CAP. 7 .
Hvad hielper fischens ofuerflødighed naar at fangsten for-
sømmis. Huad gaffner det at Wiltet u d j field, March oc Skoff
er mangfoldigt, naar det intet effterjagis. Hvad vinder mand
ved Elfvernis fiskerighed, naar intet deraff faais? For den
doffvene ere alle disse poster kiedsommelige, mens for den
flittige dis mere aff begierlighed. Som landsens indbyggere derfor
aff underski[e]dlig stæders samenkomst befindis, saa differerer
det (de?) ey mindre u d j de flæstis treeffvenhed oc væsen, oc
allermæst ligsom de ved Finnerne er ulig i sæder oc natur, saa
ere de e j mindre u d j hørtighed foranderlige.
Lad vere, at hos en deell Normend vel nogen freidighed
maatte findis, Exemplerne deraff ere dog gandske rare, saasom
ladhed hos de flere tager offverhaand. Deraff kommer det, at
aldrig nøttis landsens gode ved dennem effter den maade, som
ved Finnerne driffvis. Disse vaager fast dag oc nat, n u til
fields nu til fiære; T h j see huers treffvenhed u d j næringen at
(1) driftighet.
Tavle XIX
Til s. 135 (ms. s. 130).
Tavle XX
Sjøfinn-koner. Til s. 136 (ms. s. 132 — 3).
Tavle XXI.
Til s. 137 (ms. s. 134—5).
Tavle XXII.
Russefinn- og f j ellfinnkoner(?). Til s. 137 (ms. s. 136).
søge; Flittig tager hand vaarens tid u d j agt, oc søger betids
aff fiordene ud till sine Roerstæder imod haffvet, hvad møye
det end hannem monne koste. Nøttig veed hand fiskeriet ved
sit folche-hielp at fortsætte, saa hans qvinde oc børn e j derudj
besparis, u d j den stæd at Nordmanden giffver sig mindst tancke,
fiskeriet ved lange veye fra deris bopæll at efftersøge, fast
heller holder det for en Krachroer, huor baaden ei med 4
stærche Mend eller Drenge forsørgis. Langt ifra at noget
dislige arbeid deris utræffne Qvindfolch skulle paakomme.
Noch er det at 4 koner effter baaden kand opsamle fæmaden
oc leffveren hiemdrage.
Finnens-Ake som derimod udroer tager hindis lod aff fangsten
som effter baaden jeffnis for hinde u d j saa maade, at Finen(!)
anammer(!) først fuld lod, hans qvinde halflod, oc endelig maa
oc en half lod for baaden tilsvaris.
Der er fuld som oc halff lod ved Nordmand som Fin at
udregne. Fiskeriet søgis med liner som handsnøre effter aarsens
tid oc fiskens tilgang, aff des aarsage fast hver baad med sine
visse linesætninger er forsiunet.
Till Natteroen er mand i dette land ey meget vandt. Naar
bonden skall søge sit agn ved strandmadichen som for fiskens
ragou dis begierligere, holder hand det for it mægtig slæb.
Bædre med Loddefangsten tilfreds end ved seyemaden, saasom
den første koster mindre møye dog rigeliger fangst. Hafroen
er for alle frie, Nordmend, Fin som Norlænder. FieldFinnen
kand vell undertiden søge sommerfischende ved siøkanten, dog
e j saa almindelig som Siøfinnen. De Østenhafs-Finner holder
sig ved den Østre-Landstræchnings side oc strømme, oc drager
offte for en kort tid it stort stycke fisk i land. Mærck derhos,
at Finne-fisken mæst altid er bædre conditionerit oc tilreed end
som Nordmandens affvell, hvad enten den paa Hiellen tørckis
eller paa Mollen nedleggis.
Fiskeriet tilgaar paa underskiedlige tider tilig som sildigere
effter stædernis situation oc egenskab, saa at een deell ved got
Vinter oc Waarfischende, andre med Sommer oc Høstfischende dis
rigeligere begaffvis. Strænne-Tiden holdis mæst fra S: Johanni
indtil 14 dage for S Michaeli. Da maa imidlertid effter Intrims-
Anord: 6. Cap: 23 art: ingen fiskere fra deris næring ved
brændeweed oc fæmad sig a t forskaffe, forhindris.
