C A P . 2 .

W e s t – F i n m a r c h e n s l æ n g d e beregnis fra A n s n æ s indtill

N o r d – K i n n e n ved………………… Milis udregning effter stædernis

offverslag som følger.

Fra Nordkinnen til Scottingberg ………………                1     Mil

Skøttinberg til Kelvig………………………                         3     Mil

Kielvig til Mossø…………………………….                        2     Mil

Mossø til Ladø……………………………….                       1     Mil

Ladø til Hammerfest……………………….                       3     Mil

Hammerfest til Hasvig…………………….                       4     Mil

Hasvog til Loppen…………………………..                       1 1/2 M.

Loppen til Ansnæs………………………….                       1/2 Mil

Ellers Loppen ind ad Talvig …………….                       5     Mil

 

Det stod tilforn under en sær Fogeds obagt, mens nu med

Øst-Finmarchens betiening incorporerit. Samme district bestaar

mæst udaff en andeel store oc høyklippede Øer, som mod

Siøsiden ere bar, mens indensund dis behageligere med skoff

oc græds bevoxen. Dybe fiorder skier sig ind udj landet,

huoriblant de fornembste beregnis Laxefior. Porsanger, Refs-

fiord oc Alten, hver fast aff en Milis brædde.

 LaxeFiord

Løber temmelig ind udi Landet, oc separeris fra Porsanger ved

Sverholts landsodde, som mellem løber. Der findis de 3 Finne-

Byer aff W e i n æ s , L y b e s b y oc B o n d ø , som dog mæst deris

fiskerie ud ved Sv e r h o l t søger. Her falder mængden aff Harer,

Hermelin oc Otterschind, som Finnerne dis snædigere ved at

oppasse.

 Porsanger

Maa vel holdis for en af de Considerabelste Fiorder udj landet,

baade for sin storlighed oc lange indløb som anden tilliggende

hærligheder aff skoff, græsgang, fiskerj, Moltebærvægst oc Duun-

sambling. Udj denne fiord beregner mand nogle 100 Holmer

oc Øer, huoraff største delen beqvem till Moltebær eller Duun

sambling.

 Tamsø

Som u d j circumferencen 1 Mil indbefatter, mæst flad oc jæffn,

oc imod stranden græsRig, er for den øffrige deell med Multe-

bær-vægsten dis rigeligere offvergrodt. Paa samme Øe holder

sig en usigelig haab Æder-Fugle op, som der aarlig deris Unger

udligger, saa Duunsamblingen offte till mange Woger schulde

opløbe, om det ellers paa en sambiet stæd bleff beregnet, hvad

indhændtis. Wed god vext falder mange 100 tynder om de

vilde hændtis, saa kiøbmanden offter væmmis end aff nogen

begierlighed til des commerci oc forhandling indtagis. Huor

er nogen Øe udj Norden rigeligere med slig fremvext beklæd,

end som denne, T h j fangsten sielden offverkommis, at io een

stor deel dog deraff maa effterstaa til Creaturenis føde oc anden

utienlig forraadnelse. Disimedlertid finder ieg een sær affvind-

syghed det Kielvigske-folch at følge, der uden ringeste contri-

bution søger at tilægne sig denne Øes faste brug frem for andre

hans Kongl: May Undersottere, som e j tilstædis derpaa at

komme. Saadan en misbrug, ieg troer heldst, ved de forige

egennøttige Kiøbmends vrangvished maa vere introducerit til

deris egen dis større fordeeli, i den stæd, at aff samme Øes

hærlighed en anseenlig forpagtning till Intradernis forbedring

billigens kunde væntis, om det ellers dertill maatte komme,

thj landet giffver offverflod aff samme frugt till almuens for-

nødenhed end paa andre stæder, ia fast indtill at de skarpeste

fieide oc ufrugtbare Myrer dermed beprydis; Lad være, at

samblingen deraff ej ved alle stæder saa commode som paa

Tamsøen kunde falde. Naar tid er, at denne frugt skall hændtis,

bliffver en vis dag om høsten dertill berammet, huor da mand

aff huus sig did begiffver, saasom Øen ved 2 Mile fra Kelvig

affligger. Fordumb vaar den med fleere Øer freedlyst som

Laugmandens forrætning derom udviser, naar saa mældis

Mandrop Schiønebøl til Bertnæs, Laugmand udi Norlandene oc

Finmarchen, Giør witterligt, at Anno Domini 1653 d: 25 May er holden it sat

lauting udj Wardø, offverværendis Erlig oc Velb: Mand Iørgen Fris till

ts

Lindholm Kong: May Høvidz oc Befalningsmand offver Wardehuuslehn,

sampt Hans lensen Ørbech Kongl: Mayts Foget offver Finmarchen, saa oc

menige nærværende LaugRættismend oc almue som i dag ting søgte, huor da for

rætten bleff forefunden oc aff menige almue samtøgt, at de aarlig, naar nogen

duun eller moltebær udj Øerne kunde falde, skulle, førend de samler til dennem

ts

selffver eller nogen anden, samle oc plucke LensHerren till gode paa hans May

de te

vegne i 2 dage naar tid er; Huorfor forb Øer nu bliffver freedlyste, ingen

sig at understaa derudj nogen forfang at giøre, ellers vide sig for skade at tage

vare. Saaledis for Rætten at vere passerit, huoreffter een hver sig kand vide

at rætte. Des till vidnisbyrd under min haand oc seyell. Anno ut supra

Mandrop Schønebøl Persen.

Dette laugtingsvidne er paa Laugtingene paa andre stæder

i Finmarchen læst og forkyndt, oc aff almuen huor de haffver

Øer samtøgt, uden allene udj Kielvig, der beloffvede almuen at

ville giffve en half Læst moltebær, naar aaringerne vaare gode.

Huis høsletter som paa Øen fandtis haffde de Kielvigs

Kiøbmend uddeelt sig selff udj teiger oc saaledis sig udj dets

hærlighed præoriterit ved almuens exclusion. Huad duun

fiorden iligemaade kunde formaa, nøtter den (de?) sig oc til bæste

oc forbeholdenhed. At den skulle till Kongens fornødenhed

opkiøbes udviser befalningen

 

Tavle VIII.

 Hovedværet Talvig ved Altenfjorden.  

Tavle IX.

 Loppen havn og fiskevær. Til s. 99 (ms. s. 46).

  Udj samme fiord er derforuden 2 gode Laxe-Elfuer som

dog nu e j meget nøttis. Der er oc 2 Findebyer aff Y t r e oc

I n d r e – P o r s a n g e r . De Finner som der tilholder inclinerer

gemenlig till galskab oc tumult . De Svendske søger undertiden [42

der ned med deris kiøbmandskab om vinteren, thi mand lættelig

fra I n d r e P o r s a n g e r kand komme offver I u x b y ned u d j

Lapmarchen.

Der falder oc vey aff denne fiord ned udj Laxefioren, hvad

heller at mand reiser offver lands till W e i n æ s fra K i e s , eller

fra L e r p o l l d e n till K o r s n æ s som dog den besværligste oc

længste till fields.

Yderligere i fiorden er oc effterskreffne N o r d m e n d s fiske-

vær, som

 Refsfioren.

Er en temmelig fiord med nedløbende laxeelff, som oc u d j

R e p e r b o t t e n der herudj intet efftergiffver, dog uden brug

ved begge deele omstunder.

 Altefioren.

Prævalerer u d j stoorlighed oc indløb, derhos med stoore

Øer oc fiskerige LaxeElfuer forsiunedt. Blant Øerne findis

L o p p e n , S i l l e n , S t i e r n e r ø e n , S e y e l a n d oc Aarøn med

flere aff mindre værd.

