Cap. 4
Den Finmarske-Søe-Cust siunis vel udi begyndelsen ey uden
som it algemeen fiskeleye at haffve voren anseet, oc for fiske-
riets tilgang dis jeffnligere tilsøgt effter maade som endnu aff
de Nordlandske vedtagis, indtil at dels borgere oc andre sig
stadigere haffver nedsæt, at alting dis jeffnligere kunde paaagtis.
Saaledis er da det ene fiskevær effter andet opkommen, som
dereffter ved commerciens fremgang aff de Bergenskis colonier
oc tilførsell aff mand som qvindekiøn e j mindre forøget.
Dette er da hvad N o r d m æ n d e n i s ankomst sig betræffer.
F i n n e r n e derimod som landets indfødde nation, der udaff
alders aff Biarmer oc Lapper udrunden, oc aff hvilche deris
tall end daglig forøgis, haffver hafft it langt længere tilhold i
de
landet; Aff saadane finder mand nu meere 3 slags, hvilcke,
som de u d j sæder, spraag oc ustadige vilckor meget fra hin
anden differerer, saa underskillis de oc u d j naffnet, effter stæ-
dernis leilighed, huor de tilholder, saasom først beregnis da de
Ø s t e n h a f s k e – F i n n e r som fra de Rydske-Grændzer hidkomne,
svarende under Ryske-Ræt oc Religion, altskiønt at een deel
skat till hans Kongl: May aff Danmarch oc Norge afflegger,
som resten oc Ryssen tilsvaris.
Det andet slags er F i e l d F i n n e n som Lapper under Sverrigis
skat oc Jurisdiction der u d j græntzebyerne tilholder at skatten
tillige hans May skall tilsvaris. Endelig hans May egne under-
sottere aff S i ø – F i n n e r , som til deels boer u d j Jordhytter ved
deris ansatte byer, som andre udj Tield paa fieldene, oc det
for mossens beqvæmmelighed till de tamme Reens-dyrs føde,
som de vogter, som at Jagten dis bedre kand efftersøges. Oc
lad vere at disse siøfinner siunis noget meere civiliserit ved
Normendenis nærmere omgiengelse, icke dismindre er dog
samptlige Finner it folck der fast aff naturen er tilvendt meere
ont at supportere aff frost, hunger oc dislige ubeqvemmelig-
heder, end som ved andre nationers tildragelighed kunde ventis.
Midlertid ere de ved deris skieffne fornøyet bædre end som
Normændene, hvilche tager sig bædre dage oc mindre omhue.
Udj forige dage haffver LappeFinnerne offte giort Siøfinden
forfang paa sit veidefang oc brug, som siden igien uden nogen
contribution til fields affdroge; oc saadant tør een deell endnu
vel voffve; mens disligis offverløb till undersotternis skade bleff
ved særdelis Kongelige befalninger forbøden oc affskaffedt,
huorimod hans May dennem som undersottere u d j beskier-
melse ville tage, som sig u d j landet godvilligens vilde nedsætte,
huorom de Kongelige befalninger aar effter andet saa mælder
(Her følger først kopier av 2 forordninger ang. s k o v f i n n e r , dvs. kvener som
fra Finnskogene trenger inn i Sydnorge, nemlig:
F. 3. 30. aug. 1648, trykt i N. Rigs-Reg. IX, s. 132, og i Forordninger som ere
udgangne siden Recessen Anno 1643 etc. (Gødes Samling), Kbh. 1664,
fol. X, 3.
C. 5. 20. juni 1673. Jfr. Wessel Berg, Kong. Rescripter etc. I, Chra 1841, s. 92.
De er inngått som alm. cirkulærskrivelser fra administrasjonen og har ikke
i likhet med de andre skrivelser tilknytning til forholdene i Finnmark. Så følger:)
C. 5 Wor naade tilforn. Wide maa du, at Wi paa effterskreffne udj din
105] til Os aller underdanigste indkomne Memorial sub dato d : 27 Aprilis sidstfor-
Denne og flg. forordning trykt in extenso hos Rothe, Kong Chr. 5’s skrevne
Befaln. og Anordn. el. Reskripter for Norge II (Kbh. 1778), s. 714 f. og 674 f.
leden Allernaadigst haffver resolverit som følger. — Huad den anden post angaar,
om de engang udj Matriculen indførte Finner, som sig tid effter anden skulle
understaa imod voris Allernaadigte befalning derfra andenstæds sig at begiffve
oc sig nedsætte, Da ville Wi allernaadigst, at du foruden nogen at tuinge, paa
bæste maade søger at disponere dennem derhen, at de godvillig der i landet
bliffver boendis, oc sig saasom andre Voris tro Undersottere forholder. Forsick-
rendis dennem derhos, at dennem ingen uskiel skall vederfaris, mens ved loug
oc Ræt bliffve maintenerede etc: Kiøbenhafn d : 11 Aug: 1688. —
C. 5. Oc efftersom ØfreTanens-Finner schal giøre siøfinnerne indpas udj en
oc anden maade, da haffver du derhen at see, huorledis saadant paa bæste oc
læmfældigste maade kand forekommis oc vorde affskaffet. Dermed skeer vor
villie. Befalendis dig Gud. Skreffvet paa vor slot Kiøbenhafn d: 3. Mart: 1688.
