Storvagan

Storvågen i Vågan Handelssted

Ikke langt fra Finneset og Kabelvåg, som en del af det gamle Vågan været,

ligger selve Storvågen.

Om stedets ældre historie er det også Finnesets. Omkring 1700 var Storvågen
Lensmandsgård, beboet af lensmand Dines Olsen. Ved vurderingen i 1740 blev
gården vurderet til 1 våg og tilhørte kongen. Den var da lejet på livstid at
enken efter præsten Elias Schøning, som boede der hvor præstegården nu står i
Kabelvåg. Endnu i 1780 boede der kun 7 forskellige “værmænd” i Storvågen, og
der fandtes ikke mindre en 39 brugbare fisker huse, foruden en del som var
forfaldne. Til sammenligning kan nævnes at Tollefneset havde 21, Kabelvåg 22,
Finneset 5 og Prestskjen 12 huse. Vågen var igen blevet et vigtigt fiskevær (et
fiskested hvor fiskerne boede under fiskeriet), efter at Skrova i lang tid
havde været det førende.

Det er mærkeligt at der endnu
omkring 1800 ikke findes nogen gæstgiver i Storvågen, men kort tid efter blev
det optaget som handelssted af Caspar Friderich Lorch. Han fik gæstgiverbevilling
på Storvågen 13 oktober 1811. Senere fik han også gæstgiveri på Ørnes ved
bevilling af 17 september 1823. De to steder betalte tilsammen 14 spd. I
afgift, mens omsætningen på Finneset synes at have været det dobbelte.
Alligevel var handelen indbringende nok, for Lorch var i stand til at lade
opføre store og smukke huse på stedet. Hvor Lorch kom fra vides ikke, familien
forekommer på Hamnes i Troms på 1700 tallet, men er også bosat i Trondheim.
Sandsynligvis var Caspar Lorch derfra. Han skal have været en stor herremand
med betydelig handelsvirksomhed, og klarede at holde forretningen gående gennem
krigsårene og de første vanskelige tider derefter,  frem til 1840 årene.

Omkring 1850 gik Storvågen over
til handelsmand Wolff, som indrettede hovedbygningens smukke interiører og
opførte en del nye bygninger på stedet. Blandt hans døtre nævnes i 1871 Ellen
og Henriette Wolf, og det er vel efter en af dem at “frk. Wolffs hus” har fået
sit navn. Da telegrafen i 1860 årene nåede frem til Lofoten, var storvågen endnu
så vigtig at telegrafstationen blev lagt på det sted, men snart efter blev den
flyttet til Kabelvåg, som fra nu af havde en kraftig udvikling. Kabelvåg blev
selvstændig kommune i 1879 og har efterhånden fået en bymæssig karakter og
overtaget størstedelen af handelen.

Den gamle bebyggelse i Storvågen
stod stadig i 1940. Caspar Lorchs hovedbygning skal være opført omkring 1814 og
er et bredt to etagers træhus med lodrette planker og et højt sadeltag. Huset
ligger på en skråning ned mod havet og derfor fører en høj stentrappe i to
afsatser op til indgangsdøren. Denne står midt på den symmetriske facade og er
flankeret af to smalle vinduer. Dør og vinduesrammer er smykket med enkle
empireformer. Indretningen fra handelsmand Wolffs tid er meget stilfuld, i stuen
er der brystpanel med rige fyldninger og væggene er inddelt ved hjælp af
riflede pilastre. Ved gårdspladsen på bagsiden står endnu to træhuse og i
nærheden ligger “frk. Wolffs hus”, et etplans træhus med tegltag og enkle
empire rammer omkring vinduerne og døren, som står midt på en symmetrisk
udformet facade.

I Storvågen kan man også se
mange af de gamle firkerhuse, som normalt har et midterparti af tømmer med
vinduer og døre og tørvedækket tag.

Niels Simonsen

NielsSimonsen