S i l l e n , høyt land, ligger nu ubeboed. S t i e r n e r ø n ved 2

stæder aff Nordmend bebygt, falder iligemaade høytbierget oc

brat dog til deels græsRig, oc affdeeler de 2 sund, som R o g n –

oc S t i e r n s u n d kaldis. S e y e l a n d bevaanis aff Nordmend paa

E i d e t , smaaskoffvet, græsrig och bierget land. Mens A a r ø n

huorvell mindre, excellerer dog u d j bedre vilkor aff græsmarcker

som indhægnis. Fordum vaar der en skantze med anden stoer

Træbygning henlagt imod de Svendskis anfald, huorpaa en

Capitain med . . . soldattere da tids commanderede, mens nu

er fæstningen øde, oc aff vaaningens tømmerage er den lille

Kirche sammestæds opsat effter den Kongelig befalnings udvis

aff dato d: 13 Junÿ 1691:

 C. 5. — Saa oc at almuen udi Alten efter sognepræsten Hr: Alexander udj

Hasvog, oc deris egen ansøgning i sidste commission maa paa deris egen be-

kostning lade bygge en Kirche paa Aarøn, oc ville vi dennem dertill allernaadigst

haffve forundt tømmerit aff det gamle huus dersammestæds staaendis K o n g s –

h u u s e t kaldet, oc hvis de meere skulle behøffve udj Altens-skoff at maa

hugge.

 Fiorden giffver ellers offverflødig furreschof till Master, Saug

som Huuse-Tømmer, deelende sig derhos u d j 6 andre smaa

fiorder som K a a f i o r oc L a n g e f i o r , huor inde A l t e n s – E i d

offvergaar imod 3 4d. till Qvenanger udj Tromsen. O x f i o r ,

huor tilforn haffver vorit it stort fiskevær, som dog nu aff

mindre folck bebois. N e s f i o r . U l s f i o r oc B e r s f i o r som til

deels bosiddis, dog ved faa folck.  

 A l t e n s – E l f løber paa den nordere side i fiorbotten, huor

næst en anden tværff-Elff, Rig paa lax, forefindis. Paa den

anden side fiorsbotten ligger E g g e s k a l – F i n n e b y , huor veyen

paa 2 dage op ad K a u t e k e n kand befodris, oc samme vey

nedreiser de svendske Kiøbmend aarlig med deris varer at

forhandle. — En Mil yderligere ud ad fiorden seeis

 Talvigen

Som it Hoffvedvær for Tingstædet u d j A l t e n , behageligt udj

sin situation oc som udj mange commoditeter med Sørlandene

kand regnis. Her tilholder Kiøbmanden som med handelsfolcket

negotierer, mens skibet tager ladningen ved K o n g s h a f n e n ,

som næst ved Elffvens udløb befindis.

De øffrige Fiorder u d j WestFinmarchen er C o m a g f i o r d ,

L e f s f i o r (!) N e f v e r f i o r . K o r s f i o r d . S n e f i o r , R i p e f i o r

huor næst er it stort vand fuld aff øreter oc lax. K u l f i o r

huor altid god Ræckevæd samlis for Mossø-besiddere. K o b b e –

f i o r som tilforn haffver voren en kostelig hualfiord. T r o l –

f i o r e n oc dislige fleere. Deels deraff ved Finner bebois. Mens

 Udenhafs-Øerne

Ere først L o p p e n med sin L o p p e – C a l f svarende bent offver

det fiskevær A n s n æ s . S ø r ø n . Q v a l ø n . R o l s ø n . I n g e n .

H i e l m s ø n . L a d ø n H a u v ø n . M o s s ø . M a g e r ø , foruden een [46

deell mindre, saasom R e nø. B i ø r n e n . S c h i p h o l m , R e f s h o l m ,

C a m ø n , S t a p p e n , A l t e s u l e n , K o b b ø n , H i e l m e n med

flere, som her næst skall forklaris.

 Loppen

Som een græsRig Øe ligger u d j den fremmede-skibs-passage,

som offte sammestæds paa Reeden sætter, som stædets indvonerer

intet skader. Kirchen staar næst ved Værret, huor baade Præst

som Kiøbmand residerer. Fiskeriet falder e j saa almindeligt,

søgis derfor ved sin visse tid udj B r e v i g e n paa Sørøn, huor

det jæffnligere tilgaar, ia en god-stæd for Torschen ælskis.

Aff dis aarsage bliffver Hoffvedværrit u d j Loppen selff dis

mindre beboedt. Syndenfor ligger den mindre Øe, som L o p p e –

K a l f v e n benæffnis, huoraff fordum 3 Woger Fisk u d j Landvare

bleff giffven, som Loppens opsiddere til hælfften maatte ansvare,

imod at den anden halffve part aff dennem bleff ydet, som

Kalfvens hærlighed tog i brug, effter Protocollens udvis aff

d: 29 Aug: 1623. Paa Kalfven findis skiønne Engeslætter til

Creaturenis vinterføde paa Loppen, mens udj selff L o p p e –

S c a g e t samblis en andel Lundefiær ved huilchet arbeid dis

flere dog liffvet maa tilsætte.

 Sørøn

Maa billigens bære nafn af en stor Øe, saasom den baade er it

høyt klipped oc bierged land, som oc u d j omløbet Ved 12 Mile

beregnis. Er den eniste stæd udj Finmarchen som nogen Pro-

prietarius haffver deel udj, t h j de S k ø n n e b ø l l e r for de 2

deele derudj interesserer. Den er mangestæds bebygt, græsRig

udj fieldene, fischrig ved stranden, som nøttig ved Kobbeveyder

oc Otterfangst. Fieldene skaffer fødens offverflod till Reens-

dyrenis mængde, der oc aarlig under fredlysning stillis. Paa

S o p p e n som dets sydligste ende spargeris vell skulle vere

nogen apparenz till Sølff-Ertz mens dis vanskeliger at tilkomme.

De fischevæhr som fordum stod u d j flor vaar 1. S ø r w æ r

ud til haffs situerit; holtis førige tid som it hoffvedvær med

sin skibshaffn ved; Mens see nu dets tynde lyche, at stædet

knap bebois, Kirchen forvustet oc Præsten aff fløttet at søge

sin føde. Ynckelig saadan borgerhandling nogen sinde at ihu-

komme, der landene saa ilde haffver tilreed.

Lad Hasvog-Fischevær 1 Mil derfra affligge, huor Præsten

end siden sin rendevous ansøgte, saasom der oc en Kirche

vedstod, ringe noch er dog med denne stæds commoditet

beskafft, huorfor boligen der ey heller længer kunde vedbliffve.

Disse fattige Undersottere forlader e j gierne uden dis større

nød deris ringe hytter, baade som commode ved fiskeriet, som

udj fortrøstning, at en H u a l k r æ n g e undertiden ved andris

miskunhed kand opnaais. Faa boer der, hvilchet giffver rolige

dage; it skrummell bart oc steilt offverhængende bierg giffver

værret liden behag, huornæst bosidderens ører kand fast daglig

med it fielt haffbrag ufornøyes. Oc dette siunis mig maa være

ald den hærlighed stædet kand vantere sig aff.

H a s v i g kaldis det 3 lille fiskevær som ved den indere siden

er beliggendis. Bebois aff een deell Nordmænd, huis hytter synes

fast meere aff jord oc hualbeen end aff noget træverch at være

sammensatte oc opbygte. Deels forvolder misligheden aff skoff

som u d j det øffrige tilhielpis de ej ringe ved h u alf a n g s t e n

som jeffnligst der omtrænt ved fremmede skibe søgis oc u d j

stædets haffn lader anckre. Fra Hasvig offver till Hasvog

passerer mand it lidet Eid for at evitere den slemme Landsodde

omkring, som H a a e n kaldis, oc veyen at forkorte som ellers

til en half Mil beregnis baade farlig oc haardsøet. De øffrige

smaa fiskevær som aff Nordmend kunde bebois, er effter-

følgende, nemlig G r u n f i o r , G a a s h o p , M e f i o r , S l e t t n æ s ,

B r e v i g , hvis indbyggere, som tillige med de andre stæders

almue paa Øen deris aarlige Landvare med en half Wog fisch

effter manden maa tilsvare effter hvis befalninger, som derom

fra alders tid er giffven. Mens som tilforn er mældt at landet

u d j atskillige hærligheder præoriteris som Landvare, Kobbeveide,

fiorleyer, godstæd , schøtteri, Wrag oc dislige saa skall speci-

ficerlig derom forklaris, begyndende fra Tabellen om

 S ø r ø n s

 Fiorder                                                     Fiskevær                                                 Hafne.

