C A P . 2 .
W e s t – F i n m a r c h e n s l æ n g d e beregnis fra A n s n æ s indtill
N o r d – K i n n e n ved………………… Milis udregning effter stædernis
offverslag som følger.
Fra Nordkinnen til Scottingberg ……………… 1 Mil
Skøttinberg til Kelvig……………………… 3 Mil
Kielvig til Mossø……………………………. 2 Mil
Mossø til Ladø………………………………. 1 Mil
Ladø til Hammerfest………………………. 3 Mil
Hammerfest til Hasvig……………………. 4 Mil
Hasvog til Loppen………………………….. 1 1/2 M.
Loppen til Ansnæs…………………………. 1/2 Mil
Ellers Loppen ind ad Talvig ……………. 5 Mil
Det stod tilforn under en sær Fogeds obagt, mens nu med
Øst-Finmarchens betiening incorporerit. Samme district bestaar
mæst udaff en andeel store oc høyklippede Øer, som mod
Siøsiden ere bar, mens indensund dis behageligere med skoff
oc græds bevoxen. Dybe fiorder skier sig ind udj landet,
huoriblant de fornembste beregnis Laxefior. Porsanger, Refs-
fiord oc Alten, hver fast aff en Milis brædde.
LaxeFiord
Løber temmelig ind udi Landet, oc separeris fra Porsanger ved
Sverholts landsodde, som mellem løber. Der findis de 3 Finne-
Byer aff W e i n æ s , L y b e s b y oc B o n d ø , som dog mæst deris
fiskerie ud ved Sv e r h o l t søger. Her falder mængden aff Harer,
Hermelin oc Otterschind, som Finnerne dis snædigere ved at
oppasse.
Porsanger
Maa vel holdis for en af de Considerabelste Fiorder udj landet,
baade for sin storlighed oc lange indløb som anden tilliggende
hærligheder aff skoff, græsgang, fiskerj, Moltebærvægst oc Duun-
sambling. Udj denne fiord beregner mand nogle 100 Holmer
oc Øer, huoraff største delen beqvem till Moltebær eller Duun
sambling.
Tamsø
Som u d j circumferencen 1 Mil indbefatter, mæst flad oc jæffn,
oc imod stranden græsRig, er for den øffrige deell med Multe-
bær-vægsten dis rigeligere offvergrodt. Paa samme Øe holder
sig en usigelig haab Æder-Fugle op, som der aarlig deris Unger
udligger, saa Duunsamblingen offte till mange Woger schulde
opløbe, om det ellers paa en sambiet stæd bleff beregnet, hvad
indhændtis. Wed god vext falder mange 100 tynder om de
vilde hændtis, saa kiøbmanden offter væmmis end aff nogen
begierlighed til des commerci oc forhandling indtagis. Huor
er nogen Øe udj Norden rigeligere med slig fremvext beklæd,
end som denne, T h j fangsten sielden offverkommis, at io een
stor deel dog deraff maa effterstaa til Creaturenis føde oc anden
utienlig forraadnelse. Disimedlertid finder ieg een sær affvind-
syghed det Kielvigske-folch at følge, der uden ringeste contri-
bution søger at tilægne sig denne Øes faste brug frem for andre
hans Kongl: May Undersottere, som e j tilstædis derpaa at
komme. Saadan en misbrug, ieg troer heldst, ved de forige
egennøttige Kiøbmends vrangvished maa vere introducerit til
deris egen dis større fordeeli, i den stæd, at aff samme Øes
hærlighed en anseenlig forpagtning till Intradernis forbedring
billigens kunde væntis, om det ellers dertill maatte komme,
thj landet giffver offverflod aff samme frugt till almuens for-
nødenhed end paa andre stæder, ia fast indtill at de skarpeste
fieide oc ufrugtbare Myrer dermed beprydis; Lad være, at
samblingen deraff ej ved alle stæder saa commode som paa
Tamsøen kunde falde. Naar tid er, at denne frugt skall hændtis,
bliffver en vis dag om høsten dertill berammet, huor da mand
aff huus sig did begiffver, saasom Øen ved 2 Mile fra Kelvig
affligger. Fordumb vaar den med fleere Øer freedlyst som
Laugmandens forrætning derom udviser, naar saa mældis
Mandrop Schiønebøl til Bertnæs, Laugmand udi Norlandene oc
Finmarchen, Giør witterligt, at Anno Domini 1653 d: 25 May er holden it sat
lauting udj Wardø, offverværendis Erlig oc Velb: Mand Iørgen Fris till
ts
Lindholm Kong: May Høvidz oc Befalningsmand offver Wardehuuslehn,
sampt Hans lensen Ørbech Kongl: Mayts Foget offver Finmarchen, saa oc
menige nærværende LaugRættismend oc almue som i dag ting søgte, huor da for
rætten bleff forefunden oc aff menige almue samtøgt, at de aarlig, naar nogen
duun eller moltebær udj Øerne kunde falde, skulle, førend de samler til dennem
ts
selffver eller nogen anden, samle oc plucke LensHerren till gode paa hans May
de te
vegne i 2 dage naar tid er; Huorfor forb Øer nu bliffver freedlyste, ingen
sig at understaa derudj nogen forfang at giøre, ellers vide sig for skade at tage
vare. Saaledis for Rætten at vere passerit, huoreffter een hver sig kand vide
at rætte. Des till vidnisbyrd under min haand oc seyell. Anno ut supra
Mandrop Schønebøl Persen.
Dette laugtingsvidne er paa Laugtingene paa andre stæder
i Finmarchen læst og forkyndt, oc aff almuen huor de haffver
Øer samtøgt, uden allene udj Kielvig, der beloffvede almuen at
ville giffve en half Læst moltebær, naar aaringerne vaare gode.
Huis høsletter som paa Øen fandtis haffde de Kielvigs
Kiøbmend uddeelt sig selff udj teiger oc saaledis sig udj dets
hærlighed præoriterit ved almuens exclusion. Huad duun
fiorden iligemaade kunde formaa, nøtter den (de?) sig oc til bæste
oc forbeholdenhed. At den skulle till Kongens fornødenhed
opkiøbes udviser befalningen
Tavle VIII.
Hovedværet Talvig ved Altenfjorden.
Tavle IX.
Loppen havn og fiskevær. Til s. 99 (ms. s. 46).
Udj samme fiord er derforuden 2 gode Laxe-Elfuer som
dog nu e j meget nøttis. Der er oc 2 Findebyer aff Y t r e oc
I n d r e – P o r s a n g e r . De Finner som der tilholder inclinerer
gemenlig till galskab oc tumult . De Svendske søger undertiden [42
der ned med deris kiøbmandskab om vinteren, thi mand lættelig
fra I n d r e P o r s a n g e r kand komme offver I u x b y ned u d j
Lapmarchen.
Der falder oc vey aff denne fiord ned udj Laxefioren, hvad
heller at mand reiser offver lands till W e i n æ s fra K i e s , eller
fra L e r p o l l d e n till K o r s n æ s som dog den besværligste oc
længste till fields.
Yderligere i fiorden er oc effterskreffne N o r d m e n d s fiske-
vær, som
Refsfioren.
Er en temmelig fiord med nedløbende laxeelff, som oc u d j
R e p e r b o t t e n der herudj intet efftergiffver, dog uden brug
ved begge deele omstunder.
Altefioren.
Prævalerer u d j stoorlighed oc indløb, derhos med stoore
Øer oc fiskerige LaxeElfuer forsiunedt. Blant Øerne findis
L o p p e n , S i l l e n , S t i e r n e r ø e n , S e y e l a n d oc Aarøn med
flere aff mindre værd.
