffver de af Norland strædet aff alders dis jeffnliger besøgt, ens det siunis deris tilkomst mindskis end aarlig.
Næst uden for Wardø mod den Nordlige-side, seis 3de små
Øer udi benæffning af Renø, Hornø oc mindre Afløs-
ningen. Den første giffver faa mens skiønne Moltebær, oc
tilforn brugt under slottens hærlighed. Den anden nøttis til
menige Mands brug; som den 3de til Præsten gaffn offver-
hviler.
Hennøene
Som udj tallet ere 2de ligger bent Hafs udofver fra Warø ved
Munche Fiordens indløb. Den store er pladagtig ved en Milis
circumference at udregne. Den fournerer offverflødig græsgang.
Duunsamblingen med dets Kobberweyder nøtter nu mere Ryssen’med det Finner som tiest, som ieg baade kand tilskriffve Fog-
dens skødeløshed der til fields affreiser, naar hand ved Finnerne
ickun sin genant opnaar, som end Borgerdriftens ubillighed
de Finner fra handelen af forlade, hourved de dis motvilligere
flere formastelighed voffver, Udj den stæd samme Øers hærlighed
til Intradernis forbædring haffver voren till forpagtning hen-
runden, effter Protocoll udvis aff d:19 Aug: 1658. På den
mindre som nærmere fastelandet anstøder, finder mand 3de
steene opreiste, huor iblant den middelste avancerer. Samme
sigis aff fordum til 3de Herredommers ihukommelse erigerede,
deriblant Norge ved den Middelste schulde præsenteris, imod
at Sverrig oc Rysland de øffrige skulle indigitere.
Mand finder ellers på samme Østenhafsside, som fordum
haffver voren Eders Kongelig May ts ArfueUndersotteris Rætte
boligsæde oc næringspladzer, mens nu mere formedelst de
Bergenskis skadelige forhold vanartet til dis offverflødigere
vrimmel-laug oc tilløb af Rysser, Finner oc Munche, som
hærligheden dis graadigere nøtter, indtil den plat vil fra land-
sens indbyggerre affskieris, andre efterssatte Øer, såsom
1. Indøn udj Iarfiorden, med bircheskoff bevoxen oc ved
1 4d Pasvig affliggende.
2.Kielmøn oc Renøn udj BøgFiorden, huor baade dun, moltebær oc schof er at finde.
3. Den store som høytbiergede Skogerøn, situerit mellem
Bøg oc Kiø-Fiordens indløb, nøttis aff de Niedens-Finner
till deris Reensdyrs føde.
Kiø, hour de Finner aff Neiden ved fiskeriets tid haffver
deris tilhold, ligger yderst udj Kiøfiordens aabning, syd-
sydvest offver fra Wazø ved 1½ Mil til beregning. En
liden dog græsrig Øe.
Bugø besiddis aff en deel Nordmænd, huis landstrechning
siden ind ad fiorden Raptesiden kaldis.
Endelig seis udj Varanger-botten den lille Skiaholmmen,
huor de Finner sammestæds haffver deris Madhuuser bestaaendis.
Oc haffver der voren deris rendevouz mangen død uden videre
Ceremoni at nedputte, som end flere schulle effterfølge, om
betimeligere opsigt ey haffdis.
De Hafne som ved samme Gust forefalder, beregnis først
den som ved ved Normandsædit udj Munchefiorden findis.
Aff god sandgrund, som een deel skibe kan imodtage. Iule-
hafnen rosis noch for en god skibshaffn, som oc Kors-
hafnen østen for Røsnæs. Noch en anden god haffn på
Hielmøn udj det bekandte Renø-sund.
Indøens-hafn udj Iarfiorden tiener til mindre farkoster
oc endelig er der et Anchersæde udi Bugø-Sundet. mens
disse haffne søgis dog sielden uden at nøden dis haardere paa-
gaar, saa de ræt bebygte ey kand opnaais, som paa
Nordmandsiden ere beliggendis. Thj, de Finner af Peisen,
da de under Wardø-handell incorporeredis førde deris affvell
til Wardø selff. De finner af Pasvig afflegger fangsteb ved
skibets ankomst til Sandhafnen udj Pasvig. Mens de aff
Neidens-fisk udskibis fra Wazø-haffn.