Øfior.                                                        Hasvog                                                    Hasvog

Kobbefior.                         Hasvig                                                     Hasvig

Dunsfior.                                                  Sørver                                                      Sørvær.

                                                                                      Brevig

Grunfior                                                    Grunfior

                                           Gaashop.

                                            Slettenæs

Mefior                               Meefior

Hellefiord                          Hellefior.

 

               O m L a n d V a r e n m e d d e s b e s c h a f e n h e d .

        

Huilchet kand anseeis efter den Grundeleyes maade som ved

andre stæders brugelighed falder, huor fiskeleyer holdis, eller

mand till udroer ligger. Aff alders minde haffver den ved

dette stæd hafft sin gienge, saa ieg befinder end u d j Amptmand

Hans Olsens tid derom saaledis at være befalet

 

J e g H a n s O l s e n t i l G y l l i n g s g a a r d B e f a l n i n g s m a n d p a a W a r d e –

h u u s , hælser eder alle Kongl: Mayts Undersottere som hænder at komme

till S ø r v e r udj Finmarchen, der at bruge deris næring oc biering med fiskerie

oc udroer, evindelig med Gud. Wide at efftersom en part aff Eder skall lade

dennem besværge, oc undertiden motvillig anstille, naar de skulle udgiffve den

Sædvanlige LandVahre som alle de der søger deris næring med fiskerie,

pleye oc pligtige ere at udgiffve, oc aff arilds tid udgiffvet haffver til dem som

fuldmagt haffve forbemelte Landvahre oc Rættighed at indkræffve oc oppebærge,

Oc efftersom det er bevisligt oc findis udj sandhed at forbemelte landVare er [52

en gammel rættighed oc ej nogen ny paalæg oc besværing, Da beder ieg eder

alle oc en hver, særdelis oc paa Kongl: May min Naadigste Herris Vegne byder

oc befaler saa mange som samme S ø r ø beseglendis vorder eders næring med

fiskeri der sammestæds at bruge, være sig udj h u a d L e h n e J b o s i d d e n d i s

e r e , at i endelig tiltæncker at udgiffve forb landVahre, saavelsom anden Kongl:

Mayts Rættighed til hvem som haffver beskeen samme Rættighed at oppebærge

oc annamme, saa fremt om nogen herudj findis forsømmelig eller motvillig,

hand ej derfor vill staa til rætte, oc straffis effter Norgis Loug. 1599.

 

LandVarens udgifft beregnis, som sagt er, till en half Wog

tørfisch effter manden, som Sørøns opsiddere n u meere allene

aarligens tilsvarer, oc under forpagtningen indsluttis, der de

 

Nordlandske for nogen tid siden samme rættighed haffver mot-

villigens indeholdt. Det sluttis noch troligt, at Landvahrens

paabud saa almindelig monne være falden, formedelst det general

godstæd oc fiskeri som ved B r e v i g falder, oc huorthen baade de

fremmede som dette tingstæds almue deris bæste fiskende søger.

 

O m K o b b e W e i d e t o c d e s t i l d r a g

Blant de stæder udi Finmarchen, huor KobbeWeide giffvis,

falder denne Øes hærlighed besønderligens at tagis udj agt,

baade formedelst mængden aff dessen aarlige fangst, som aff

den deraff gaaende forpagtning, hvilchen fra saa lange tider

her haffver continuerit. Fordum gaff Weidet een større offver-

flødighed aff Dyr eller Kobber, end som ved itzige tid afffalder.

Jeg kand tro deels foraarsagis aff den ieffnligere besøgelse oc

omstrippen aff de Nordlandske fiskere, som ligger sig stæderne

for nær til deris udroer, som mueligt, ej mindre formedelst at

Finnerne for offte med deris skøtterj oc i utide der omgaais

som Kobberne dis meere affskrecher. Jeg veed e j heller, om

vercket n u meere med den fyrighed ansættis, som ved fordumb

tid skeed er.

Weidet falt tilforn ved den indre side, mens som Øen dis

meere bleff bebygt, maa det nu meere ved haffsiden søgis oc

med stoer vanskelighed vinterdags eventyris. Andersmis, er den

Rætte tid da kobben yngler, och dette brug haffvis u d j agt.

Effter Protocollens udvis aff det aar 1671, oc saa fremdelis, finder

ieg almuens Vedstand u d j de tider ved Veidet at kunde opnaa

400 Kobber oc undertiden end deroffver, der mand ved itzige

tid knap offvergaar det ene hundrede tal. Ungerne aff Kobben

maa mæst herholde, altskiønt een deell aff møderne oc bekommis.

Mens at ansee effter hvad wærd at Kobberne forhandlis u d j landet,

da beregnis it fuldtidigt dyr med skind oc alt till 2 á 3 Woger

fiskis værd effter des stoorlighed oc gylde, mens de aller mindste

indkiøbis offte for 1 pd. 1 Wog færsk spæck sælgis for 2 Woger

mens det indsaltede for 3 W. at beregne. Kroppen aff kiødet

allene ansættis iligemaade imod 1 pd. betalning, samme pris it

ordinari skind undergiffvis, oc effter slig beskaffenhed kand

gevinsten ved slig fangst mæst proportioneris.

Udgiften som derimod ved KobbeVeidet tilgaar, da udnistis

dertill 8 Mand paa 2 baade med 1 1/2 tønde Meel, en Kande

BrendeVin, en half Wog Erter, 2 pd. gryn, 18 Marcher Smør, En

half tønde Øl, alt i beløb effter Octr: taxt. Sex Waager maa

bekostis for 2 baaders-Leye som u d j veidet (……….?) Ellers ud-   [55

løber fokkets hyre till 17 Woger omtrændt, oc er saa dette

mæst hvis bekostning som dertill medgaar, naar det ellers ey

ved egne folch oc Tienere brugis, foruden hvis affgifft som

aarlig aff veidets forpagtning maate falde.

 

F i o r L e y e n s f o r p a g t n i n g

 

Ydis efter gammel-vis af visse fiorder paa Sø r ø n , som for

skøtteriet aff Otter Kobber oc dislige bliffver aarlig bortfor-

pagtet till den høystbydende. De Fiorder som for affgifft

beregnis, bestaar u d j effterfølgende.

 

Inden paa Sørøn Otterschind

Fra Skipenæs til Eifior……………….…                   2

Fra Kobbefior til Sletnæs………………                    2

Fra Sletnæs til Achernæringen…………..                   2

Summa 6

Uden paa Sørøn

Fra Skipenæs til Staalit…………………                   4

Fra Stalit til Akernæringen …………….                    5

                                                                                                                                                                             Summa 9

 

Saa at den indre part aff Øen anseeis for 6 som den ytre-side

for 9 gode Otterschind u d j affgiffter beregnis. Wed Michelis

tider gaar dette brug i fiordene an, som siden for Weidets skyld

maa ophøre.

 

W r a g i t s f r e d l i u s n i n g p a a S ø r ø n .

 

Derom finder ieg tidernis tildragelighed underschiedlig den

at vere falden. At bliffve kortelig ved de sidste, da udviser

Protocollen aff d : 13 Iunÿ 1651 samme Øe saaledis da at være

freedliust, at ingen være sig borger eller andre maatte sig med

noget vrag som derpaa kunde strande, befatte. Anno 1666

finder ieg u d j Hasvog saadan hiemtings affsigt at vere gangen,

at Kongen den ene part, Lagmanden som landrot 1 part oc

biergningsmanden 1 part aff hvis vrag som paa Sørøn kunde

falde, skulle nyde. Nu meere beregnis det ved de Kongelige

Intraders oppebørsell der vraget ellers in anno 1671 sluttedis

tillige under Øens forpagtning. Vid: Protocol: 1671 d : 22 Iuly.

 

F o r p a g t n i n g e n s a n s t a l t

 

Af denne Øis brug, saavit KobbeWeidet, LandVahren oc Fior-

Leyen vedrører, haffver aff lange tiders ælde hafft gienge.

Undertiden till alle 3 posters inclusion under en forpagtnings

forbeholdenhed, som til dels oc separativé bortfæstet. Proto-

collerne udviser, at des ordinari forpagtning til 40 Rd at haffve

opløben, der det n u meere sluttis effter den høystbydendis

stemme oc tilbud. Huad forpagtningen deraff siden Commis-

sionen 1685 haffver inddraget, forklaris ved undertægnede

tabel, da det endelig bleff, som siden ved Fogdernis Instruction

aff d : 22 Martÿ 1688 anbefalet til høystbydende at forpagtis.