S i l l e n , høyt land, ligger nu ubeboed. S t i e r n e r ø n ved 2
stæder aff Nordmend bebygt, falder iligemaade høytbierget oc
brat dog til deels græsRig, oc affdeeler de 2 sund, som R o g n –
oc S t i e r n s u n d kaldis. S e y e l a n d bevaanis aff Nordmend paa
E i d e t , smaaskoffvet, græsrig och bierget land. Mens A a r ø n
huorvell mindre, excellerer dog u d j bedre vilkor aff græsmarcker
som indhægnis. Fordum vaar der en skantze med anden stoer
Træbygning henlagt imod de Svendskis anfald, huorpaa en
Capitain med . . . soldattere da tids commanderede, mens nu
er fæstningen øde, oc aff vaaningens tømmerage er den lille
Kirche sammestæds opsat effter den Kongelig befalnings udvis
aff dato d: 13 Junÿ 1691:
C. 5. — Saa oc at almuen udi Alten efter sognepræsten Hr: Alexander udj
Hasvog, oc deris egen ansøgning i sidste commission maa paa deris egen be-
kostning lade bygge en Kirche paa Aarøn, oc ville vi dennem dertill allernaadigst
haffve forundt tømmerit aff det gamle huus dersammestæds staaendis K o n g s –
h u u s e t kaldet, oc hvis de meere skulle behøffve udj Altens-skoff at maa
hugge.
Fiorden giffver ellers offverflødig furreschof till Master, Saug
som Huuse-Tømmer, deelende sig derhos u d j 6 andre smaa
fiorder som K a a f i o r oc L a n g e f i o r , huor inde A l t e n s – E i d
offvergaar imod 3 4d. till Qvenanger udj Tromsen. O x f i o r ,
huor tilforn haffver vorit it stort fiskevær, som dog nu aff
mindre folck bebois. N e s f i o r . U l s f i o r oc B e r s f i o r som til
deels bosiddis, dog ved faa folck.
A l t e n s – E l f løber paa den nordere side i fiorbotten, huor
næst en anden tværff-Elff, Rig paa lax, forefindis. Paa den
anden side fiorsbotten ligger E g g e s k a l – F i n n e b y , huor veyen
paa 2 dage op ad K a u t e k e n kand befodris, oc samme vey
nedreiser de svendske Kiøbmend aarlig med deris varer at
forhandle. — En Mil yderligere ud ad fiorden seeis
Talvigen
Som it Hoffvedvær for Tingstædet u d j A l t e n , behageligt udj
sin situation oc som udj mange commoditeter med Sørlandene
kand regnis. Her tilholder Kiøbmanden som med handelsfolcket
negotierer, mens skibet tager ladningen ved K o n g s h a f n e n ,
som næst ved Elffvens udløb befindis.
De øffrige Fiorder u d j WestFinmarchen er C o m a g f i o r d ,
L e f s f i o r (!) N e f v e r f i o r . K o r s f i o r d . S n e f i o r , R i p e f i o r
huor næst er it stort vand fuld aff øreter oc lax. K u l f i o r
huor altid god Ræckevæd samlis for Mossø-besiddere. K o b b e –
f i o r som tilforn haffver voren en kostelig hualfiord. T r o l –
f i o r e n oc dislige fleere. Deels deraff ved Finner bebois. Mens
Udenhafs-Øerne
Ere først L o p p e n med sin L o p p e – C a l f svarende bent offver
det fiskevær A n s n æ s . S ø r ø n . Q v a l ø n . R o l s ø n . I n g e n .
H i e l m s ø n . L a d ø n H a u v ø n . M o s s ø . M a g e r ø , foruden een [46
deell mindre, saasom R e nø. B i ø r n e n . S c h i p h o l m , R e f s h o l m ,
C a m ø n , S t a p p e n , A l t e s u l e n , K o b b ø n , H i e l m e n med
flere, som her næst skall forklaris.
Loppen
Som een græsRig Øe ligger u d j den fremmede-skibs-passage,
som offte sammestæds paa Reeden sætter, som stædets indvonerer
intet skader. Kirchen staar næst ved Værret, huor baade Præst
som Kiøbmand residerer. Fiskeriet falder e j saa almindeligt,
søgis derfor ved sin visse tid udj B r e v i g e n paa Sørøn, huor
det jæffnligere tilgaar, ia en god-stæd for Torschen ælskis.
Aff dis aarsage bliffver Hoffvedværrit u d j Loppen selff dis
mindre beboedt. Syndenfor ligger den mindre Øe, som L o p p e –
K a l f v e n benæffnis, huoraff fordum 3 Woger Fisk u d j Landvare
bleff giffven, som Loppens opsiddere til hælfften maatte ansvare,
imod at den anden halffve part aff dennem bleff ydet, som
Kalfvens hærlighed tog i brug, effter Protocollens udvis aff
d: 29 Aug: 1623. Paa Kalfven findis skiønne Engeslætter til
Creaturenis vinterføde paa Loppen, mens udj selff L o p p e –
S c a g e t samblis en andel Lundefiær ved huilchet arbeid dis
flere dog liffvet maa tilsætte.
Sørøn
Maa billigens bære nafn af en stor Øe, saasom den baade er it
høyt klipped oc bierged land, som oc u d j omløbet Ved 12 Mile
beregnis. Er den eniste stæd udj Finmarchen som nogen Pro-
prietarius haffver deel udj, t h j de S k ø n n e b ø l l e r for de 2
deele derudj interesserer. Den er mangestæds bebygt, græsRig
udj fieldene, fischrig ved stranden, som nøttig ved Kobbeveyder
oc Otterfangst. Fieldene skaffer fødens offverflod till Reens-
dyrenis mængde, der oc aarlig under fredlysning stillis. Paa
S o p p e n som dets sydligste ende spargeris vell skulle vere
nogen apparenz till Sølff-Ertz mens dis vanskeliger at tilkomme.
De fischevæhr som fordum stod u d j flor vaar 1. S ø r w æ r
ud til haffs situerit; holtis førige tid som it hoffvedvær med
sin skibshaffn ved; Mens see nu dets tynde lyche, at stædet
knap bebois, Kirchen forvustet oc Præsten aff fløttet at søge
sin føde. Ynckelig saadan borgerhandling nogen sinde at ihu-
komme, der landene saa ilde haffver tilreed.
Lad Hasvog-Fischevær 1 Mil derfra affligge, huor Præsten
end siden sin rendevous ansøgte, saasom der oc en Kirche
vedstod, ringe noch er dog med denne stæds commoditet
beskafft, huorfor boligen der ey heller længer kunde vedbliffve.
Disse fattige Undersottere forlader e j gierne uden dis større
nød deris ringe hytter, baade som commode ved fiskeriet, som
udj fortrøstning, at en H u a l k r æ n g e undertiden ved andris
miskunhed kand opnaais. Faa boer der, hvilchet giffver rolige
dage; it skrummell bart oc steilt offverhængende bierg giffver
værret liden behag, huornæst bosidderens ører kand fast daglig
med it fielt haffbrag ufornøyes. Oc dette siunis mig maa være
ald den hærlighed stædet kand vantere sig aff.
H a s v i g kaldis det 3 lille fiskevær som ved den indere siden
er beliggendis. Bebois aff een deell Nordmænd, huis hytter synes
fast meere aff jord oc hualbeen end aff noget træverch at være
sammensatte oc opbygte. Deels forvolder misligheden aff skoff
som u d j det øffrige tilhielpis de ej ringe ved h u alf a n g s t e n
som jeffnligst der omtrænt ved fremmede skibe søgis oc u d j
stædets haffn lader anckre. Fra Hasvig offver till Hasvog
passerer mand it lidet Eid for at evitere den slemme Landsodde
omkring, som H a a e n kaldis, oc veyen at forkorte som ellers
til en half Mil beregnis baade farlig oc haardsøet. De øffrige
smaa fiskevær som aff Nordmend kunde bebois, er effter-
følgende, nemlig G r u n f i o r , G a a s h o p , M e f i o r , S l e t t n æ s ,
B r e v i g , hvis indbyggere, som tillige med de andre stæders
almue paa Øen deris aarlige Landvare med en half Wog fisch
effter manden maa tilsvare effter hvis befalninger, som derom
fra alders tid er giffven. Mens som tilforn er mældt at landet
u d j atskillige hærligheder præoriteris som Landvare, Kobbeveide,
fiorleyer, godstæd , schøtteri, Wrag oc dislige saa skall speci-
ficerlig derom forklaris, begyndende fra Tabellen om
S ø r ø n s
Fiorder Fiskevær Hafne.