Fiordene som indløber fra Carlsgamodden alt ind till
Warannger at beregne, ere som følger
Bumansfiorden, aff 3 4dingers indløb: Ved j halff Mil
derfra kommer. 3 4d bred.
Marifior aff 1 Mils indløb, oc 1 4dings bredde, som tillige
med skoff oc Elffver er begraffvet. Ved 1 M. aff liger
Munchefiorden af 1½ Mil udj indløbet mens ickun aff
1 4dings udj bredden. Der er Munche-Closterit, sampt
skoff oc Laxe-Elffver som aff stædets Muncher oppassis
Bent udj norden fra denne fiord ligger Hennøene ved 1
Mil udhaffs, mens fra Lyngstuen til Lille-Henøen
berignis ickun e 4ding sydost affliggendes. ½ M.fra Falchef:
Wed en halff Mil derfra ligger Falchefiorden som ind-
slutter 1 half Mils længde mens 1 4ding udj brædden. Er
skoffved dog fuld af skiær. huorfor den sielden dybt ind ad
besøgise.
Derfra er 2½ Mil till Pasvig ved Weifiorden. Jacobs
Elfven, som udrinder på en slæt strand oc er Laxe-Rig,
ligger mit imellem Røsnes oc Pasvig, oc næst ved er
Kobberholmerne.
Iarfior, som fra Pasvig ved en halff mill affligger, findis
1½ Mil lang mens breed 1 4ding. Skoffved land fournerer den
oc 2de Laxe Elfuer. Den Elf som ved Indøn nedløber,
holdis for it udløb aff det stoore Indiager-Wand.
Holmengraa-fior løber mellen Iar- som Bøgfiord aff
1 4 d. udj længden, mens ved 1 half breed, så den ej søn-
derlig er at considerere.
Bøgfior, som ved en Mil fra Iarfiorden situerit haffver
2 Milis indløb, mens til en half Mils bræde. Den skiffter
sig udj 3de deele, saasom først Closterfiorden, som aff-
løber udj syd-ost, hvor en Rysser Kircke sees oc Finne-
sædet er. yhj denne Elff fanger de Pasvigske Finner
deris lax. Den anden løber udj Sør ad Furvedstrøm-
men (Langfjordstrømmen) till, huor god foraad aff furreschof findis oc dertill
er apparence aff god Ertz. Den 3de bøyer sit løb udj sydvest
til Kiøfiorden.
Kiøfior ved half anden Mil udj indløbets længde mens
ickun aff 1 4dings bræde. Giffver god bircheskoff oc 2de
Elfuer, huoraff Rysserne den inderste haffver udj brug,
som at Nieide.Elfuen deruden for passerer, foruden en
anden liden elff som dog ej aff nogen considerabel brug,
befindis.
Bugø-fior ved en høel Mils længde mens ej offves 1 4 dings
brædde, er rigelig med skoff begaffvet, oc derhos med 3de
Elfuer fournerit, deraff den Sør-løbendis for den største
eragtis, som de andre udj Øst oc Vest aff mindre værdi
anseeis.
Fra mange aff disse fiorde søger Nordmændene aff den
anden Sids-liggende fiskevær udj Waranger-Fiorden deris aarlige
fæmad oc brændeveed, som affte hvis til deris husers fornødene
vedligeholdelse oc opbygning kunde behøffvis, der mange ellers
udi dette tilfælde maatte komme til kort om dislige stæder skulle saffnis eller mistis, som Munchernis supliqve in anno 1688 paastood dog till forgiæffvished.