Wel finder ieg at Schiønebøl i sin tid samme Øens hærlighed

offte selff haffver ladet bruge ihuorvell at Fogderne tit haffver

søgt den frihed hannem at giøre disputabel ved forpagtningens

præoritet som de sig tilholdte. Forpagtningsbreffvene som aff

dennem udstædet findis mæst aff denne formalitet.

 

Anno 1688 d : 18 Aug: — Paa it almindeligt ting udj Hasvog udj West-

Finmarchen haffver ieg effter min Instructions 4 post aff det Kongelig Rente

Cammer, dat: 22 Martÿ næst forleden opbødet den Øe S ø r ø n liggendis her i

tingstædet, om nogen ville den forpagte for indværende aar effter gammel

sædvane. Da haffver een deel sig dertill angiffvet, oc effter høyeste bud haffver

Jeg paa Kongl: May vegne bortforpagted ermelte Øe for dette aar 1688 till

N. at hand den maa bruge ligesom aff gammell tid med KobbeWeide, fiorleye

med des skiøtteri oc landskyld som altid haffver voren sædvanligt, huorfor hand

haffver at giffve effter tilbud 34 Rdr. hvilche Tredefue oc 4 Rdr. skall erleggis

oc betalis til mig eller min effterkommere her paa stæden inden aarets udgang

fra dato at regne, som skall svaris regenskab for til det Kongelig RenteCammer.

Oc bleeff samme Øe Sørø freedlyst, at ingen skall eller maa fordriste sig till

at giøre hannem udj samme forpagtning nogen indpas eller hinder i nogen maade

under den straff Commissarierne in anno 1685 derpaa sat haffver. Dette till

vitterlighed under min haand. — Actum Hasvog-tingstæd vt supra

Nils Knag Tygesen eg. hd.

 

Wed forpagtningen maa dette dog observeris, at altskiønt

den utstædis for it aar, saa nydis alligevell fiorleyen ey f ø r

end u d j næstfølgende aar. Følger n u om affgifftens beløb siden

Commissionen A°-85.

 

S ø r ø n s a f g i f t s o m f ø l g e r

 

Da ved KobbeWeidets aarlige mindschning, falder affgifften

dis menagerligere end aff fordumb tid, saa den heele Sørøns

forpagtning mellem 30 á 40 Rd sielden vill udløbe. Mens hvis

om Sørøns eyedoms egenskab oc dislige ved tid effter anden

kunde vere passerit, skall ved efftersatte documenter forklaris.

Thj som tilforn er omrørt, at ermelte Sørøn den eneste Øe u d j

Finmarchen monne vere, som nogen Proprietarius haffver an-

deell udj, oc det formedelst it Mageskiffte mellem sl. hr. Canceler

I e n s B i e l c h e , oc førige Laugmand I ø r g e n H e n d r i c h s e n

aff Norland, ved Fosnæs affstand, endelig till de Skiønnebøller

er offverkommen for sin visse andeell.

Well udviser Protocollen aff d : 13 Iunÿ 1625, huorledis ved

Fogden da tids er tagen til forhør om Sørøns adkomstis egen-

skab, da intet Odelsgods bleff ansat uden huad paa Sørøn kunde

tilfalde, huorudj Ie n s B i e l c h e med sine Medarffvinger de 2

aaringer, mens K o n g e n det 3 skulle tilkomme at tilsvaris.

Disimedlertid som ved Commissionen — 85 ingen adkomst

breffve bleff ved de Skiønnebøller producerit; Fogden ey heller

som tilstædeværendis nogen underrætning derom kunde fore-

bringe, saa bleff aff IustitsRaad L i n d e n o w u d j saa maade till

videre anstalten sluttet, som følger.

 

C o m m i s s i o n s s l u t n i n g e n a n g a a e n d e S ø r ø n

u d i a a r 1 6 8 5

 

Saasom Wi offentlig hafver fremæschet oc paalyst, om nogen haffde nogen

loulig prætention paa den Øe Sørøn, da sin adfærd oc adkomst at fremvise;

Saa oc om nogen fra andre vaar beordrit oc haffde fuldmagt directionen der-

offver at haffve. Som da sig ingen fandt, som haffde derpaa at tale, da haffver

vi paa Høy Øffrigheds Allernaadigste behag alle tilstædeværende giffvet tilkiende,

at de ville notificere andre, at hvem som formoder sig nogen loulig søgning

eller adkomst till forb Sørøn, at haffve, samme deris adkomst oc skiøde for

de Høyædle Herrer udi det Kongelig RenteCammer skulle fremvise oc legitimere,

saa frembt de iche ville haffve tabt ald deris prætention oc søgning. Oc som

nu aarsens tider er, at samme Øe effter sædvane pleyer at forpagtis, huortil ingen sig angaff at være fuldmægtiget, da haffve vj paa Høystb hans Kongelig

May Allernaadigste behag samme Øe, for dette aar fra dato til aarsdags ende

forpagtet till Kongl: May Foget udj West – Finmarchen Mons Lind, oc velædle

hr: Commerci Directeur Tor Mølens fuldmegtiger Ingebrit Iacobsen som de

mæst bydende, for 36 Rdr at leffvere til dem som det Kongl: RenteCammer

inden aar oc dag beordrer imod qvittance, at tilstille, dog at de sig med Jnd-

vonerne paa samme Øe saaledis forholder, at de ey haffver billig aarsag sig

offver dem at besværge. Oc bør forb 2 personer nyde samme Øe paa maade

oc condition som for dennem sædvanligt haffver voret, uden allene at de icke

som hidindtill Reensdyrene skulle fælde eller skyde. Tilmed maa ingen skyde

Kobbene før de faar udlagt deris vnger, eller affskrecke, hindre, skiude eller

fange ærfugle naar de værper oc udlægger deris unger, mens langt meere effter denne dag freedis under vedbørlig straff, huoroffver Kongl: May Fogedt oc

Rættens betientere haffver at holde. Forbydendis hermed alle oc en hver forb

forpagtere herudj nogen forfang, hindring eller skade at tilføye under vedbørlig

straff. — Hasvog d : 26 Octobris 1685.

Paa VelEdle Velb: hr: Amptmands Lilienskiold oc mine egne vegne

L. Lindenov eg. hd.

 

Ellers lood de Schiønnebøler offte u d j deris tid selff bruge

dennes Øes hærlighed, som oc den til andre henforpagte, huorfor

Underfogden aff dennem for Rætten bleff tiltalt at hand uden

fuldmagt sig Øen til forpagtning haffde antaget, effter Proto-

collens udviis aff d: . . Iulÿ 1671. Siden bleff Fogden udj sin

instruction fra RenteCammerit injungerit, som befalningen aff

d: 22 Martÿ 1688 indeholder

 

K o n g e l i g a l l e r n a a d i g s t e R e s o l u t i o n o m S ø r ø n s

e y e d o m s b e v i s n i n g .

 

Oc som Woris didschichede Commissarier Anno 1685 haffver samme tid ladet

publicere till tinge, at den som tillige med os tilholder sig S ø r ø n der udj

Finmarchen liggendis, icke indsændte till voris RenteCammer rigtig copie aff deris

adkom der till inden aar oc dag der effter, da de deris rættighed schulle haffve

forbrudt, Oc Wi icke kand fornemme noget endnu fra nogen derom at være

fremkommen, Saa ville Vi allernaadigst, at forskreffne Øe herefter, som det

tilforn aff gammell tid voren brugeligt, aarlig til den mæst bydende schall

forpagtis, som bemelte N i l s K n a g eller hans effterkommere her til Os at giøre

regenschab. Thj er voris Naadigste villie oc befalning, at J bemelte N i l s

K n a g T y g e s e n , som nu her tilstæde er, derom, saavelsom om hvis andet

J till Voris tienestis obagt der i landet fornøden eragter, behørigens instruerer,

det snareste mueligt er, paa det hand io før, io heller sin henreise herfra kand

befordre, etc:   Kiøbenhafn d : 19 Martÿ 1688.