Øfior. Hasvog Hasvog
Kobbefior. Hasvig Hasvig
Dunsfior. Sørver Sørvær.
Brevig
Grunfior Grunfior
Gaashop.
Slettenæs
Mefior Meefior
Hellefiord Hellefior.
O m L a n d V a r e n m e d d e s b e s c h a f e n h e d .
Huilchet kand anseeis efter den Grundeleyes maade som ved
andre stæders brugelighed falder, huor fiskeleyer holdis, eller
mand till udroer ligger. Aff alders minde haffver den ved
dette stæd hafft sin gienge, saa ieg befinder end u d j Amptmand
Hans Olsens tid derom saaledis at være befalet
J e g H a n s O l s e n t i l G y l l i n g s g a a r d B e f a l n i n g s m a n d p a a W a r d e –
h u u s , hælser eder alle Kongl: Mayts Undersottere som hænder at komme
till S ø r v e r udj Finmarchen, der at bruge deris næring oc biering med fiskerie
oc udroer, evindelig med Gud. Wide at efftersom en part aff Eder skall lade
dennem besværge, oc undertiden motvillig anstille, naar de skulle udgiffve den
Sædvanlige LandVahre som alle de der søger deris næring med fiskerie,
pleye oc pligtige ere at udgiffve, oc aff arilds tid udgiffvet haffver til dem som
fuldmagt haffve forbemelte Landvahre oc Rættighed at indkræffve oc oppebærge,
Oc efftersom det er bevisligt oc findis udj sandhed at forbemelte landVare er [52
en gammel rættighed oc ej nogen ny paalæg oc besværing, Da beder ieg eder
alle oc en hver, særdelis oc paa Kongl: May min Naadigste Herris Vegne byder
oc befaler saa mange som samme S ø r ø beseglendis vorder eders næring med
fiskeri der sammestæds at bruge, være sig udj h u a d L e h n e J b o s i d d e n d i s
e r e , at i endelig tiltæncker at udgiffve forb landVahre, saavelsom anden Kongl:
Mayts Rættighed til hvem som haffver beskeen samme Rættighed at oppebærge
oc annamme, saa fremt om nogen herudj findis forsømmelig eller motvillig,
hand ej derfor vill staa til rætte, oc straffis effter Norgis Loug. 1599.
LandVarens udgifft beregnis, som sagt er, till en half Wog
tørfisch effter manden, som Sørøns opsiddere n u meere allene
aarligens tilsvarer, oc under forpagtningen indsluttis, der de
Nordlandske for nogen tid siden samme rættighed haffver mot-
villigens indeholdt. Det sluttis noch troligt, at Landvahrens
paabud saa almindelig monne være falden, formedelst det general
godstæd oc fiskeri som ved B r e v i g falder, oc huorthen baade de
fremmede som dette tingstæds almue deris bæste fiskende søger.
O m K o b b e W e i d e t o c d e s t i l d r a g
Blant de stæder udi Finmarchen, huor KobbeWeide giffvis,
falder denne Øes hærlighed besønderligens at tagis udj agt,
baade formedelst mængden aff dessen aarlige fangst, som aff
den deraff gaaende forpagtning, hvilchen fra saa lange tider
her haffver continuerit. Fordum gaff Weidet een større offver-
flødighed aff Dyr eller Kobber, end som ved itzige tid afffalder.
Jeg kand tro deels foraarsagis aff den ieffnligere besøgelse oc
omstrippen aff de Nordlandske fiskere, som ligger sig stæderne
for nær til deris udroer, som mueligt, ej mindre formedelst at
Finnerne for offte med deris skøtterj oc i utide der omgaais
som Kobberne dis meere affskrecher. Jeg veed e j heller, om
vercket n u meere med den fyrighed ansættis, som ved fordumb
tid skeed er.
Weidet falt tilforn ved den indre side, mens som Øen dis
meere bleff bebygt, maa det nu meere ved haffsiden søgis oc
med stoer vanskelighed vinterdags eventyris. Andersmis, er den
Rætte tid da kobben yngler, och dette brug haffvis u d j agt.
Effter Protocollens udvis aff det aar 1671, oc saa fremdelis, finder
ieg almuens Vedstand u d j de tider ved Veidet at kunde opnaa
400 Kobber oc undertiden end deroffver, der mand ved itzige
tid knap offvergaar det ene hundrede tal. Ungerne aff Kobben
maa mæst herholde, altskiønt een deell aff møderne oc bekommis.
Mens at ansee effter hvad wærd at Kobberne forhandlis u d j landet,
da beregnis it fuldtidigt dyr med skind oc alt till 2 á 3 Woger
fiskis værd effter des stoorlighed oc gylde, mens de aller mindste
indkiøbis offte for 1 pd. 1 Wog færsk spæck sælgis for 2 Woger
mens det indsaltede for 3 W. at beregne. Kroppen aff kiødet
allene ansættis iligemaade imod 1 pd. betalning, samme pris it
ordinari skind undergiffvis, oc effter slig beskaffenhed kand
gevinsten ved slig fangst mæst proportioneris.
Udgiften som derimod ved KobbeVeidet tilgaar, da udnistis
dertill 8 Mand paa 2 baade med 1 1/2 tønde Meel, en Kande
BrendeVin, en half Wog Erter, 2 pd. gryn, 18 Marcher Smør, En
half tønde Øl, alt i beløb effter Octr: taxt. Sex Waager maa
bekostis for 2 baaders-Leye som u d j veidet (……….?) Ellers ud- [55
løber fokkets hyre till 17 Woger omtrændt, oc er saa dette
mæst hvis bekostning som dertill medgaar, naar det ellers ey
ved egne folch oc Tienere brugis, foruden hvis affgifft som
aarlig aff veidets forpagtning maate falde.
F i o r L e y e n s f o r p a g t n i n g
Ydis efter gammel-vis af visse fiorder paa Sø r ø n , som for
skøtteriet aff Otter Kobber oc dislige bliffver aarlig bortfor-
pagtet till den høystbydende. De Fiorder som for affgifft
beregnis, bestaar u d j effterfølgende.
Inden paa Sørøn Otterschind
Fra Skipenæs til Eifior……………….… 2
Fra Kobbefior til Sletnæs……………… 2
Fra Sletnæs til Achernæringen………….. 2
Summa 6
Uden paa Sørøn
Fra Skipenæs til Staalit………………… 4
Fra Stalit til Akernæringen ……………. 5
Summa 9
Saa at den indre part aff Øen anseeis for 6 som den ytre-side
for 9 gode Otterschind u d j affgiffter beregnis. Wed Michelis
tider gaar dette brug i fiordene an, som siden for Weidets skyld
maa ophøre.
W r a g i t s f r e d l i u s n i n g p a a S ø r ø n .
Derom finder ieg tidernis tildragelighed underschiedlig den
at vere falden. At bliffve kortelig ved de sidste, da udviser
Protocollen aff d : 13 Iunÿ 1651 samme Øe saaledis da at være
freedliust, at ingen være sig borger eller andre maatte sig med
noget vrag som derpaa kunde strande, befatte. Anno 1666
finder ieg u d j Hasvog saadan hiemtings affsigt at vere gangen,
at Kongen den ene part, Lagmanden som landrot 1 part oc
biergningsmanden 1 part aff hvis vrag som paa Sørøn kunde
falde, skulle nyde. Nu meere beregnis det ved de Kongelige
Intraders oppebørsell der vraget ellers in anno 1671 sluttedis
tillige under Øens forpagtning. Vid: Protocol: 1671 d : 22 Iuly.
F o r p a g t n i n g e n s a n s t a l t
Af denne Øis brug, saavit KobbeWeidet, LandVahren oc Fior-
Leyen vedrører, haffver aff lange tiders ælde hafft gienge.
Undertiden till alle 3 posters inclusion under en forpagtnings
forbeholdenhed, som til dels oc separativé bortfæstet. Proto-
collerne udviser, at des ordinari forpagtning til 40 Rd at haffve
opløben, der det n u meere sluttis effter den høystbydendis
stemme oc tilbud. Huad forpagtningen deraff siden Commis-
sionen 1685 haffver inddraget, forklaris ved undertægnede
tabel, da det endelig bleff, som siden ved Fogdernis Instruction
aff d : 22 Martÿ 1688 anbefalet til høystbydende at forpagtis.