Ei heller maatte de Nordlandsche d r e n g e deris husbonder [106
usømmelig fraløbe, mens at alting ved landsens population dis
ordentligere kunde tilgaa, da bleffve e j allene de aff Nordland
benaadede at offverbliffve som rigtighed medførte, mens endoc
hvis andre tienestedrenge som fra Bergen till landsens fiskerj
oc bruug kunde forsændis, hvilchet effterfølgende Kongelige
befalninger demonstrerer:
(Derefter kopier av følgende forordninger:
C. 4. ang. klage fra Nordland over at folk sendt til Finnmark for å delta i
fisket forlokkes til varig ophold der. Kongen paalegger lensherren å [107
motarbeide disse tjenestebrudd. Bergenhus 29. juli 1622. Trykt i N. Rigs-
Reg. V, s. 253.
C. 4. ang. lignende klage fra Senjens len over at barn og tienere som aarlig
sendes til fisket i Finnmark lokkes med høiere lønn etc. til å slå sig ned
der. Kongen innskjerper foreg. forordning. Fredriksborg 4. juli 1647. [108
Trykt i N. Rigs-Reg. VIII, s. 548.
F. 3. ang. samme klage fra Nordlandene. Herefter må drenger ikke tas i
tjeneste i Finnmark, medmindre de har rigtig avskjed fra sin tidligere
husbonde og vidnesbyrd fra sognepresten. Akershus 27. aug. 1648. Trykt
i N. Rigs-Reg. IX, s. 108.
C. 5. tilholder kjøbmenn i Finnmark å skaffe sig det nødvendige antall drenger, [109
så bøndene ikke hindres i sin næring. Kommer drenger fra Nordland,
må de derfor antas, om de har rigtig pass og beskjed fra tidligere
tieneste. Kbh. 3. mars 1688. Trykt hos Rothe, Chr. 5’s Reskripter II,
s. 679.)
Thi see hellers huorledis at Kong C. 4tus u d j sin tid gaff
befalning med dennem skulle forholdis som e j med pas vaar
forsiunet, aff d: 4 Julÿ 1635. — Vid. selffostring. (Jfr. s. 130).
Derimod saa blifuer de Nordlansche oc andre drenge ved
særdelis benaadinger aff lagde, som louligens tager tieneste udj
Finmarchen. Saaledis privilegeredis Tjenestedrengene fordum
aff Kong F. 3° at S y l t e v i g e n s p o p u l a t i o n dis bedre kunde
fremmis, som pag. 28 oc 29 udviser. Hvilchet dereffter ved
andre HøyKongelige benaadinger til landsens opkomst e j
mindre er forøget, naar derom saa mældis u d j
C. 5. Privileg: 2. punct, dat. 1671.
(Fiskere som godvillig begir sig til Vardøhus len fritas for skatt og leding
i 6 år. Trykt hos Rothe, Chr. S’s Reskripter II, s. 105.)
C. 5. Privileg: 4. punct aff dato 1681.
Til huilchen ende Wi allernaadigst hafuer tillat, at de folch som sig did be-
giffve oc der 5 aar forblifue vilde, skulle siden ved deris tilbagekomst for soldaters
udskriffning til lands være fri oc forskaanedt, mens til vands udj voris tieneste
at lade sig bruge, lige ved andre voris undersottere, naar fornødenheden det
udkræffver. Oc paa det ingen undersleff dermed skall begaais, ville Wi, at alle
de som did sændis skulle først hos voris LantCommissarier rigtig oc uden nogen
betalning enroulleris, oc siden ved tilbagekomsten med hans attest forklare, at
de saa længe der i landet vorit haffver, saa fremt de ellers forbemelte benaading
nyde ville, etc;
Hafniæ d : 1 Jan: 1681. – – – – –
C. 5. Octroy: 8 punct dat: 1687.
(Som foreg. inntil flg.:) — alle de som didsændis, skulle først hos voris Ampt-
mand oc Magistrat udj Bergen rigtig oc uden nogen betalning enrolleris, oc
siden ved tilbagekomsten med deris attest forklare, at de saa længe der i landet
vorit haffver, saa fremt de ellers denne benaading nyde ville. Saa oc at alle
Nordlændere som sig hereffter til Finmarchen ville begiffve, oc med Ampt-
mandens oc Præstens attester beviser at de udj 3 aar hos bomændene der udj
landet haffver tient, maa deris lifs tid være fri for udschrifning, etc:
Kiøbenhafn d : 2 April: 1687. – – – – –
(Trykt in extenso i Kong Chr. V’s Forordninger (Kbh. 1737), s. 305.)