Christian.

 

I n s t r u x f o r F o g d e n

 

Instructionens 4 punct af d : 22 Martÿ -88.

S ø r ø n haffver hand effter Høystbemelte hans Kongl: Mayts Allernaadigste

befalning till høystbiudende at forpagte, oc affgifften af vedkommende till

indtægt beregne, oc med forpagtningsbreffvet forklare.

 

Mens da Schiønnebøl siden sin sag til hoffve allerunderdanigst

haffde demonstrerit oc giffvet till kiende, da erlanget hand

effterfølgende Kongelige Allernaadigste resolution

 

C. 5. — Efter anførte beschafenhed maa Supplicanten, oc denem som for-

medelst disse adkomster nu eyer de 2/3 deele aff indbemelte Øe, den fremdelis

med sin affgifftis anpart ubehindret følge.

D : 8 Decembris A° 1688. Christian.

 

Huoreffter mig siden i saa maade fra RenteCammerit bleff

tilmældet aff d: 29 Decemb. -88:

 

Welædle Welb: hr. CanceliRaad oc Amptmand. Som hans Kongl: May

haffver d: 8 passato allernaadigst resolverit oc bevilget F r i d e r i c Hendrich   [65

S c h i ø n n e b ø l oc medsøskende at de formedelst bevislig adkomst fremdelis de

de

2 3 deele med sin affgifftis anpart udj S ø r ø n udj Finmarchen maa nyde oc

beholde, Saa ville hand sig samme till effterretning tiene lade, oc tilholde ved-

kommende at restituere Schiønnebøl oc hans medsøskende hvis dennem aff

bemelte 2/3 parters affgifft siden den Finmarske Commission Anno 1685 med

rætte tilkommer, oc dennem fra den tid er bleffven forholdet. Hermed Gud Aller-

mægtigste befalet aff hr; Amptmands

Tienstberedvilllige

P. Brandt   N. Benzen,     J . Elers,     F. Gise.     R.Meyer,   V. Helt.

 

Mens som Fogden dereffter sig ved Cammeret forspuurte

om betalningen som de Schiønnebøler skulle restitueris, falt derpaa svaret,

som følger

 

 

F o g d e n s f o r s p ø r s e l o m C l a r e r i n g e n s m a a d e n .

 

Forspørgis allerydmygeligst om ieg skall restituere Laugman Schiønebøl aff

indværende aars intrader, oc huorledis betalningen skall skee, om ieg hannem

hvert andet Aars fulde forpagtning skall lade følge effter hans paastand, eller

oc de 2 3 dele aff huert aars forpagtningspenge; Saa oc om ieg hannem her

effter skall lade følge hver 2 aars forpagtnings-ræt, oc hans May ickun hvert  

3 aar effter hr. Laugmands skriffvelse. Eller om ieg effter min instrux skall

aarlig paa hans May vegne bortforpagte oc svare hr. Laugmand till 2 deele

aff pengene.

 

Huorpaa RenteCammerit saa suarede:

 

Efterdi RenteCammerits ordre funderit paa Kongelig resolution haffver voren

derfor indkommen søger hand hr. Ober-Rentemesters ordre til Zahlmesteren at

3de

leffvere saa mange penge fra sig som Schiønebøl for samme 2 deele til-

kommer, oc om pengene da ej kand bekommis tilbage, vil det betalis aff dette

aars indkomster, paa det ingen sin Rætt maa betagis. Betalningen skeer oc her-

effter rigtig udj hvert aar 2/3 deele aff indkomsten.

RenteCammerit d. 24 Martÿ 1691.

P. Brandt   N. Benzen   F. Gise   J. Worm   V. Heidt.   N. Leth.

 

Som de Schiønnebøler dog ey dermed kunde til endskab

komme, udgick der atter fra Cammerit effterfølgende befalning

till Fogden u d j Finmarchen aff indhold:

 

Som Laugmand Schiønnebøl udi Nordland sig besuærger, at hannem endnu

forholdes de 2 3de deele aff Sørøns-affgifft, tvertimod hans Kongl: May Aller

Naadigste resolution aff d. 8 Dec: -88 oc sig derpaa funderede Cammer Collegÿ

resolution aff d : 24 Maÿ 1691, Saa undrer Vj os stoorligens, at J har tordt

understaa eder bemelte resolutioner saa længe at sidde offverhørig, oc derfor

vil haffve Eder alvorlig advaret, at J dem uden længere ophold effterleffver oc

strax effter ansøgning ey allene restituerer Laugmanden hvis hannem i saa

maade med rætte tilkommer, mens ocsaa naar værende forpagtnings tid er

expirerit, at da Øens administration følger Eyermanden af des parter, oc hand

t de

der imod pligtig at suare hans May til sin der udj berættigede 3 deell.

Huoreffter J eder særdelis med des oppebørsell vedbørlig haffver at rætte,

huorved Gud befalet aff Eders velvillige

C. S. V. Plessen   I. Rosenkrans   R. Meyer,   V. Piper   J. Worm N. Leth   P

 

Dereffter fick de Schiønebøller endelig deris betalning, mens

ved Fogdens nedkomst till Danmarch skeede u d j Øens admini-

stration saadan forandring.

 

C a m e r i t s R e s o l u t i o n ,

S ø r ø angaaende, forblifuer det efter Kongelig forige resolu-

tion saaledis at høyheden følger efter sædvane Kongelig May

             Huorpaa siden end dette fra Cammerit fuldte aff

           d : 12 Dec: 93 u d j saa maade lydendis.

Fogden haffver Sørøn bort a t fæste, dog med de Schiønne-

bølers videnskab oc siden aarlig leffverer dennem a f f affgifften,

som dennem effter den Kongelig resolution aff d: 8 Dec: -88

de

for deris 2 3 parter kand tilkomme. Det øffrige beregnis

4

hans Mayt , oc bør Schiønnebøls attest paa Sørøn s affgifft aarlig

leggis ved Regenskabet.

C. S. V. Plessen       I. Rosenkranz       H. Klotachen

V. Piper.       J. Worm       N. Leth       P. Moth.

 

L a m a n d e n s f r e d l i u s n i n g p a a S ø r ø n

 

Som der beklagis ofuer hiemmelands-farene som søger fische-

riet paa Sørøn at de med omstrippen, skøtteri, Odderstock oc

Jagen till lands oc vands forderffver fiordene oc bortskyder

Reensdyrene paa Øen, huoroffver u d j næst fremfarne aaringer

Øens tilliggelse oc hærligheder meget ere forringede, oc at for

saadan deris medfart ingen u d j forleden ville leye Dynisfiorden

de

med 2 andre fiorder, saa forpagteren deroffver kom til kort

paa de Odderskind som de Fiorder pleyer sædvanlig at leyes for.