Wel finder ieg at Schiønebøl i sin tid samme Øens hærlighed
offte selff haffver ladet bruge ihuorvell at Fogderne tit haffver
søgt den frihed hannem at giøre disputabel ved forpagtningens
præoritet som de sig tilholdte. Forpagtningsbreffvene som aff
dennem udstædet findis mæst aff denne formalitet.
Anno 1688 d : 18 Aug: — Paa it almindeligt ting udj Hasvog udj West-
Finmarchen haffver ieg effter min Instructions 4 post aff det Kongelig Rente
Cammer, dat: 22 Martÿ næst forleden opbødet den Øe S ø r ø n liggendis her i
tingstædet, om nogen ville den forpagte for indværende aar effter gammel
sædvane. Da haffver een deel sig dertill angiffvet, oc effter høyeste bud haffver
Jeg paa Kongl: May vegne bortforpagted ermelte Øe for dette aar 1688 till
N. at hand den maa bruge ligesom aff gammell tid med KobbeWeide, fiorleye
med des skiøtteri oc landskyld som altid haffver voren sædvanligt, huorfor hand
haffver at giffve effter tilbud 34 Rdr. hvilche Tredefue oc 4 Rdr. skall erleggis
oc betalis til mig eller min effterkommere her paa stæden inden aarets udgang
fra dato at regne, som skall svaris regenskab for til det Kongelig RenteCammer.
Oc bleeff samme Øe Sørø freedlyst, at ingen skall eller maa fordriste sig till
at giøre hannem udj samme forpagtning nogen indpas eller hinder i nogen maade
under den straff Commissarierne in anno 1685 derpaa sat haffver. Dette till
vitterlighed under min haand. — Actum Hasvog-tingstæd vt supra
Nils Knag Tygesen eg. hd.
Wed forpagtningen maa dette dog observeris, at altskiønt
den utstædis for it aar, saa nydis alligevell fiorleyen ey f ø r
end u d j næstfølgende aar. Følger n u om affgifftens beløb siden
Commissionen A°-85.
S ø r ø n s a f g i f t s o m f ø l g e r
Da ved KobbeWeidets aarlige mindschning, falder affgifften
dis menagerligere end aff fordumb tid, saa den heele Sørøns
forpagtning mellem 30 á 40 Rd sielden vill udløbe. Mens hvis
om Sørøns eyedoms egenskab oc dislige ved tid effter anden
kunde vere passerit, skall ved efftersatte documenter forklaris.
Thj som tilforn er omrørt, at ermelte Sørøn den eneste Øe u d j
Finmarchen monne vere, som nogen Proprietarius haffver an-
deell udj, oc det formedelst it Mageskiffte mellem sl. hr. Canceler
I e n s B i e l c h e , oc førige Laugmand I ø r g e n H e n d r i c h s e n
aff Norland, ved Fosnæs affstand, endelig till de Skiønnebøller
er offverkommen for sin visse andeell.
Well udviser Protocollen aff d : 13 Iunÿ 1625, huorledis ved
Fogden da tids er tagen til forhør om Sørøns adkomstis egen-
skab, da intet Odelsgods bleff ansat uden huad paa Sørøn kunde
tilfalde, huorudj Ie n s B i e l c h e med sine Medarffvinger de 2
aaringer, mens K o n g e n det 3 skulle tilkomme at tilsvaris.
Disimedlertid som ved Commissionen — 85 ingen adkomst
breffve bleff ved de Skiønnebøller producerit; Fogden ey heller
som tilstædeværendis nogen underrætning derom kunde fore-
bringe, saa bleff aff IustitsRaad L i n d e n o w u d j saa maade till
videre anstalten sluttet, som følger.
C o m m i s s i o n s s l u t n i n g e n a n g a a e n d e S ø r ø n
u d i a a r 1 6 8 5
Saasom Wi offentlig hafver fremæschet oc paalyst, om nogen haffde nogen
loulig prætention paa den Øe Sørøn, da sin adfærd oc adkomst at fremvise;
Saa oc om nogen fra andre vaar beordrit oc haffde fuldmagt directionen der-
offver at haffve. Som da sig ingen fandt, som haffde derpaa at tale, da haffver
vi paa Høy Øffrigheds Allernaadigste behag alle tilstædeværende giffvet tilkiende,
at de ville notificere andre, at hvem som formoder sig nogen loulig søgning
eller adkomst till forb Sørøn, at haffve, samme deris adkomst oc skiøde for
de Høyædle Herrer udi det Kongelig RenteCammer skulle fremvise oc legitimere,
saa frembt de iche ville haffve tabt ald deris prætention oc søgning. Oc som
nu aarsens tider er, at samme Øe effter sædvane pleyer at forpagtis, huortil ingen sig angaff at være fuldmægtiget, da haffve vj paa Høystb hans Kongelig
May Allernaadigste behag samme Øe, for dette aar fra dato til aarsdags ende
forpagtet till Kongl: May Foget udj West – Finmarchen Mons Lind, oc velædle
hr: Commerci Directeur Tor Mølens fuldmegtiger Ingebrit Iacobsen som de
mæst bydende, for 36 Rdr at leffvere til dem som det Kongl: RenteCammer
inden aar oc dag beordrer imod qvittance, at tilstille, dog at de sig med Jnd-
vonerne paa samme Øe saaledis forholder, at de ey haffver billig aarsag sig
offver dem at besværge. Oc bør forb 2 personer nyde samme Øe paa maade
oc condition som for dennem sædvanligt haffver voret, uden allene at de icke
som hidindtill Reensdyrene skulle fælde eller skyde. Tilmed maa ingen skyde
Kobbene før de faar udlagt deris vnger, eller affskrecke, hindre, skiude eller
fange ærfugle naar de værper oc udlægger deris unger, mens langt meere effter denne dag freedis under vedbørlig straff, huoroffver Kongl: May Fogedt oc
Rættens betientere haffver at holde. Forbydendis hermed alle oc en hver forb
forpagtere herudj nogen forfang, hindring eller skade at tilføye under vedbørlig
straff. — Hasvog d : 26 Octobris 1685.
Paa VelEdle Velb: hr: Amptmands Lilienskiold oc mine egne vegne
L. Lindenov eg. hd.
Ellers lood de Schiønnebøler offte u d j deris tid selff bruge
dennes Øes hærlighed, som oc den til andre henforpagte, huorfor
Underfogden aff dennem for Rætten bleff tiltalt at hand uden
fuldmagt sig Øen til forpagtning haffde antaget, effter Proto-
collens udviis aff d: . . Iulÿ 1671. Siden bleff Fogden udj sin
instruction fra RenteCammerit injungerit, som befalningen aff
d: 22 Martÿ 1688 indeholder
K o n g e l i g a l l e r n a a d i g s t e R e s o l u t i o n o m S ø r ø n s
e y e d o m s b e v i s n i n g .
Oc som Woris didschichede Commissarier Anno 1685 haffver samme tid ladet
publicere till tinge, at den som tillige med os tilholder sig S ø r ø n der udj
Finmarchen liggendis, icke indsændte till voris RenteCammer rigtig copie aff deris
adkom der till inden aar oc dag der effter, da de deris rættighed schulle haffve
forbrudt, Oc Wi icke kand fornemme noget endnu fra nogen derom at være
fremkommen, Saa ville Vi allernaadigst, at forskreffne Øe herefter, som det
tilforn aff gammell tid voren brugeligt, aarlig til den mæst bydende schall
forpagtis, som bemelte N i l s K n a g eller hans effterkommere her til Os at giøre
regenschab. Thj er voris Naadigste villie oc befalning, at J bemelte N i l s
K n a g T y g e s e n , som nu her tilstæde er, derom, saavelsom om hvis andet
J till Voris tienestis obagt der i landet fornøden eragter, behørigens instruerer,
det snareste mueligt er, paa det hand io før, io heller sin henreise herfra kand
befordre, etc: Kiøbenhafn d : 19 Martÿ 1688.