Mens som Nordmanden mangestæds sielden kommer paa
siøen at fiske, med mindre det u d j den Ræt deputerede fisketid
forefalder, oc at fangsten mæst tilgaar, der ellers at Finnen som
andre det nærmere efftersøger, ia beflitter sig paa Laxe, Ørte
oc dislige sorters fangst, naar hine offte aff skiøde[s]løshed gaar
med næfuen u d j lommen eller armene lagde udj Kaars. Det
er derfor ej at undris, at Nordmanden ved den Kongelig befaling
aff d : 3 Martÿ 1688 opmuntris oc till lige flitighed med Finnerne
anbefalis, naar derom saa mældis:
C. 5. — Endelig schal Jndbyggerne være tiltengt paa, at legge vind oc selff
kiøbe sig baade, huorpaa de ligesom Finnerne fiskeriet kunde søge, oc huor ey
een Mand er god derfor, da træde 2, 3 à 4 tilsammen oc sig een baad tilkiøbe etc:
See udiligemaade huorledis at bondens ladhed ved Intrim-
Anord: 4. Cap: 10 Articel erindris, til straf.
Dersom nogen Bomand som i rætte tid har bekommet sin udredning oc
fiskeredskab, offverbevisis at bliffve aff ladhed forsætlig viis hiemme, oc ey
fiskeriet, naar de andre hans Grander det giøre kunde, søger udj rætte fisketider,
Guds veyerligt oc hans hælsen det tilstæder, Da bør hand første gang for samme
sin forsømmelse giøre sin udreder en dags arbeid uden nogen betalning, dog ej
paa de tider oc dage som hand sit fiskeri kand forsømme eller anden nødvendig
næring. Forsømmer hand offte fortsætlig vis saaledes sit fiskerie aff haard-
nachenhed, da bør hans straff effter sagens beskaffenhed meere anstrængis med
halsiern, gabstochen, fiæren eller udj iern paa slottet forvaris at arbeide alt
effter sagens beskaffenhed.
Hvilchet dernæst ved den Kongelig ordre aff dato 2 Apr:
1687 saaledis er vorden confirmerit:
(Nu følger oktroiens 10. punkt, som innskjerper almuens plikt til samvittig-
hetsfullt fiske samt til kun å avhende avlen til de trafikerende. Efterlatende
kunde få forstrekning et halvt år, siden måtte de betale sin utredning kontant.
— Trykt i Kong Chr. den Femtes Forordn. (Kbh. 1737), s. 305.)
Huorom en anden Kongelig Befalning blant andet saa mælder,
aff d : 9 Martÿ 1689.
C. 5. — Herforuden hafuer du i sær udi agt at tage, At de Undersottere der
i landet, som findis saa effterladne, at de ey i rætte tid ville fiske, eller vere
157]
157] om deris næring, naar de aff deris udRedere er vorden forsynet, icke uden visse
kiendetegn till forbedring bliffver dereffter videre betroed, mens tilholden at
betale hvis de lougmæssig kand skyldig være, saa vit en hvers boe oc midler
kand tilstræcke, etc.
Mens derimod kand oc ved Octroyens 18. punct erfaris hvad
gode som den flittige er tillagt ved gieldens eftergifuelse, Som
iligemaade huad frihed denem forundis, som noget nyt fiskerj
ved deris vinskibelige møye ville fortsætte, derom effterskreffne
documenter saaledis mælder:
Intrim Anord: 6. Cap: 32 art:
Huo som sig paa nogle ny Fiskevehr vill nedsætte, eller gamle som ere
forlatte oc ey ere uden Kirchesognet, særdelis paa straaget huor posten gaar,
eller huor det falder den reisende beledigt, Saa oc alle de som opfinde Ny Laxe-
fischende, eller andet sligt som Kongen oc landet er gaffnligt, Da maa Fogden paa
Høy Øffrigheds naadigste behag dennem lade nyde nogen forlindring paa aff-
betalning aff de Kongelige Rættigheder med Amptmandens tilladelse effter sagens
beskaffenhed, som dog ey maa misbrugis.
Octroyens 18 punct d : 2 Apr: 87.
Oc paa det Bomænd, Finner oc Drenge, som tid efter anden er kommen udj
stoer skyld formedelst fiskeriets mislingelse oc den stoore forhøyelse som ud-
Reederne haffver giort paa deris Varer, desto bædre kand haffve lyst at fortsætte
fiskeriet, Saa Ville Vi Allernaadigst dennem haffve effterladt samme gamle skyld,
som de enten till Bergens borgere eller Kiøbmanden der udj landet, Præster,
Fogder, som Skriffvere kand skyldig vere, indtil det aar 1685 (1) , primo Januarÿ,
Dog kommer det dennem ej til gode, som deris gield aldelis haffver effterladt,
mens landfolchet for deris tiltale at vere fri etc:
Nu, som tilforn sagt er, at Finnen langt nøysommere end
som Nordmanden u d j føden sig forholder, som des hørtigere
sig den at forskaffe, huorfor dis mindre udnistning desidereris
ved nogen henvandring till skoffs eller strand, end som hos
Nordmanden kand væntis, t h j naar Finnen er forsiunet med
sin Kiedel, børse, fyrtøy oc hund, resten til mads skaffer hand
sig siden vel selff. Effter fiskeriet angribis jagten til fields som
fiære nu effter Kobbe oc Otter, som Ræf, Biørn, Felfros oc Vlf.