C. 5. Octroyens 19 punct af dato 1691.
(Som foreg., dog gir nu 5 års tjeneste frihet for enhver form for utskrivning.
113] Nordlendingene opnår fremdeles denne frihet efter 3 års tjeneste.
(Trykt i Kong Chr. V’s Forordninger (Kbh. 1737), s. 694.)
Disligest huor Nidkier at Kongerne endoc hafuer voren til
landsens opkomst oc behøffvende population, det visis aff de
derom udstædde Kongelige ordres till de Bergens Trafiqve-
rende, med videre at straffen determineris for dennem som aff
landet sig hæmmelig ville forsticke eller bortløbe. Derom de
Kongelige befalninger saa liuder.
Tavle XV.
Hammerfest hovedvær. Til s. 111 (ms. s. 74).
Tavle XVI.
Bebyggelsen på Hammerfest. Til s. 111 (ms. s. 75).
Tavle XVII.
Måsø hovedvær. Til s. 115 (ms. s, 83—4.)
Tavle XVIII.
Kjelvig hovedvær. Til s. 116 (ms. s. 85—6).
1681. K o n g e l i g b e f a l n i n g t i l L a n d s e n s
p o p u l a t i o n . D e t s t i l f ø r s e l s e g e n c h a b
m e d v i d e r e f o r l ø b e r n i s s t r a f .
C. 5. Octr: 3 & 5 punct 1681.
Schulde oc ellers de Trafiqverende lade sig Landsens conservation, population
oc opkomst det yderste mueligt vere angelegen, saa at landet med saa meget
folck forsiunis som til dessen besætning oc fiskeriets fornødenhed behøffvis oc
til veye bringis kand.
5. Hafuer Wi til Landsens opkomst oc besættelse Naadigst tilladt at alle de
løse oc ledige frische folch som sig udj Bergen med betlerie opholder eller fra
it stæd til andet omstripper, saavelsom de til Jern oc fængsel condemneris, maa
til bemelte Finmarchen bortføris oc til fiskeriet brugis. Dersom oc befindis, at
enten nogen aff dennem, som sig godvillig did begiffver eller hensændis, forløber
oc fra deris husbonder entviger, da huor de befindis at paagribis oc igien tilbage
føris, saavelsom andre til affsky exemplariter straffis.
Hafniæ d : 1 Jan: 1681. – – – – –
C. 5. Octr: 7 & 9 punct 1687.
(Hver trafikerende skal være forpliktet til å skaffe 1 mann og 1 kvinne årlig til
[115
Finnmark og ha dem i sin tjeneste i 5 år, hvorefter de er fri til å tjene hvor
de selv vil. Derpå følger ny innskjærpelse av post 5 ovenfor om betlere o. a.
Trykt i Kong Chr. Vs Forordninger (Kbh. 1737), s. 304.)
C. 5. Octr: 18 oc 20 punct 1691.
(Hver trafikerende skal være forpliktet til å skaffe 2 mann og 1 kvinne årlig til
Finnmark og beskjeftige dem i 5 år, hvorefter de er fri til å tjene hvor de selv
vil eller til å slå sig ned som bumenn og fiske.
Skyldnere, som er under retsforfølgning og ute av stand til å tilsvare sin
gjeld, skal være sikret mot sine kreditorers fordringer i 10 år, såfremt de bo-
setter sig i Finnmark og deltar i fisket.
Trykt i Kong Chr. V’s Forordninger (Kbh. 1737), s. 694.)
Mens see dog, huor efterladen at en deel af de Trafiqve-
rende, end i disse sidste tider, sig der u d j haffver anstillet, saa
at hvis mandskabets tall ey ved betienternis omhyggelighed,
sig drenge udi landet at forskaffe, bleff forøget, som disligest
ved Nordlændernis tilhielp, som tid effter anden offverbliffver
oc sig nedsætter, Med videre landsens egen generation, som
saa vel triffvis, at fast alle fiskevær med det unge affkom
vrimler, skulde landsens affgang nærmere kunde ventis, end
nogen dets forbedring. Thj neppe kommer it tiennestefolck u d j
landet, før det tæncker paa at giffte sig, altskiønt at ved den
confirmerede Intrims-Anordnings 5 cap: 19 punct Tienest-
folchet forbydis sig ej for tilig at nedsætte paa det ej landet
med for mange betlere maatte opfyldis, mens at de sig først
noget søger at fortiene. Neppe passerer it ting derfor som for
Leyermaals-sagers decision findis exempt, saa inclinerer mand
her i landet til fortplantningen. Saa veed ieg ej heller noget
land huor saa mange fosterbørn imodtagis som u d j dette sig
tildrager.