Christian.
I n s t r u x f o r F o g d e n
Instructionens 4 punct af d : 22 Martÿ -88.
S ø r ø n haffver hand effter Høystbemelte hans Kongl: Mayts Allernaadigste
befalning till høystbiudende at forpagte, oc affgifften af vedkommende till
indtægt beregne, oc med forpagtningsbreffvet forklare.
Mens da Schiønnebøl siden sin sag til hoffve allerunderdanigst
haffde demonstrerit oc giffvet till kiende, da erlanget hand
effterfølgende Kongelige Allernaadigste resolution
C. 5. — Efter anførte beschafenhed maa Supplicanten, oc denem som for-
medelst disse adkomster nu eyer de 2/3 deele aff indbemelte Øe, den fremdelis
med sin affgifftis anpart ubehindret følge.
D : 8 Decembris A° 1688. Christian.
Huoreffter mig siden i saa maade fra RenteCammerit bleff
tilmældet aff d: 29 Decemb. -88:
Welædle Welb: hr. CanceliRaad oc Amptmand. Som hans Kongl: May
haffver d: 8 passato allernaadigst resolverit oc bevilget F r i d e r i c Hendrich [65
S c h i ø n n e b ø l oc medsøskende at de formedelst bevislig adkomst fremdelis de
de
2 3 deele med sin affgifftis anpart udj S ø r ø n udj Finmarchen maa nyde oc
beholde, Saa ville hand sig samme till effterretning tiene lade, oc tilholde ved-
kommende at restituere Schiønnebøl oc hans medsøskende hvis dennem aff
bemelte 2/3 parters affgifft siden den Finmarske Commission Anno 1685 med
rætte tilkommer, oc dennem fra den tid er bleffven forholdet. Hermed Gud Aller-
mægtigste befalet aff hr; Amptmands
Tienstberedvilllige
P. Brandt N. Benzen, J . Elers, F. Gise. R.Meyer, V. Helt.
Mens som Fogden dereffter sig ved Cammeret forspuurte
om betalningen som de Schiønnebøler skulle restitueris, falt derpaa svaret,
som følger
F o g d e n s f o r s p ø r s e l o m C l a r e r i n g e n s m a a d e n .
Forspørgis allerydmygeligst om ieg skall restituere Laugman Schiønebøl aff
indværende aars intrader, oc huorledis betalningen skall skee, om ieg hannem
hvert andet Aars fulde forpagtning skall lade følge effter hans paastand, eller
oc de 2 3 dele aff huert aars forpagtningspenge; Saa oc om ieg hannem her
effter skall lade følge hver 2 aars forpagtnings-ræt, oc hans May ickun hvert
3 aar effter hr. Laugmands skriffvelse. Eller om ieg effter min instrux skall
aarlig paa hans May vegne bortforpagte oc svare hr. Laugmand till 2 deele
aff pengene.
Huorpaa RenteCammerit saa suarede:
Efterdi RenteCammerits ordre funderit paa Kongelig resolution haffver voren
derfor indkommen søger hand hr. Ober-Rentemesters ordre til Zahlmesteren at
3de
leffvere saa mange penge fra sig som Schiønebøl for samme 2 deele til-
kommer, oc om pengene da ej kand bekommis tilbage, vil det betalis aff dette
aars indkomster, paa det ingen sin Rætt maa betagis. Betalningen skeer oc her-
effter rigtig udj hvert aar 2/3 deele aff indkomsten.
RenteCammerit d. 24 Martÿ 1691.
P. Brandt N. Benzen F. Gise J. Worm V. Heidt. N. Leth.
Som de Schiønnebøler dog ey dermed kunde til endskab
komme, udgick der atter fra Cammerit effterfølgende befalning
till Fogden u d j Finmarchen aff indhold:
Som Laugmand Schiønnebøl udi Nordland sig besuærger, at hannem endnu
forholdes de 2 3de deele aff Sørøns-affgifft, tvertimod hans Kongl: May Aller
Naadigste resolution aff d. 8 Dec: -88 oc sig derpaa funderede Cammer Collegÿ
resolution aff d : 24 Maÿ 1691, Saa undrer Vj os stoorligens, at J har tordt
understaa eder bemelte resolutioner saa længe at sidde offverhørig, oc derfor
vil haffve Eder alvorlig advaret, at J dem uden længere ophold effterleffver oc
strax effter ansøgning ey allene restituerer Laugmanden hvis hannem i saa
maade med rætte tilkommer, mens ocsaa naar værende forpagtnings tid er
expirerit, at da Øens administration følger Eyermanden af des parter, oc hand
t de
der imod pligtig at suare hans May til sin der udj berættigede 3 deell.
Huoreffter J eder særdelis med des oppebørsell vedbørlig haffver at rætte,
huorved Gud befalet aff Eders velvillige
C. S. V. Plessen I. Rosenkrans R. Meyer, V. Piper J. Worm N. Leth P
Dereffter fick de Schiønebøller endelig deris betalning, mens
ved Fogdens nedkomst till Danmarch skeede u d j Øens admini-
stration saadan forandring.
C a m e r i t s R e s o l u t i o n ,
S ø r ø angaaende, forblifuer det efter Kongelig forige resolu-
tion saaledis at høyheden følger efter sædvane Kongelig May
Huorpaa siden end dette fra Cammerit fuldte aff
d : 12 Dec: 93 u d j saa maade lydendis.
Fogden haffver Sørøn bort a t fæste, dog med de Schiønne-
bølers videnskab oc siden aarlig leffverer dennem a f f affgifften,
som dennem effter den Kongelig resolution aff d: 8 Dec: -88
de
for deris 2 3 parter kand tilkomme. Det øffrige beregnis
4
hans Mayt , oc bør Schiønnebøls attest paa Sørøn s affgifft aarlig
leggis ved Regenskabet.
C. S. V. Plessen I. Rosenkranz H. Klotachen
V. Piper. J. Worm N. Leth P. Moth.
L a m a n d e n s f r e d l i u s n i n g p a a S ø r ø n
Som der beklagis ofuer hiemmelands-farene som søger fische-
riet paa Sørøn at de med omstrippen, skøtteri, Odderstock oc
Jagen till lands oc vands forderffver fiordene oc bortskyder
Reensdyrene paa Øen, huoroffver u d j næst fremfarne aaringer
Øens tilliggelse oc hærligheder meget ere forringede, oc at for
saadan deris medfart ingen u d j forleden ville leye Dynisfiorden
de
med 2 andre fiorder, saa forpagteren deroffver kom til kort
paa de Odderskind som de Fiorder pleyer sædvanlig at leyes for.