Ydermere besværgedis offver nogle mend, som haffver for faa

aar siden henfløttet sig uden paa Øen, oc der tilholder, huor

iche tilforn haffver boed folck, at fiordene endoc deraff bliffver

forderffvede, saa Kobber oc Ottere derfra skyer til deris stoore

skade som dem forpagter. Saadant almuen endoc nu for Rætten

attesterer, oc at alt siden bemelte mend med deris voninger

uden paa Øen har fremfløtet oc hiemmelandsfarerne i saadan

mængde til Øen haffver søgt, Kobbeveidene oc otterfangsten

øyensiunlig er afftagen oc forminsket, ia saa mærckelig, at der

mand tilforn haffver faaed 3 á 400 dyr n u i næstforleden høst

med stoer møye kunde fangis 50 dyr. Samptlig bekræfftede

at hvis paa slig uskick e j u d j tide raadis bood, kunde ingen

effterdags befatte sig med KobbeVeidets oc Fiorleyens forpagt-

ning. Da som saadan hiemmelandsfarenis uloulig formastelse

oc misbrug uforbigiengelig i fremtiden skulle stræcke till Øens

total ruin, hans May intresse til mærckelig forringelse oc

Proprietarien til ubodelig skade, saa fredlysis n u atter u d j

høystbemelte hans Kongl: May høye Nafn Sørøn med dens

aff alders tid tilliggende hærlighed til fields oc fiære, fiorder,

Weide oc Weidestæder, Rensdyr, Kobber, Otter oc ærfugle, icke

end Forpagterne selff, mens de allene at giøre sig Weidene oc

fiordene saa nøttig som de vill oc kand effter loulig sædvane

med Kobbe oc Otterfangst, huorudj dennem ingen hinder, for-

fang eller indpas aff nogen maa skee, oc paa det heroffver

vedbørlig kand holdis, saa tilholdis Underfogden, saa snart

hiemmelandsfarene om vaaren ankommer, udj hans May naffn

dem at forbyde med omstrippen, skøtterie oc jagt til lands oc

vands, oc ellers at holde flitig inqvisition oc tilsiun, at intet

aff dem eller andre imod gammell loulig sædvane udvirckis Øens

hærligheder till forringelse, oc hans May , Proprietarien eller

Forpagteren til skade. Hvis at nogen hiemmelands-far eller

andre u-vedkommende skulde befindis effterdags at omstrippe

i fiordene eller paa landet med bøsser, skall Underfogden haffve

magt, deris bøsser, baad oc medhafuende schiøtterie at til sig

tage under Kongl: arrest, som hand da strax med stæffnemaall

till førstholdende Ting bør forfølge, at de skyldige billigens

kand bliffve straffet for deris domdristighed i at giøre vold paa

denne Øes saa offte fredlyste eyendeele. Belangende de mend

som imod gammel sædvane haffver fløtet sig uden paa Øen i

Gangvig, huor folck tilforn aldrig haffver boed, de bør strax

tilholdis at forføye sig til de stæder inden paa øen eller

andenstæds. Huormed formodis Kongl: Amptmands krafftige

assistence.                                                                   F. H. Schiønnebøl.

 

Mens førend Sørøn forladis, vil ieg som korteligst forestille

H a s v o g e n fiskevær u d j sit syne West effter fra stædet oc ud

ad Loppen till. Disligeste det høytbiergede S t i e r n ø e n s land

fra Grunfiorden aff at tilsee, saasom det Sørøns land til deels

beent offverligger, oc kand vældig fra sig puste, till mangens

skade oc undergang.   (Se herhen hørende tavler.)

 

Qvaløen

Er en smuch med græs oc bircheschof bevoxen Øe, helst ved

den indre side aff Qvalsund till, som Finnerne aff samme naffn

beboer til vinter- som sommer-sæde Den holdis ved nogle

73] Mile u d j circumferencen at befatte, som oc u d j sin danlighed

noget er éleverit. Situationen falder mellem Sørøns norderste

part oc det faste-land, saa veyen beggesids magelig kand befaris,

ihuorvell at ved den indre side løber een strid, dog fiskerig

strøm, som maa udj agt tagis at passere.

Øen rosis aff de sorte Ræfue som der til deels falder. Harer

oc fugel underholder sig blant Krattet u d j dens daler, der

Finnernis Rensdyr her iligemaade mæst fødis oc opalis for dis

bædre fra udyr at beskiermis, som sielden her tilholder. De

skiønneste som største Rør-fische, ieg u d j Finmarchen haffver

seet, fournerer det lille færske-vand, som næst offver Hammer-

fæst er beliggendis.

 

 

Paa den indre side imod fastelandet tilholder Qvalsunds-

Finner, som offven sagt, hvilcke holdis for de bæste skiøttere

fast u d j landet findis, der ej mindre forstaar deris næring ved

fiskene oc aff creaturenis tilhielp at søge; Mens ved den side

ad Sørøn till seer mand H a m m e r f æ s t – Hoffvedvær, som aff

Præst, Kiøbmand oc nogle faa bønder bebois. Kircken bestaar

aff en maadelig træbygning, der Tienesten som oc Præsternis

bolig tilforn holdtis udj Meefior paa Sørøn beliggendis.

Skibshaffnen vanterer sig aff sicherhed som beqvemlighed

blandt de bæste u d j Finmarchen. Almuen søger her deris ting;

Oc altskiønt at handlingen u d j en kort er begreeben, maa den

vel tagis udj consideration aff hvis nøttelige som kostbare varer

der falder aff Ræf, Otter, Hermelin oc Bucheschind, foruden

mængden aff uld, huoraff saa gode Græner forarbeidis, som for

en billig værd indkiøbis; at mand ej skall tale om Sey, Tran

oc fisch, som offte blandt den sarteste eragtis.

F o r s ø l er it andet lidet fiske-vær, som aff Nordmend bebois,

ligger nordligere ud paa Øen imod den store Refsfior indløb aff

haffvet, oc derfra kand mand formedelst it lidet Eid fra sundet

aff (….?), for ey at passere den strænge som udstickende

Qvalmulings-odde.

Hammerfest at beskue u d j sin situation fra fieldet oc vest ud

effter ad Sørøn, udviser figur a. Mens Wærrit selff udj sin

egentligere affbildning denoterer fig: b. (Se tavlene.)

Udj fiorden mod haffgabet seer mand blant andet den lille

R e f s h o l m huor offte mand søger sin udroer till fiskerie, der

seis oc S c h i p h o l m som nordligere affligger i haffvet (oc) dis

mindre folchets ankomst sigis at kunde lide nogen lang tid.

Det holdis derfor aff landfolcket for it Hulle-Land, huorpaa

offte spøgerie høris. Den parerer som en klump op aff vandet,

oc som til unden meget udhuult oc sprocken, huorfor bølgerne

giffver dis større brag oc bulder som der saa ieffnlig paastøder.

Den besøgis sielden aff folck uden ved de tider at Moltebær-

fangsten giffvis, som for den delicateste u d j landet stimeris

altskiønt at mængden deraff ey falder; Mens lang dvæling

tolererer e j heller den store paastødende Haffsue, t h j ellers

skulle snart baade folck som baad forraskis. Skøtterne for-

nemmer end oc ofte paa denne Øe it slags Huide Ottere som

dog sielden bekommis.

 

 

Bedre ind ad fiorden er at see andre smaa Øer, saasom

R y p ø n , B i ø r n e n oc R e n ø n som udvircker B u r e s t a d –

sundet, bebois n u mere aff faa Nordmend, t h j den inclinerer

till Moltebærvexten oc elskis aff sin beqvemmelighed till

Reensdyr at underholde.

 

Rolsøn

Gifuer it høyt-bierged Land af temmelig begreeb oc vide oc

derhos med sine særdelis fiorder oc indløb forsynet. Aff

Nordmend paa visse stæder bebygt, saasom u d j Trollefior,

Rolshafn, huorvel det fordumb mindre maatte tilladis. Der

falder aarlig mængden aff Wildgiæs, som sammestæds elsker

at yngle oc om sommeren at tilholde. Æderdunen samlis der ey

mindre naar vercket ræt oppassis. Moltebærfangsten veed de

folck aff Ingen som Mossø-Tingstæder flitig at oppasse, mens

Finnerne aff fiorden dets Kobbe oc Otter-fangst. Øens hærlighed

aff Reensdyr haffver giffvet første anledning till at freedliusis

aff lange tiders bruug. Blant andet finder ieg derom u d j

Amptmand Otthe Bielchis tid saaledis at være affgiort oc

forkyndt.

Saasom fornemmis een Otthe Biørnsen ved nafn, for rom

tid siden paa Kongl: May Øe R o l s ø nogle a l r e e n skall

haffve sæt, oc det uden Øffrigheds forloff, end sige Mayestetens

naadige bevilling. Da efftersom saadant imod Øffrighedens

møndighed, sampt god ordre oc politi ey allene strider, mens

fornemblig imod Kongl: May ABSOLUTUM DOMINIUM, at nogen

underdan possederer (oe?) aller ringeste berættighed sig tilegner

offver Kongl: May Øer eller andet, Will ieg derfor u d j May

naffn, oc paa høystbemelte hans Kongl: May min Allernaadigste

ArfueHerre oc Kongis vegne forskreffne Rolsø for Kongl:

May fri Øe, som den er med Reen nu derpaa gaaende ey

allene haffve declarerit, mens strængelig budet oc befalet, ingen

effter denne dag, uden de aff mig paa May vegne forløffvis,

hverchen paa Øen at prætendere, komme eller skyde, saa fremt

de icke paa ære oc Lif, som Kong: May mandats foragtere

vill vere straffed. Huor effter en hver underdanigst maa haffve

sig at rætte. Ingen d : 16 Maÿ A° 1670.