Derimod kommer Normanden sielden til fields, oc skal nogen
fangst voffvis, maa Ræfven u d j stranden effterluris. Rart ar-
beide, mens mindre fordeel.
Finnen er derforuden saa vel udlært paa baader at bygge,
selff deris huuder at bereede, viselig med deris gevehr at omgaais,
(1)Efter denne bestemmelse blev regnskapene siden opgjort. Den trykte utgave
av oktroien (Kong Chr. V’s Forordn. (Kbh. 1737), s. 307) har en annen
tidsfrist: 1676. Dette har gitt anledning til misforståelser i historiske frem-
stillinger.
ia pile oc skud a t bruge, Gesvinde paa skie at henløbe, nøtte
de ting aff iorden, Træer oc Urter, som fast andenstæds u d j
sædvane oc brug er ubekandt. Skall det vere, for kulden sig
a t bevare, dertil veed de Seene-græsset saa vel at tilreede. Skall
det vere til at sye, at traaen dennem fattis, artig forstaar de
den subtilige Traa aff Reensdyrits seener at vircke. Skall noget
tinstucken arbeid udfærdigis, er qvindekiønnet saa næt udlært
aff Tinnet ved deris mund saa næt en traa at drage. Selff
syer de deris klæder oc tillauffver deris Skoe, derudj qvinde-
Kiønnets forætning mæst bestaar, saa at dennem huerchen bunt-
magere, schredder eller schomagere behøffvis.
Aff ulden tilredis saa nøttige græner, som till sængedechen
brugis. Aff dyre-been oc horn udarbeidis atskilligt til deris
fornødenheds brug. Selff binder de fischegarn oc Waad med
videre, i den stæd at faa aff Bomændene forstaar andet end
knap med fischekrogen at omgaais, vilde mand den ellers flittig
oppasse.
Normans-Qvindfolch er derhos saa usigelig lad oc utræffvne,
at deris arbeid maa dyrere tiggis oc bekostis, som deris ungdom
til mindre hørtighed vennis. Det eniste, huorudj Normandens
pris nogenledis maatte falde, skulle bestaa udj addreze till siøs,
huorfor aff fordum offte Mandskab til siøfarten aff deris sønner
tus
udtagen, huorom Kong C. 4 end u d j sin tid lod anordne, at
alt ungt mandkiøn aff ledige oc frische karle langs søkanten,
Westen fiorden oc til Wardhuus allene at schulle brugis til
baadsfolch paa Flaaden, huilchet dernæst ved privileg, aff d :
1 Ian. 81 oc 2 Apr. 87 forklaris. Mens u d j Særdelished huor-
ledis om
B a a d s m æ n d s u d t a g e l s e
a f F i n m a r c h e n e r v o r d e n b e f a l i t .
C. 5 Med Guds naade, Danmarchis, Norgis, Wendis oc Gothis udvalde
ts
Printz, udi Kongl: May Woris Elschelige kiere her Faders, oc naadigste
Konnings fraværelse udi Regieringen forordnit.
Wor gunst tilforn. Wider, at eftersom behøfvis it andtal baadsfolch til høyst-
bemelte hans Kongl: Mayts Orlog-Skibe at antagis, da bede Wi eder, oc naadigst
ville, at J udj Wardøhuuslehn oc underliggendis Kiøbstæder lader udtage 10
baadsmænds unge oc føre karle, aff de bæste oc mæst siøfarende der er at
bekomme; dog at J flitig indseende haffve, at ingen unge karle for gunst eller
gaffve forskaanis, ey heller at nogen aff had eller afvind udskriffvis, saavelsom
oc at ingen udskriffvis, som deris egne Skibe, Skibsparter eller Skuder haffve,
oc ellers bosatte borgere oc deris borgelig næring oc brug driffve, oc effter hans
May forige forordning bør fri at vere, saaledis skal forbigaais, Landboerne,
Bønderne oc huusmænd, som for gaard oc huuse sidder, oc ingen giffte Mend
oc ænkesønner, som for sig selff oc deris Moder som Enker ere, affvel driffve,
oc ey flere børn haffve døgtige saadant at forestaa. Oc efftersom Vi naadigst
erfare, at mange aff de bæste baadsfolch udj saadan udskriffvelse entviger paa
Adelens gods oc i andre Lehne, da bede Wi eder oc ville, at i alle oc hver
som saaledis undvige, medens udskriffningen paastaar, lader igien kalde, oc de
døgtige ere, nedskiche. Adelens egne tiener(e), saavit de effter Privilegiernis
tilhold bør at forskaanis hermed ej ment. Haffvende flitig indseende at Eders
underhaffvende byes Øffrighed, Lehnets Fogder eller andre, for deris egen
selation eller anden brug, det folck som de selff agte at haffve tieneste aff,
icke forskicher, meden at herudj u-partisk, oc uden ald underfundighed fortfaris,
huorfor i oc selfsamme udskriffvelse det mæste mueligt selff haffver at forrætte.