Ydermere besværgedis offver nogle mend, som haffver for faa
aar siden henfløttet sig uden paa Øen, oc der tilholder, huor
iche tilforn haffver boed folck, at fiordene endoc deraff bliffver
forderffvede, saa Kobber oc Ottere derfra skyer til deris stoore
skade som dem forpagter. Saadant almuen endoc nu for Rætten
attesterer, oc at alt siden bemelte mend med deris voninger
uden paa Øen har fremfløtet oc hiemmelandsfarerne i saadan
mængde til Øen haffver søgt, Kobbeveidene oc otterfangsten
øyensiunlig er afftagen oc forminsket, ia saa mærckelig, at der
mand tilforn haffver faaed 3 á 400 dyr n u i næstforleden høst
med stoer møye kunde fangis 50 dyr. Samptlig bekræfftede
at hvis paa slig uskick e j u d j tide raadis bood, kunde ingen
effterdags befatte sig med KobbeVeidets oc Fiorleyens forpagt-
ning. Da som saadan hiemmelandsfarenis uloulig formastelse
oc misbrug uforbigiengelig i fremtiden skulle stræcke till Øens
total ruin, hans May intresse til mærckelig forringelse oc
Proprietarien til ubodelig skade, saa fredlysis n u atter u d j
høystbemelte hans Kongl: May høye Nafn Sørøn med dens
aff alders tid tilliggende hærlighed til fields oc fiære, fiorder,
Weide oc Weidestæder, Rensdyr, Kobber, Otter oc ærfugle, icke
end Forpagterne selff, mens de allene at giøre sig Weidene oc
fiordene saa nøttig som de vill oc kand effter loulig sædvane
med Kobbe oc Otterfangst, huorudj dennem ingen hinder, for-
fang eller indpas aff nogen maa skee, oc paa det heroffver
vedbørlig kand holdis, saa tilholdis Underfogden, saa snart
hiemmelandsfarene om vaaren ankommer, udj hans May naffn
dem at forbyde med omstrippen, skøtterie oc jagt til lands oc
vands, oc ellers at holde flitig inqvisition oc tilsiun, at intet
aff dem eller andre imod gammell loulig sædvane udvirckis Øens
hærligheder till forringelse, oc hans May , Proprietarien eller
Forpagteren til skade. Hvis at nogen hiemmelands-far eller
andre u-vedkommende skulde befindis effterdags at omstrippe
i fiordene eller paa landet med bøsser, skall Underfogden haffve
magt, deris bøsser, baad oc medhafuende schiøtterie at til sig
tage under Kongl: arrest, som hand da strax med stæffnemaall
till førstholdende Ting bør forfølge, at de skyldige billigens
kand bliffve straffet for deris domdristighed i at giøre vold paa
denne Øes saa offte fredlyste eyendeele. Belangende de mend
som imod gammel sædvane haffver fløtet sig uden paa Øen i
Gangvig, huor folck tilforn aldrig haffver boed, de bør strax
tilholdis at forføye sig til de stæder inden paa øen eller
andenstæds. Huormed formodis Kongl: Amptmands krafftige
assistence. F. H. Schiønnebøl.
Mens førend Sørøn forladis, vil ieg som korteligst forestille
H a s v o g e n fiskevær u d j sit syne West effter fra stædet oc ud
ad Loppen till. Disligeste det høytbiergede S t i e r n ø e n s land
fra Grunfiorden aff at tilsee, saasom det Sørøns land til deels
beent offverligger, oc kand vældig fra sig puste, till mangens
skade oc undergang. (Se herhen hørende tavler.)
Qvaløen
Er en smuch med græs oc bircheschof bevoxen Øe, helst ved
den indre side aff Qvalsund till, som Finnerne aff samme naffn
beboer til vinter- som sommer-sæde Den holdis ved nogle
73] Mile u d j circumferencen at befatte, som oc u d j sin danlighed
noget er éleverit. Situationen falder mellem Sørøns norderste
part oc det faste-land, saa veyen beggesids magelig kand befaris,
ihuorvell at ved den indre side løber een strid, dog fiskerig
strøm, som maa udj agt tagis at passere.
Øen rosis aff de sorte Ræfue som der til deels falder. Harer
oc fugel underholder sig blant Krattet u d j dens daler, der
Finnernis Rensdyr her iligemaade mæst fødis oc opalis for dis
bædre fra udyr at beskiermis, som sielden her tilholder. De
skiønneste som største Rør-fische, ieg u d j Finmarchen haffver
seet, fournerer det lille færske-vand, som næst offver Hammer-
fæst er beliggendis.
Paa den indre side imod fastelandet tilholder Qvalsunds-
Finner, som offven sagt, hvilcke holdis for de bæste skiøttere
fast u d j landet findis, der ej mindre forstaar deris næring ved
fiskene oc aff creaturenis tilhielp at søge; Mens ved den side
ad Sørøn till seer mand H a m m e r f æ s t – Hoffvedvær, som aff
Præst, Kiøbmand oc nogle faa bønder bebois. Kircken bestaar
aff en maadelig træbygning, der Tienesten som oc Præsternis
bolig tilforn holdtis udj Meefior paa Sørøn beliggendis.
Skibshaffnen vanterer sig aff sicherhed som beqvemlighed
blandt de bæste u d j Finmarchen. Almuen søger her deris ting;
Oc altskiønt at handlingen u d j en kort er begreeben, maa den
vel tagis udj consideration aff hvis nøttelige som kostbare varer
der falder aff Ræf, Otter, Hermelin oc Bucheschind, foruden
mængden aff uld, huoraff saa gode Græner forarbeidis, som for
en billig værd indkiøbis; at mand ej skall tale om Sey, Tran
oc fisch, som offte blandt den sarteste eragtis.
F o r s ø l er it andet lidet fiske-vær, som aff Nordmend bebois,
ligger nordligere ud paa Øen imod den store Refsfior indløb aff
haffvet, oc derfra kand mand formedelst it lidet Eid fra sundet
aff (….?), for ey at passere den strænge som udstickende
Qvalmulings-odde.
Hammerfest at beskue u d j sin situation fra fieldet oc vest ud
effter ad Sørøn, udviser figur a. Mens Wærrit selff udj sin
egentligere affbildning denoterer fig: b. (Se tavlene.)
Udj fiorden mod haffgabet seer mand blant andet den lille
R e f s h o l m huor offte mand søger sin udroer till fiskerie, der
seis oc S c h i p h o l m som nordligere affligger i haffvet (oc) dis
mindre folchets ankomst sigis at kunde lide nogen lang tid.
Det holdis derfor aff landfolcket for it Hulle-Land, huorpaa
offte spøgerie høris. Den parerer som en klump op aff vandet,
oc som til unden meget udhuult oc sprocken, huorfor bølgerne
giffver dis større brag oc bulder som der saa ieffnlig paastøder.
Den besøgis sielden aff folck uden ved de tider at Moltebær-
fangsten giffvis, som for den delicateste u d j landet stimeris
altskiønt at mængden deraff ey falder; Mens lang dvæling
tolererer e j heller den store paastødende Haffsue, t h j ellers
skulle snart baade folck som baad forraskis. Skøtterne for-
nemmer end oc ofte paa denne Øe it slags Huide Ottere som
dog sielden bekommis.
Bedre ind ad fiorden er at see andre smaa Øer, saasom
R y p ø n , B i ø r n e n oc R e n ø n som udvircker B u r e s t a d –
sundet, bebois n u mere aff faa Nordmend, t h j den inclinerer
till Moltebærvexten oc elskis aff sin beqvemmelighed till
Reensdyr at underholde.
Rolsøn
Gifuer it høyt-bierged Land af temmelig begreeb oc vide oc
derhos med sine særdelis fiorder oc indløb forsynet. Aff
Nordmend paa visse stæder bebygt, saasom u d j Trollefior,
Rolshafn, huorvel det fordumb mindre maatte tilladis. Der
falder aarlig mængden aff Wildgiæs, som sammestæds elsker
at yngle oc om sommeren at tilholde. Æderdunen samlis der ey
mindre naar vercket ræt oppassis. Moltebærfangsten veed de
folck aff Ingen som Mossø-Tingstæder flitig at oppasse, mens
Finnerne aff fiorden dets Kobbe oc Otter-fangst. Øens hærlighed
aff Reensdyr haffver giffvet første anledning till at freedliusis
aff lange tiders bruug. Blant andet finder ieg derom u d j
Amptmand Otthe Bielchis tid saaledis at være affgiort oc
forkyndt.
Saasom fornemmis een Otthe Biørnsen ved nafn, for rom
tid siden paa Kongl: May Øe R o l s ø nogle a l r e e n skall
haffve sæt, oc det uden Øffrigheds forloff, end sige Mayestetens
naadige bevilling. Da efftersom saadant imod Øffrighedens
møndighed, sampt god ordre oc politi ey allene strider, mens
fornemblig imod Kongl: May ABSOLUTUM DOMINIUM, at nogen
underdan possederer (oe?) aller ringeste berættighed sig tilegner
offver Kongl: May Øer eller andet, Will ieg derfor u d j May
naffn, oc paa høystbemelte hans Kongl: May min Allernaadigste
ArfueHerre oc Kongis vegne forskreffne Rolsø for Kongl:
May fri Øe, som den er med Reen nu derpaa gaaende ey
allene haffve declarerit, mens strængelig budet oc befalet, ingen
effter denne dag, uden de aff mig paa May vegne forløffvis,
hverchen paa Øen at prætendere, komme eller skyde, saa fremt
de icke paa ære oc Lif, som Kong: May mandats foragtere
vill vere straffed. Huor effter en hver underdanigst maa haffve
sig at rætte. Ingen d : 16 Maÿ A° 1670.