Omkring Waranger-botten, som udj 2de deele aff løber,
tilholder Siøfinnerne aff samme naffn. Op ad Vester-Elfuen
ved en halff Mills bregning fra Kongsgamen holdis det aar-
lige WinterMarched, som effter den Kongelige befaling
aff d: 11 Aug: 1688 bleff tilladt. Did ankommer de Svendske
Kiøbmend aff Torna udj Sverrige med deris handtering
oc kram, huorom ved Commerciens annotation videre skall
forklaris.
Fra ermelte Waranger haffvis ilige maade god leilighed at
komme op ad Sverrig, Rysland som ellers West effter udj Lehnet
till lands. Den første vey befordris op effter Tane-Elfuen
igiennem Fielsbyerne oc saa til Torna fort, som om vinteren
med magelighed udj 14 dages tid kand affgiøris, deel med
Reen, som siden ved hæste. Den anden tour til Malmis oc
derfra videre ind ad Rysland forefalder igiennem de Finne-byer
Neiden, Pasvig, Peisen, Bomini oc saa videre fort. Den 3de
passerer Tane-Eidet oc saa videre væst effter Eider oc fior-
der, oc ved denne passage kand de farlige udveye eviteris,som
ellers fra Wardø til Norkinnen maatte søgis.
Ud efter den anden side af Waranger-fiorden Mødis først
Finnernis vintersæde ved Sandhougene, Nesby, Bergeby
oc Klubben; Mens på hin side Iacobs-Elf findis effter-
satte fiskevær, aff Finnenæs, Karigiel, Sand skiær oc
Andersby, indtil det hoffvedvær Skattøre, huor baade
skibshaffn falder, som Betienterne, Provst, som Kiøbmanden
residerer.
Wazø
Huor fischeWærit tilforn hafver standen, ligger bent offver,
oc separeris fra fastlandet ved det smuche som flynder-rige
Sund, som dog aar effter andet med sanden saa opfyldis, at
skibene nu mere med besværlighed det kand passere. Denne
Øe giffver offvermaade god græsgang for qvæget om sommeren,
oc er Kirchen sammestæds bestaaendis. Situationen falder
mæst afflang, oc uden nogen skoffs bevoxning.
Tiby it lidet fiskevær der aff Nordmænd besiddis, huor oc
Finnerne søger deris Ro-stæder, som oc udj Saltjern næst
uden for liggendis. Derfra avancerer mand til
Echrø
Som fordum fra fastlandet ved it sund vaar separerit, der
nu mere saaledis opfyldis, at den faste Wall deroffver gaar.
Bebois nu meere aff visse Nordmæn siden at fokket fra den
mindre Øe for den besværlige landings skyld, som Øst-Fiordenis
haarde violence maatte afffløtte, som ved en half Mil ellers
derfra affligger. Samme
Lille Echrø
Bleff aff fordum besiddet ved 56 Mænd som baade vaare fuld-
giæfve, oc med deris Jægter selff Bergen beseglede. Mens huor
er nu den fryd? Knap at bonden kand formaa baad til sit
fiskeriets tarff. Øen er ey sønderlig aff begreeb, mens dis
nøtteligere till græsgang oc Moltebær-Sambling, huorudj den
store oc haffver sin deell. Udj dets bratte Field-skager oc Klippe-
ræfver giffvis offverflod aff den fugel Teiste-yngelen kaldet,
nøttig ej mindre till spisen, end affholden for sine feyris dyd.
23] Udenfiords paa S c a l n æ s – o d d e n hafver deels Finner som
Normænd nu mere deris bopæll udsøgt, baade till fiskeriets
fremgang, som at Weyde der ved stædet for dennem ey mindre
saffnis.
Derfra avancerer mand 1 Mil till det fiskevær K o m a g e r ,
oc er ved denne stæd een god Laxe-Elf, som skiødesløs offver-
dvaler (1) , tillige med god forraad paa græsgang oc brændeVæd.