Oc at J forskreffne baadsmend paa foraaret med første oben vand til skibs
lader hid til Kiøbenhafn nederskicke. Dermed skeer voris villie, befalendis Eder
Gud. Skreffven paa Kiøbenhafns slot d : 24 Sept: 1626. – – – – –
Disse folck bleff nedsændte huortill hver mand i Finmarken
de tider maatte 1 pund fisk contribuere effter Prottocollens
udvis aff d : 7 Maÿ 1627. Widere er at fornemme aff en anden
Kongelig befaling om
30 Siøfarende af ny schal udschrifuis.
(C. 4. ang. utskrivning av sjøfolk som Hans Kiøningham selv skulde ta med
sig, når han den flg. vår «efter forlov» begav sig til Kbh. — Kjøbenhavn
25. nov. 1627. Trykt i N. Rigs-Reg. V, s. 640.)
Till deris underhold bleff aff hver mand en Wog fisch
contribuerit, som Protocollen udviser aff d : 26 Apr: 1628.
16 Baadsmænd schal fra Finmarchen forschaffis.
C. 4tus. Wor gunst tilforn. Wider at eftersom en deel Woris Undersottere
haffver vedgaaet en vis aarlig contribution i stæden for baadsmands-udskriffning
at udgiffve, medens een deel sig icke endnu derom mod os erkleret, huorfor
samme ordning iche endnu haffver kundet (det vj ellers gierne naadigst haffve
seet) bleffven sat udj værcke, Oc Vi til Rigens flodis udrøstning it andtal baads-
mænd behøffver, Da haffver Vj naadigst for got anseet effterskreffne baadsmend
udj dit lehn at skulle udskriffvis, nemblig der udaff Wardehuus lehn 16. Thj
bede Vi dig oc naadigst ville, at du selff i egen person, oc ej ved nogen dine
Tienere forbemelte baadsmend udtager oc dennem udskriffver som Wi oc Cronen
kand vere tient med, Oc at samme udskreffne baadsmend selff oc ingen anden
i deris stæd fremkommer till Pintzedag førstkommendis uden nogen undskyldning
hid til vor kiøbstæd Kiøbenhafn. Dog ville Vj naadigst dennem som deris egne
skibe oc skibsparter haffve, oc ellers bosatte borgere ere oc deris borgerlig næring
oc biering eller handverck driffver, saa oc Landboerne oc bønderne, som for
gaarde sidder oc deraff giffve oc udgiøre Os oc Cronen deris rættighed, forskonet
haffve. Udiligemaade ville Vj ej heller at fra it skib meere end een skall ud-
skriffvis, saa fremt ellers andre er at bekomme, oc skall du god agt paagiffve,
at Fogderne oc andre for deris egen seglation eller andet brug, det folck, som du
selffver agter at haffve tieneste aff, icke forsticker, medens at denne udskriffvelse
scheer uden ald persons anseelse. Oc ville Vi, at du Vore Undersottere, huor-
somheldst at baadsmænd denne gang udskriffvis, skall forsickre, at samme
te
baadsmend nu bliffver udtaget, deris løn skall dennem forbedris, naar forb
ordning om contributionen i stæden for baadsMends udskriffning vorder sat udj
Værcke, det Vj formoder, næst Guds hielp, med forderligst at schulle skee.
Dermed skeer Voris Villie. Befalendis dig Gud. Skreffven udj Vor befæstning
Glychstad d. 20 Martÿ 1632.- – – – –
Aff des aarsage maate ingen indfødde baadsmænd sig udj
Fremmed Tieneste begiffve.
(Derpaa: C. 4. den 16. mars 1630 om danske og norske sjøfolk på fremmede skib.
Kommer fremmede skib til lenet, skal mulig ombordværende danske og norske
båtsmenn i besetningen sendes til Kbh. til tjeneste pa flåten. — Trykt i N.
Rigs-Reg. VI, s. 205.)
Som oc ved C. 4 befalet at de indfødde skulle sig hiemad
igien begiffve under deris godzets oc liffs straff oc confisqvation
effter forordningen aff d : 16 Apr: 1640, d : 7 Maÿ oc 16 Iunÿ
1645, sampt d : 9 Ianuarÿ 1658.