Otthe Bielche.

 

 

Tavle XII.

Hasvåg sett fra nordøst.

Finnernes vinterby ved Kvalsund.

 

 

Finnernes sommerby på Kvaløen.

 

Saadan freedliusning bleff dernæst ved Commissionen -85

igientagen ved Iustits Raad, Lars Lindenow, dog ved straffens

limitation u d j Ti Rixdaler for hver sinde at nogens brøst ved

skøttede imod forbud skulle betræffis oc dertill baad som føring

at haffve forbrudt, som samme aars Protocoll nærmere forklarer.

Huorom siden in A° 1695 saaledis er forefunden oc paa Tingene

afftalt, at

Som befindis at Rolsø fra saa lange tider her hafuer voren

freedlyst saa vel paa Laugting som ved seenere passerede Commis-

sion, oc dog befindis at megen misbrug ved utilladelig skøtterie

som anden ubillig omstrippen omstunder offver gammel tids

maade oc brug ved Finnerne oc andre bleffven foretagen,

vildtet paa ermelte Øe til største affgang oc ødeleggelse; for-

uden at ermelte Øe ved en deel stæder till bosiddelse antagis,

som baade forvolder Øens hærlighed dis større usickerhed, som

fuglen oc dislige io meere deroffver affskræckis. Altsaa u d j

ts

Kongl: May høye Naffn igientagis forige Freedliusninger oc

forbud, oc fredlyses ermelte Rolsø oc des hærlighed for ald

ubillig omstrippen som imod forige tids brug findis modstridig

oc for ald anden selffraadig fripostighed, under den straff som

ved Commissionen -85 er bleffven determinerit, huorved Kongl:

ts

May Underfogedt udj Ingens Tingstæd for det første bør

haffve it flitigt indseende at saadant effterdags ey begaais;

Mens saa fremt nogen imod forbud skulle forefindis, det vere

sig aff Nordmend eller Finner, vedkommende derfor ved rætten

at lade tiltale, oc hvis bøsser, veischab oc dislige aff Øens

fredlyste hærligheder, som imedlertid antræffis kunde til sagens

uddrag, at arrestere, saa fremt om med nogen seeis igiennem

fingre, hand ey selff vill som een straffskyldig anseeis. Oc

affskaffis til den ende saa hermed ald utilladelig oc selffbegynt

indtagelse oc boplads paa usædvanlige stæder, oc de hvilche

siden første freedliusning paa Øen er foretagen, saa vedkom-

mende till hoffvedværit Ingen sig forflytter, huor næringen e j

med mindre beqvæmmelighed kand søgis; hoffved-værret endoc

ved Mandskabets tilkomst igien forbedris, sampt almuen i deris

saligheds sag io offtere betienis kunde; hvilchet at forderligst

fuldbyrdis, Underfogden hermed anbefalis alvorlig at offverholde

som hand agter at tilsvare. Ladø d : 10 Iulÿ -95.

 

Ingen

Som tilforn har vorit it stort HofuedWehr, er n u meere

mærchelig formindret formedelst almuens bortfløttende tid

effter anden. HoffvedKirchen, som den største aff de Fin-

marksche biugninger, gaar nu mæst til grunde, endog at Sogne-

Præsten ved stædet residerer. Tingstædet som aff fordum

sammestæds holdtis, er n u till Fladø forflyttet. Situationen

falder vit ud mod haffvet, græsRig oc ej uangenem. Ligger

nærmest den Øe Rolsøn. Des fiskevær G a a s n æ s huor mængden

aff Vildgiæs aarlig fornemmis. Udj dette tingstæd falder den

bæste qvæde, huoraff saa god Raf, Rechling som schaarqvæte

tilreedis, ia mængden aff Langer giffvis. Derfor de Nordlandsche

det dis ÿffrigere vinter som sommer besøger.

 

Hielmsøe

Er it høyt klipped dog ilde bevoxen land oc for brat til Reens-

dyr at underholde, huor imod Rypefangsten falder dis offver-

flødeligere, som fiskeriet ved søkanten almindeligere. Paa

H i e l m s ø – R e e r mod haffsiden giffvis it braff fuglewarp, som

aff bierg-giengerne offte hazarderis med god fordeell, mens for

de siøfarende er samme steene ej mindre bekant udj deris tids

fordriff naar de forbiseiglis.

Øens fiskevehr er H i e l m s ø – v æ r , huor en Annex-Kirche er

bestaaendis. Disligeste oc det stæd K n a r v i g , som aff faa

Mend bebois, mens bekandt aff den skiøn-Rød som -huid

glintzende sand, som Elffven ned fra bierget følger. Faa crea-

turer underholdis sammestæds.

Fladøe

Altschiønt den ey er af sønderlig étendué, ligger den dog dis

meere beqvæm till en oc anden commoditet aff land som strand,

huorfor des besiddere leffver saa vell som nogen u d j Fin-

marchen ved deris stand. Der underholdis mængden aff faar

oc giædder; Til det større Qvæg haffvis sætterstølle nock paa

faste Jndlandet. Paa Øen er en berg-reefue, huor Kraagesølff

kand udhuggis; skade, at det ey nærmere bleff effterforsket, huad

prøve til fordeell det kunde med tiden indbringe, saa som end

temmelig støcker i bierget allerede (?) deraff fornemmis.

 

Havøe

Er ej vit herfra affliggendis, dog fra faste landet ved it lidet

sund adskildt som een strid strøm igiennemvandrer. Er bekant

aff de soorte Ræfuer som offte derpaa falder. Findis ey aff

sønderlig begreeb, mens dis meere steened, høy oc uuredt, nu

mere aff Nordmend begynt at bosiddis, ihuorvel at saadant

dennem ey aff forige tid bleff tilladt.

 

Mossøe

Som det er en smuch liden dog græsrig Øe udi farvandet, som

ey mindre beqvem till negotiens fremdrifft situerit, saa er

samme stæd nu meere udvalt till Ladestædets oc Handelens

faste hoffvedvær som Kiøbmanden, Underfogden med flere

Nordmend bosidder. Der er een god sommerhaffn for skib, som

Kirche paa landet bestaaendis. Jt aff Tingstæderne oc udj

landet, huor Rætten aarlig med landfolcket pleyes. Paa denne

Øe haffver mand nu begynt a l r e e n at fortplante som vell

triffvis oc tager fremgang. Naar m o r t udj stæden for l o d d e

paa andre stæder, her kand opfangis, forbedris deris fiskefangst

ey til ringe nøtte. Wed en halff Mill derfra fiorden offver seer

mand den stoere som høytbiergede Øe aff naffn

 

Maggerøe

Huorpaa NordCapens berømbte odde udstaar; holdis aff mange

Milis circumference, med skoff ingenstæds bevoxen, dog paa

underskiedlige stæder bebygt, saasom S c a r s v o g , huor en

liden Trækircke underholdis, H o n i n g s v o g e n e , K a m e f i o r ,

W a n f i o r e n , T r o l f i o r e n , som alle aff Nordmend besiddis,

med flere som hernæst skall ommældis. Udj de flæstis tancke

falder det, at denne stæds climat meget skulle mennisken med

skiørbug oc dislige ubeqvæmmeligheder inficere. Det er vist,

at situationen er baade saa vell haffvets brusende krafft som

paa anden side fiordenis skarpe som vindige drifft undergiffven,

saa ingenstæds der paa landet falder Ræt nogen behagelig sejour.  

Affliggendis er oc denne Øe fra ald forfriskning imod andre

stæders beqvæmmelighed, saa sundheden dis mindre kand con-

cilieris, dog forekommis nu mere megen vanskelighed ved

creaturenis tilaffling oc Rensdyrenis fortplantelse paa Øen,

huorudj forfædrenis skiødesløshed ey meget kand roosis.