Kiberg
Er it HofvedWær for samme nafns handel med Kirche oc
skibs-haffn, som dis vanskeligere baade for det aabne straag aff
de Østre-Fiorder som haffnen paaskyller, som stenigte grund
der skibstougene beskadiger. Huor er n u den Kiøbepral som
fordum ved denne stæd blomstret, n u a t en Kiøbsvend brødet
dis fortrydeligere udpiner? Huor frisker disse fattige fiskeris
farlige som slæbsomme møye, at føden knappist for Rede kand
opnaais? In summa for bonden liden lyst ved Borgernis offver-
mod at forkuis. Offven dette fiskevær, som udj situationen
mindre behagelig, offverhænger it bart steenfield, D o m e n ved
benæffning, dog ved Troldqvindernis jæffnlige anløb dis røgt-
barer u d j tale. Hvo vil spørge deris Udyd u d j dette land?
For sligt sælskab høffver allerbæst slig udørck.
Udj det øffrige kand passagen dis beqvæmmeligere offver
lands fra K i b e r g til B ø s s e s u n d ved en half Mil avanceris
jmod den farlige søvey omkring K i b e r g n æ s som meget
strænger oc haardsødt , till 1 Mils udregning.
Er saa Waranger-Fiordens løb ved begge Sider fra stæd til
andet at beregne som følger
N o r d r e – s i d e .
Fra Kiberg till Comage………………………….. 1 Mil
Comager till Scalnæs ……………………….. . 1 »
Scalnæs till Echrø……………………………… 1 »
Echrø till Wazø ……………………………….. 1 »
Wazø till Finnenæs……………………………. 1 »
Finnenæs til Mortennæs…………………… . 1 »
Mortensnæs til KongsGam: ……………….. 1 »
u d j Waranger
S y n d r e – s i d e .
Fra Varanger til Bugø ………………………….. 3 M.
Bugø til K i ø ………………………………….. 1/2 »
Kiø offvr Bøgfior til K l u b ……………… 1 »
Klubben til Iarfioren … ……………………. 1 »
Iarfiorden till Falchefior…………………… 2 »
Falchefior til Munchefior…………………. 1/2 »
Munchefior til Marifior …………………… 1 »
Costen vesten for Wardø ind till N o r d k i n n e n som billigens [26
for it aaben forstrand kand passere, er med sine visse f i o r d e r
begaffvet, saasom
1. P e r s f i o r som ej vit indløber mens ved 1 Mil, fra Wardø
affliggendis. Derom falder got skøtterie.
2. S a n f i o r inden for H a f n i n g b e r g , situerit.
3. Syltevigsfior aff en Mils brædde fra K l ubben at regne,
huor mangfoldighed aff Fugle-Wærp forefindis. Der fiorden
ellers er skoffrig oc med laxe Elffver forsynet oc en god
skibshaffn. Jndløbet aff een Milis udregning.
B a a d s f i o r ligger vesten for M a t k u r f , skoffrig.
K o n g s e f i o r aff en Mils bredde mens imod een Mils
indløb. Haffver god skoff oc en skiøn Laxe Elff. Dertil-
de
med med 2 Øer forsynet, som K o n g s ø n e beneffnis
som bærer pris aff deris skiønne Moltebærvext oc Kobbe-
Weider, fredlyste efter Prot: udvis aff d : 24 Maÿ 1654, saa
den e j uden Amptmendenis videnskab maatte brugis.
T a n e f i o r e n , findis aff consideration u d j sin længde,
vitløfftige omløb oc fiskeriets brug. Den deeler sig u d j
3 løb, till E i d e t , L a n g e f i o r , T a n e b o t t e n oc Rætte
Elffvens nedløb. Ansees ved 1 Mil u d j sin brædde mens
. . . . . . . u d j længden at befatte, meget strøm som storm-
fuld. Den beseglis aarlig formedelst Laxefangsten, huor
da S t a n g e n æ s s e t anckersædet præsterer.
S a n f i o r , huor skibet anckrer, som u d j O m g a n g lad-
ningen skall indtage.