De innfødde triffvis vel baade u d j alder, sundheden oc frem-
vext, saa ieg selffver meget haffver hørt om de ældgamlis alder
tale, ja selff en deel forvoxne, som halffve Kiemper, anskuet;
oc aff dislige indfødde Finner som Nordmænds antall bestaar
landsens mandskab e j ringe. Sielden giffter nogen Normand
sig blant Finne-arten, dog veed ieg 2de exempler deraff udj
min tid passerit.
Wed s e l f f o r s t r i n g s k a r l e r s tilkomst kunde landets popula-
tion vell synis nogenledis at kunde forbedris, mens som de flestis
affreise effter samled formue nochsom haffver udvist huor ringe
opkomst ved slige derfor maatte væntis, ere deris anstalt saa
almindelig ved Rætten affsagt, med mindre det ved Øffrigheds
minde kunde tilladis, som Protocollen udviser, dat: Wardehuus
d: 1 Maÿ 1626, som dernæst ved Laugmand Schiønnebøls domb
er vorden confirmerit effter Prot: formæld aff d: 7 Octobris
1669, som dennem enten til tieneste forbinder, eller oc at de
sig u d j landet som andre bomænd nedsætter till stædernis
endelige population oc gode. Huortil end Kong C. 4. u d j sin
tid naadigst haffver reflecterit ved straffens declaration offver
de som tiennestløse oc ubepassede udj Amptet kunde forefindis.
Saa liuder ordene:
1
Forf. er for dette avsnitts vedkommende ingen god kilde. Manntallene godt-
gjør, at embedsmennene gjennemgående var flittigere til å formere sig enn
fiskerne.
2
Denne setning hører ikke sammen med det forutgående noget overdrevne
utsagn om leiermaalene. Det et riktig nok, at der var usedvanlig mange foster-
barn i Finnmark. Men årsaken var de mange forlis ulykker. De omkomnes
efterlatte blev optatt i familiene, fordi dette var den eneste form for forsorg.
Påstanden om, at Finnmarksbefolkningens tilvekst mere skyldtes embedsmennenes
(betientenes) hyring av tjenestefolk og nordlendingers innflytning enn de
handlendes innførsel av folkehjelp, er heller ikke korrekt, om innflytterantallet
beregnes for flere år i rekkefølge.
(Her følger kopi av 3 forordninger til motarbeidelse av løsgjengeri:
[119-21
C. 4. om tjenestløse 4. juli 1635, trykt i N. Rigs-Reg. VII, s. 73;
C. 4. om passiøse 20. oktober 1639, trykt sammesteds, s. 606;
C. 5. om løsgjengere 9. februar 1684, trykt i Kong Chr. V’s Forordn. og
Aabne Breve (Kbh. 1737), s. 60.
Alle tre forordninger gjelder for hele landet, ikke særskilt for Finnmark.)
Endelig er da Mandschabets beløb af Finner som Nordmænd
for Østen som Westen u d j Amptet, effter den maade som her
under anvisis, nemblig fra -84 till -95
T a b e l o f u e r Øs t – F i n m a r c h e n s 121-22]
Normend Finner
1684 1695 1684 1695
Wardø Tingalmue ………………… 44 Varanger:,…. . . . . . . . . . . . . 91
– –
Kiberg Tingalmue . . . . . . 45 Tanens . . . . . . . . . . . . . 14
– –
Vazø-Tingstæds almue 86 Neiden ………………………………. 17
– –
Omgang T: almue ………………… 22 Pasvig ……………………………….. 23
– –
Peisen ……………………………….. 17
–
Indiager ……………………………… — 44
Arisby. . . . . . . . . . . . . . . . 23
–
Iuxby ………………………………… 4
–
Summa – 197 233
–
T a b e l o f u e r W e s t – F i n m a r c h e n s
Normend Finner
1684 1695 1684 1695
Kiøllefior Tingalmue . . . . 28 Laxefior …………………………….. 33 33
–
Kielvig Tingalmue ……………56 Porsanger 33 33
Mossø T. . . . . . . . . . . . . . – 49 Qvalsund . . . . . . . . . . . . . 38 38
Ingens T: …………………………40 Altens Finner ……………………… 33 33
Hamerfest T. Almue………. – 31
Haswog T. Almue …………. – 31 Adever ………………………………. – 16
Lopen Tingst. Almue . . . – 32 Kouteken ……………………………. – 22
Alten Tingst: almue . . . – 22
Summa 289 175