Otthe Bielche.
Tavle XII.
Hasvåg sett fra nordøst.
Finnernes vinterby ved Kvalsund.
Finnernes sommerby på Kvaløen.
Saadan freedliusning bleff dernæst ved Commissionen -85
igientagen ved Iustits Raad, Lars Lindenow, dog ved straffens
limitation u d j Ti Rixdaler for hver sinde at nogens brøst ved
skøttede imod forbud skulle betræffis oc dertill baad som føring
at haffve forbrudt, som samme aars Protocoll nærmere forklarer.
Huorom siden in A° 1695 saaledis er forefunden oc paa Tingene
afftalt, at
Som befindis at Rolsø fra saa lange tider her hafuer voren
freedlyst saa vel paa Laugting som ved seenere passerede Commis-
sion, oc dog befindis at megen misbrug ved utilladelig skøtterie
som anden ubillig omstrippen omstunder offver gammel tids
maade oc brug ved Finnerne oc andre bleffven foretagen,
vildtet paa ermelte Øe til største affgang oc ødeleggelse; for-
uden at ermelte Øe ved en deel stæder till bosiddelse antagis,
som baade forvolder Øens hærlighed dis større usickerhed, som
fuglen oc dislige io meere deroffver affskræckis. Altsaa u d j
ts
Kongl: May høye Naffn igientagis forige Freedliusninger oc
forbud, oc fredlyses ermelte Rolsø oc des hærlighed for ald
ubillig omstrippen som imod forige tids brug findis modstridig
oc for ald anden selffraadig fripostighed, under den straff som
ved Commissionen -85 er bleffven determinerit, huorved Kongl:
ts
May Underfogedt udj Ingens Tingstæd for det første bør
haffve it flitigt indseende at saadant effterdags ey begaais;
Mens saa fremt nogen imod forbud skulle forefindis, det vere
sig aff Nordmend eller Finner, vedkommende derfor ved rætten
at lade tiltale, oc hvis bøsser, veischab oc dislige aff Øens
fredlyste hærligheder, som imedlertid antræffis kunde til sagens
uddrag, at arrestere, saa fremt om med nogen seeis igiennem
fingre, hand ey selff vill som een straffskyldig anseeis. Oc
affskaffis til den ende saa hermed ald utilladelig oc selffbegynt
indtagelse oc boplads paa usædvanlige stæder, oc de hvilche
siden første freedliusning paa Øen er foretagen, saa vedkom-
mende till hoffvedværit Ingen sig forflytter, huor næringen e j
med mindre beqvæmmelighed kand søgis; hoffved-værret endoc
ved Mandskabets tilkomst igien forbedris, sampt almuen i deris
saligheds sag io offtere betienis kunde; hvilchet at forderligst
fuldbyrdis, Underfogden hermed anbefalis alvorlig at offverholde
som hand agter at tilsvare. Ladø d : 10 Iulÿ -95.
Ingen
Som tilforn har vorit it stort HofuedWehr, er n u meere
mærchelig formindret formedelst almuens bortfløttende tid
effter anden. HoffvedKirchen, som den største aff de Fin-
marksche biugninger, gaar nu mæst til grunde, endog at Sogne-
Præsten ved stædet residerer. Tingstædet som aff fordum
sammestæds holdtis, er n u till Fladø forflyttet. Situationen
falder vit ud mod haffvet, græsRig oc ej uangenem. Ligger
nærmest den Øe Rolsøn. Des fiskevær G a a s n æ s huor mængden
aff Vildgiæs aarlig fornemmis. Udj dette tingstæd falder den
bæste qvæde, huoraff saa god Raf, Rechling som schaarqvæte
tilreedis, ia mængden aff Langer giffvis. Derfor de Nordlandsche
det dis ÿffrigere vinter som sommer besøger.
Hielmsøe
Er it høyt klipped dog ilde bevoxen land oc for brat til Reens-
dyr at underholde, huor imod Rypefangsten falder dis offver-
flødeligere, som fiskeriet ved søkanten almindeligere. Paa
H i e l m s ø – R e e r mod haffsiden giffvis it braff fuglewarp, som
aff bierg-giengerne offte hazarderis med god fordeell, mens for
de siøfarende er samme steene ej mindre bekant udj deris tids
fordriff naar de forbiseiglis.
Øens fiskevehr er H i e l m s ø – v æ r , huor en Annex-Kirche er
bestaaendis. Disligeste oc det stæd K n a r v i g , som aff faa
Mend bebois, mens bekandt aff den skiøn-Rød som -huid
glintzende sand, som Elffven ned fra bierget følger. Faa crea-
turer underholdis sammestæds.
Fladøe
Altschiønt den ey er af sønderlig étendué, ligger den dog dis
meere beqvæm till en oc anden commoditet aff land som strand,
huorfor des besiddere leffver saa vell som nogen u d j Fin-
marchen ved deris stand. Der underholdis mængden aff faar
oc giædder; Til det større Qvæg haffvis sætterstølle nock paa
faste Jndlandet. Paa Øen er en berg-reefue, huor Kraagesølff
kand udhuggis; skade, at det ey nærmere bleff effterforsket, huad
prøve til fordeell det kunde med tiden indbringe, saa som end
temmelig støcker i bierget allerede (?) deraff fornemmis.
Havøe
Er ej vit herfra affliggendis, dog fra faste landet ved it lidet
sund adskildt som een strid strøm igiennemvandrer. Er bekant
aff de soorte Ræfuer som offte derpaa falder. Findis ey aff
sønderlig begreeb, mens dis meere steened, høy oc uuredt, nu
mere aff Nordmend begynt at bosiddis, ihuorvel at saadant
dennem ey aff forige tid bleff tilladt.
Mossøe
Som det er en smuch liden dog græsrig Øe udi farvandet, som
ey mindre beqvem till negotiens fremdrifft situerit, saa er
samme stæd nu meere udvalt till Ladestædets oc Handelens
faste hoffvedvær som Kiøbmanden, Underfogden med flere
Nordmend bosidder. Der er een god sommerhaffn for skib, som
Kirche paa landet bestaaendis. Jt aff Tingstæderne oc udj
landet, huor Rætten aarlig med landfolcket pleyes. Paa denne
Øe haffver mand nu begynt a l r e e n at fortplante som vell
triffvis oc tager fremgang. Naar m o r t udj stæden for l o d d e
paa andre stæder, her kand opfangis, forbedris deris fiskefangst
ey til ringe nøtte. Wed en halff Mill derfra fiorden offver seer
mand den stoere som høytbiergede Øe aff naffn
Maggerøe
Huorpaa NordCapens berømbte odde udstaar; holdis aff mange
Milis circumference, med skoff ingenstæds bevoxen, dog paa
underskiedlige stæder bebygt, saasom S c a r s v o g , huor en
liden Trækircke underholdis, H o n i n g s v o g e n e , K a m e f i o r ,
W a n f i o r e n , T r o l f i o r e n , som alle aff Nordmend besiddis,
med flere som hernæst skall ommældis. Udj de flæstis tancke
falder det, at denne stæds climat meget skulle mennisken med
skiørbug oc dislige ubeqvæmmeligheder inficere. Det er vist,
at situationen er baade saa vell haffvets brusende krafft som
paa anden side fiordenis skarpe som vindige drifft undergiffven,
saa ingenstæds der paa landet falder Ræt nogen behagelig sejour.
Affliggendis er oc denne Øe fra ald forfriskning imod andre
stæders beqvæmmelighed, saa sundheden dis mindre kand con-
cilieris, dog forekommis nu mere megen vanskelighed ved
creaturenis tilaffling oc Rensdyrenis fortplantelse paa Øen,
huorudj forfædrenis skiødesløshed ey meget kand roosis.