F i s c h e W æ r r e n e u d j samme district ere først H a f n e b e r g
ved 2 Mile fra Wardø, n u meere aff 1 Nordmand sampt
2 de Finner besiddis.
S y l t e v i g som ved en half mil westen affligger, bebois
omstunder aff 4 Mænd, huorvell at det aff forige tid vaar u d j
større consideration, da kiøbmanden sammestæds residerede.
Da bleff samme stæd ved eget skib beseglet, der oc udj een
god vinterhaffn kunde bevaris. Folcket fant sig vell ved skøtteri
som fiskefangst. Mens, at en deel pladzer u d j Finmarchen
saaledis er kommen u d j øde, haffver kiøbmendene selff ej ringe
voren voldendis udj, som fatted behag at affkorte føden for
indvaanerne som ey effter deris skiøn ville omfløtte . Deels at
andris usuffisance handlerne haffver maat opgiffve, saa land-
folcket deroffver haffver voren nødt till de stæder at henfløtte,
huor brødet for deris affvel kunde kiøbis. Offver saadan Kiøb-
mendenis adfærd bær Kong C. 4 naadigste befalning aff d : 19
Aug: 1635 saa fast it vidne. Vid. pag: 429
Disimedlertid, huor Naadig Kongerne haffver anseet dette
lands opkomst oc gode bevisis, blant andet, ved den Konge-
lige benaading som till dette Fiskeværs opkomst u d j særdelished
in anno 1667 naadigst bleff udgiffven aff indhold, som følger
F. 3. Giøre alle vitterligt, at Wi af sønderlig gunst oc Naade, Naadigst haffver
undt oc bevilget, saa oc nu hermed naadigst tillader oc bevilger Os Elsch:
Z a c h a r i a s A n d e r s e n , hans Arffvinger oc Med-Consorter, at alle de folck oc
drenge, som forbemelte Zachrias Andersen allerede haffver, saa oc alle saa
mange, som hand, hans Arfuinger oc med consorter hereffter til tieneste oc
boesættelse agter at henføre till S y l t e v i g e n oc dessen underliggende fiord udj
Wardehuus-Ampt i Vort Rige Norge, stæden med at bosætte paa fiskerie, skall [29
oc maa wære fri for schat, Leding, Tiende, oc ald Kongelig Rættighed oc Tynge
aldelis fri oc forskaaned, hereffter udj 10 Aar aff alt hvis som de inden for-
skreffne 10 aar kand fiske. Forbydendis alle oc en hver, særdelis Voris Ampt-
mand oc Fogder samme stæds som nu ere, eller hereffter kommendis vorder,
forbemelte Zacharias Andersen, hans Arffvinger oc med Interesserede herudjnden
som forsk staar, aldelis ingen hinder, skade eller forfang at giøre i nogen maade,
under Vor Hyldest oc Naade. Giffvet paa Vort Slot Kiøbenhafn d : 9 Julÿ
Ao 1667.
Under Wort zignet
Friderich.
M a t k u r f haffver tilforn voren it considerabel HoffvedVær aff
sit tingstæd, aff Præst som Kiøbmand beboedt, Er dog nu fast
ey capable 5 à 6 fattige fiskere at underholde. Udj stæden at
mand fordum 3 stoore Jægter underholte deris fisk directé
til Bergen at henføre, nøyes mand omstunder med smaa baade
affvelen till Wardø at hensænde. Indløbet till Matkurf falder
baade eng som vanskelig saasom K e e l e n saa offte offverbryder
ved haffvets paastaaende som brusende magt.
O m g a n g som it andet Hoffved Vær paa den vestlige side aff
Tanefiorden henlagt, haffver vel u d j forige tider voret aff bedre
consideration, end som det n u befindis. Da egen Præst som
Kiøbmand ved stædet residerede, stood alting i Velmagt, mens
nu at Kiøbkrammen afffløttet, haffver indbyggerne voren nødt
till effter den Trafiqverendis caprice oc sig derfra at begiffve,
saa Kirchen oc Wærrit staar fast øde. Indløbet til haffnen er
formedelst passagens engde oc haffvets paastødende e j mindre
voffvelig. Denne haffn tiener icke for skibe som S a n f i o r e n
ved en halff Mil derfra affliggendis, maa imodtage, huorthen
affvelen oc tilføris.