 

Kielwigen

Kaldis des hoffvedvær, som temmelig nock effter landsens viis

er funderit oc bygt, dog meere till Kiædsommelighed end nogen

lyst at beboe, t h j det indsluttis u d j een eng stened bugt som

nogle skarpe oc steile bierge offverhænger, der øyemærcket

betager end sige nogen vitløfftig promenade tilstæder. Den

som kunde mætte synet ved skarpe forstrande oc brusende

bølger, fornøye øret med it utidigt haffbrag oc steen rullende

u d j stranden, oc stoppe lufften med it stinckende Fiære som

Fiske stanck, den giffve sig hid til hvile. Skibshaffnen haffver

sin beskytt ved en liden holme. Neppe aff haffnen udkommer

mand førend det blaa haf frembryder. Dismedlertid boer

dog ved denne stæd baade Præst, Kiøbmend som andre got

folck, som formedelst vensten megen incommoditet til haffs e j

saa sælsom forekommer, naar føden ickun ey vill mindskis.

Fiskeriet for mangen stopper vell umagen, om stædet ey alle-

tider er saa behageligt.

Det mindre fiskevær S t a p p e n med sin lille Trækircke elsker

de

naboeskabet med de udklipper, som ellers Moder med sine 2

Døttre denomineris. U d j siøkortene vell bekandt dog aff mindre

plaisir oc behaglighed. Deris danlighed fra Mossø at besee udvisis

ved effterfølgende figur (s. 121). Den Syndste Datter forskaffer

fuglefangsten u d j sine bratte steenfielde som den Nordeste

giffver fiskerne it tilhold och værelse, huorvell obenhaffs oc dis

vanskeligere til udroer, som de Nordlandske end offteste tenterer;

oc virckis u d j dette fiskevær fast den bæste Raff oc Rechling i

landet.

 

Sør oc Nore Honningswog

tillige med den Øe A l t e s o u l e n ligger ved M a g r e s u n d e t s

indløb, huor en meget strid strøm igiennemvandrer som faar

for den reisende at oppassis. Wed enden aff sundet paa faste-

landsodden see(s?) den spitze Fieldtinde, som Stikelwogs-tin be-

næffnis oc huorved den forbireisende end offte fixeris till tids

fordriff oc plaisance. Endelig naar mand passerer den store

P o r s a n g e r – F i o r d fra Kielvig anlender mand til det fiskevehr

……. som ligger paa udtangen aff landet imellem Laxefioroc be-

neffnde Porsangerfjorder med een udgammell Trækircke ved.

Det besiddis omstunder aff faa folck, der det dog fordumb for it

hoffvedvær considereredis. Yderst seeis S v e r h o l t s – K l u b b e n

som en høy oc meget steil udklippe udj hvis Reffver utallige

fugel aff scharf, aicher, Teister, Moser oc Krycher deris unger

udligger, oc tilholder, saa lufften synes aff fugel at vrimle naar

mand forbifarer stædet, ia fast døffvis aff deris skrig oc raab.

Wed it lidet Eid kand mand fra været til den anden fiorside

fortkomme, huorved denne farlige odde offte êchapperis. Der

seer mand hulen ved stranden udj bierget som endnu ihu-

kommis aff Ryssernis fordum retirade oc nederlag effter ud-

standene skibbrud, til hvis amindelse mand endnu seer en deel

skrifft u d j Klippen indgraffvedt, ia stædet end i denne tid

Ryssehulen benæffnis.

 

Kiøllefior

Som oc S k i ø t t i n g b e r g s – Fiskevær oc Kircker er vel paa

KinnerOddens faste land situerit, maa dog tid effter anden

meget forgaa ved fokkets bortgang oc fiskeriets mislighed,

udj den stæd at de aff fordum e j mindre end andre fiskevær

florerede. Udj Kiøllefior er vell en skibshaffn effter en half

Milis indløb, dog holdis den u d j V i g e n som sickrest. Wærret

med Kircken er bygt paa u u r oc steenklipper uden behag, saa

ingen Jordefærd sammestæds tilstædis, mens maa de døde med

stor bekostning oc eventyr til Schøttingsbergs-Kircke henfløttis,

eller til lands offverbæris, som e j mindre møye medgaar. Næst

offven Værret giffvis offverflødighed aff alle slags runde oc

afflange steene aff underskiedlig farffve oc stoerlighed, dog mæst

tienlige till gader zierligens dermed at belægge; foruden de

huide oc soorte fodsteene som tillige u d j mængden findis.

B r e n d g a m s -Fiskevær er ey aff stoer consideration, som e j

heller fleere smaa stæder aff faste landet, fiskerne n u til som

frafløtter, uden vis facit derpaa at sætte.

Saaledis er da Vest-Finmarchens tilstand ved sine 6 Præste-

gield, som 14 Kircker imodtager. 8 Tingstæders hoffvedvær som

andre 56 (55?) mindre underligger. 13 Finnebyer. Aff Manschabs

beløb ved Nordmænd till 290, mens Finner ved 140 u d j tallet

de

at kunde berægnis. Adever oc Kauteken er de 2 Fieldbyer, som

imod Westen anstøder, huorom ved Fieldreisen skall talis.

Følger nu een

 

90, 91

                                             S p e c i f i c e r l i g T a b e l o f u e r d e

 

       Øst-Finmarchske                                                  West -Finmarchske Fiskewær

             Fiskewær

 

Wardø ……………… 28 Kiøllefiord…………..   8 Wanfioren…………   4 Sørvær…………………       9

Kiberrig …………… 38 Schiøtingber……….. 8 Ingen ……………… . 12 Brevig……………….. 3

Komager ………….. 7 Brendgamen……….. 3 Fladøn ……………. .     6 Lopen ………………..   3

Scalnæs …………… 3 Ryfioren…………….. 1 Gaasnæs……………     4 Ytrevær ……………..   4

Echrø ………………. 13 Wigen ……………….. 2 Trollefior……………   5 Oxfior ……………….   1

Tyby ……………….. 7 Eisvog……………….. 3 Rolsøn……………. .     6 Waxdal ………………   2

Wazø……………….. 26 Torskefior………….   3

Repsfior …………. .     2 Fruvig ……………….   2

Andersby …………. 8 Kelvig………………. 24

Renøn ……………. .     5 Nusfior ………………   3

Sansker ……………. 12 Sverholt…………….. 5

Hamerfest………….   5 Vlfior ………………..   2

Karigiel …………… 8 Nor-Honingsv

Forsøl …………….. .     2 Besfior………………..   4

Finnenæs …………. 6 Sør-Honingsv……..   4

Eidet ……………… .. 5 Øskarfior…………….. 3

Bugøn………………     3 Raskild………………   3

Rypefiord ……….. 2 Hettekiel………………1

Svartnæs ………….. 4 Mandscavig………..   3

Fagrevig……………. 3 Fracfior………………. 3

Syltevig …………… 1 Stranden……………. 1

Kaarhafn ………… .     1 Andsnæs ……………   4

Hafneberg………….     5 Repervog…………… 3

Gaashop …………. .     3 Talvig ………………..   6

Matkurf …………… 6 Kamefior…………… 6

Sletnæs ………….. . 4 Kragnæs …………….   4

Omgang …………… 8 Scarsvog……………. 7

Hellefior ………… . 4 Aarøn.. ………………  6

Gangvig …………… 1 Mossø………………. 14

Mefior …………… . 2 Rognsund…………… 4

Steenvog ………….. 3 Havøsund………….. 3

Hasvog …………… . 3 Langenæs……………. 3

Hop ………………… 5 Knarvig…………….. 5

Hasvig……………… 7

Langefior …………. 4 Hielmsøn………….. 11

Grunfior……………. 3

Eidet ………………..   1 Stappen………… 12 N o r d m e n d 2 9 0

Stiernvog…………..   6

      

 

————————

 

Nordmend         1

 

   Kiøllefior 8

   —     (197)

(Tabellen indeholder dessuten, i separate kolonner, opgaver over tingsteder,

prestegjeld, kirker, havner, øer, fjorder og lakselver, men intet utover hvad før

er meddelt. Ovenfor har Havningberg 5 nordmenn, på s. 89 bare 1. Ang. total-

summen jfr. s. 92.)

 

 

 

 

 

Tavle XIII.

 

 

 

Finnernes vinterby ved Kvalsund.

 

 

Tavle XIV.

 

 

Finnernes sommerby på Kvaløen.