Kielwigen
Kaldis des hoffvedvær, som temmelig nock effter landsens viis
er funderit oc bygt, dog meere till Kiædsommelighed end nogen
lyst at beboe, t h j det indsluttis u d j een eng stened bugt som
nogle skarpe oc steile bierge offverhænger, der øyemærcket
betager end sige nogen vitløfftig promenade tilstæder. Den
som kunde mætte synet ved skarpe forstrande oc brusende
bølger, fornøye øret med it utidigt haffbrag oc steen rullende
u d j stranden, oc stoppe lufften med it stinckende Fiære som
Fiske stanck, den giffve sig hid til hvile. Skibshaffnen haffver
sin beskytt ved en liden holme. Neppe aff haffnen udkommer
mand førend det blaa haf frembryder. Dismedlertid boer
dog ved denne stæd baade Præst, Kiøbmend som andre got
folck, som formedelst vensten megen incommoditet til haffs e j
saa sælsom forekommer, naar føden ickun ey vill mindskis.
Fiskeriet for mangen stopper vell umagen, om stædet ey alle-
tider er saa behageligt.
Det mindre fiskevær S t a p p e n med sin lille Trækircke elsker
de
naboeskabet med de udklipper, som ellers Moder med sine 2
Døttre denomineris. U d j siøkortene vell bekandt dog aff mindre
plaisir oc behaglighed. Deris danlighed fra Mossø at besee udvisis
ved effterfølgende figur (s. 121). Den Syndste Datter forskaffer
fuglefangsten u d j sine bratte steenfielde som den Nordeste
giffver fiskerne it tilhold och værelse, huorvell obenhaffs oc dis
vanskeligere til udroer, som de Nordlandske end offteste tenterer;
oc virckis u d j dette fiskevær fast den bæste Raff oc Rechling i
landet.
Sør oc Nore Honningswog
tillige med den Øe A l t e s o u l e n ligger ved M a g r e s u n d e t s
indløb, huor en meget strid strøm igiennemvandrer som faar
for den reisende at oppassis. Wed enden aff sundet paa faste-
landsodden see(s?) den spitze Fieldtinde, som Stikelwogs-tin be-
næffnis oc huorved den forbireisende end offte fixeris till tids
fordriff oc plaisance. Endelig naar mand passerer den store
P o r s a n g e r – F i o r d fra Kielvig anlender mand til det fiskevehr
……. som ligger paa udtangen aff landet imellem Laxefioroc be-
neffnde Porsangerfjorder med een udgammell Trækircke ved.
Det besiddis omstunder aff faa folck, der det dog fordumb for it
hoffvedvær considereredis. Yderst seeis S v e r h o l t s – K l u b b e n
som en høy oc meget steil udklippe udj hvis Reffver utallige
fugel aff scharf, aicher, Teister, Moser oc Krycher deris unger
udligger, oc tilholder, saa lufften synes aff fugel at vrimle naar
mand forbifarer stædet, ia fast døffvis aff deris skrig oc raab.
Wed it lidet Eid kand mand fra været til den anden fiorside
fortkomme, huorved denne farlige odde offte êchapperis. Der
seer mand hulen ved stranden udj bierget som endnu ihu-
kommis aff Ryssernis fordum retirade oc nederlag effter ud-
standene skibbrud, til hvis amindelse mand endnu seer en deel
skrifft u d j Klippen indgraffvedt, ia stædet end i denne tid
Ryssehulen benæffnis.
Kiøllefior
Som oc S k i ø t t i n g b e r g s – Fiskevær oc Kircker er vel paa
KinnerOddens faste land situerit, maa dog tid effter anden
meget forgaa ved fokkets bortgang oc fiskeriets mislighed,
udj den stæd at de aff fordum e j mindre end andre fiskevær
florerede. Udj Kiøllefior er vell en skibshaffn effter en half
Milis indløb, dog holdis den u d j V i g e n som sickrest. Wærret
med Kircken er bygt paa u u r oc steenklipper uden behag, saa
ingen Jordefærd sammestæds tilstædis, mens maa de døde med
stor bekostning oc eventyr til Schøttingsbergs-Kircke henfløttis,
eller til lands offverbæris, som e j mindre møye medgaar. Næst
offven Værret giffvis offverflødighed aff alle slags runde oc
afflange steene aff underskiedlig farffve oc stoerlighed, dog mæst
tienlige till gader zierligens dermed at belægge; foruden de
huide oc soorte fodsteene som tillige u d j mængden findis.
B r e n d g a m s -Fiskevær er ey aff stoer consideration, som e j
heller fleere smaa stæder aff faste landet, fiskerne n u til som
frafløtter, uden vis facit derpaa at sætte.
Saaledis er da Vest-Finmarchens tilstand ved sine 6 Præste-
gield, som 14 Kircker imodtager. 8 Tingstæders hoffvedvær som
andre 56 (55?) mindre underligger. 13 Finnebyer. Aff Manschabs
beløb ved Nordmænd till 290, mens Finner ved 140 u d j tallet
de
at kunde berægnis. Adever oc Kauteken er de 2 Fieldbyer, som
imod Westen anstøder, huorom ved Fieldreisen skall talis.
Følger nu een
90, 91
S p e c i f i c e r l i g T a b e l o f u e r d e
Øst-Finmarchske West -Finmarchske Fiskewær
Fiskewær
Wardø ……………… 28 Kiøllefiord………….. 8 Wanfioren………… 4 Sørvær………………… 9
Kiberrig …………… 38 Schiøtingber……….. 8 Ingen ……………… . 12 Brevig……………….. 3
Komager ………….. 7 Brendgamen……….. 3 Fladøn ……………. . 6 Lopen ……………….. 3
Scalnæs …………… 3 Ryfioren…………….. 1 Gaasnæs…………… 4 Ytrevær …………….. 4
Echrø ………………. 13 Wigen ……………….. 2 Trollefior…………… 5 Oxfior ………………. 1
Tyby ……………….. 7 Eisvog……………….. 3 Rolsøn……………. . 6 Waxdal ……………… 2
Wazø……………….. 26 Torskefior…………. 3
Repsfior …………. . 2 Fruvig ………………. 2
Andersby …………. 8 Kelvig………………. 24
Renøn ……………. . 5 Nusfior ……………… 3
Sansker ……………. 12 Sverholt…………….. 5
Hamerfest…………. 5 Vlfior ……………….. 2
Karigiel …………… 8 Nor-Honingsv
Forsøl …………….. . 2 Besfior……………….. 4
Finnenæs …………. 6 Sør-Honingsv…….. 4
Eidet ……………… .. 5 Øskarfior…………….. 3
Bugøn……………… 3 Raskild……………… 3
Rypefiord ……….. 2 Hettekiel………………1
Svartnæs ………….. 4 Mandscavig……….. 3
Fagrevig……………. 3 Fracfior………………. 3
Syltevig …………… 1 Stranden……………. 1
Kaarhafn ………… . 1 Andsnæs …………… 4
Hafneberg…………. 5 Repervog…………… 3
Gaashop …………. . 3 Talvig ……………….. 6
Matkurf …………… 6 Kamefior…………… 6
Sletnæs ………….. . 4 Kragnæs ……………. 4
Omgang …………… 8 Scarsvog……………. 7
Hellefior ………… . 4 Aarøn.. ……………… 6
Gangvig …………… 1 Mossø………………. 14
Mefior …………… . 2 Rognsund…………… 4
Steenvog ………….. 3 Havøsund………….. 3
Hasvog …………… . 3 Langenæs……………. 3
Hop ………………… 5 Knarvig…………….. 5
Hasvig……………… 7
Langefior …………. 4 Hielmsøn………….. 11
Grunfior……………. 3
Eidet ……………….. 1 Stappen………… 12 N o r d m e n d 2 9 0
Stiernvog………….. 6
————————
Nordmend 1
Kiøllefior 8
— (197)
(Tabellen indeholder dessuten, i separate kolonner, opgaver over tingsteder,
prestegjeld, kirker, havner, øer, fjorder og lakselver, men intet utover hvad før
er meddelt. Ovenfor har Havningberg 5 nordmenn, på s. 89 bare 1. Ang. total-
summen jfr. s. 92.)
Tavle XIII.
Finnernes vinterby ved Kvalsund.
Tavle XIV.
Finnernes sommerby på Kvaløen.