S l e t t e n æ s – f a r l i g e udgrunde, bouer oc blinde schier maa,
dis vær, for mangen søfarende alt for meget voren bekiendt,
som liffvet deroffver haffver maat tilsætte. Bouver kaldis de
under vandet skiulte grunde oc klipper, som e j seeis, mens ved
de
baadens ankomst reiser sig 3 sinde med saadan gevalt oc
offverbrod, at Haarene maa staa till bierge oc sielden uden
skibbrud affgaar. Wed saadane veye gielder det derfor paa en
forstandig pilot som coursen effter Meed saa næt veed at affpæle.
Endelig, naar mand betæncker ræt dislige bouvers vanskelighed,
de vældige strømrysters offvermod udj haffvet fast ved hvert
næs eller udløbende Tange, med videre landsens egen heslige
och fæle forstrande som ingen redning udj nøds fald anviser,
Ja haffvets stolte magt oc bruusende vande, alt imod hvis ringe
fartøy som mand nødis slig farlighed at offvergaa, maa mand
billigens aff den blotte erindring skreckis, end saadant tit at
voffve, huor hardi een sømand hand end kaldis.
G a n g v i g oc det Fiskevehr S t e e n v o g kan e j høyt anseis som
dets indbyggere ere ringe oc længst ad Kinnenodden beliggendis.
Hops-fischevær kand ej heller vantere sig aff nogen opkomst,
thj været oc Kirchen er mæst øde. Udj Langefiorden til-
holder faa Mend, endog landet er skoff oc græsrigt sampt
dertill med een god LaxeElff begaffvet. Udj Tanebotten
tilholder Nere Tanens Finner, mens paa Eidet selff er
nu meere Kiøbmandens voninger oprættet.
Saaledis befinder nu sig ØstFinmarchens tilstand imod siø-
kandten indsluttende halfanden Præstegield med 5 Kircher aff
Wazø, Kiberg, Wardø, Omgang oc Matkurf som aff 3 Præster
opvartis. Haffver 4 hofuedvæhr, som 19 Andre underliggende
fiskestæder aff mindre værd. Bestaar derhos udj sit Mandskabs
beløb aff Nordmend till 197… saa, mens aff Finner ved 233
skattemends beregning.
Dis stræckning fra Wardø till Nordkinnen saasom
Fra Wardø til Hafneberg…………………….. 2 Mile. Undervejs Sylte-, Pers-
oc Sanfior
Hafnberg till Matkurf ………………. 2 » der møder Syltefior
Matkurf til Baasnæs ……………………… 1/2 Mil Baasfjor
Ofver Kongsfior til Nalnæs……………. 1 » Kongsefior
Naalnæs til Kiølnæs ……………….. 1/2 Mil Forland.
Kiølnæs til Hornet………………………… 1 » Forland oc
skæret ved
Berlevog
Hornet til Omgang Tane-
fiorden offver ………………………… 1 » Tanefior
Omgang til Slættenæs ………………….. 1 Mil [33 [33
Slætnæs til Kinnen…………………. 1 Mil
Summa 10 Mile
Mens fiorden ind at regne fra Hornet til HopsEidet
falder udregningen i saa maade
Fra Hornet til Hop……………………….. 3 …Mil
Hop til Eidet……………………. 1/2 Mil
Summa 3 1/2 Mile
Den Øst-Finmarske-længde til Varanger 18 Mile.
Til Fields op imod de Lappiske-grændzer, er landet skoffved
oc haffver effterskreffne fieldbyer, saasom Aritzby. Iuxby.
Indiager med flere Rysse-Finne Byer aff Neiden. Pasvig
oc Peisen, som aff Fogden aarlig besøgis til skattens oppebørsell.
