Straumen & Berntvika Handelssted

Straumen og Berntvika Handessted

Et af de smukkeste steder i Rana er Hemnes og
Hemnesberget, som i dag er blevet et stort sted. Men fra starten af var
handelen og jektebruget i dette sogn knyttet til et par ældre steder,
jekthavnen Staumen og Handelsstedet Berntvika, som lå lige i nærheden.

Skipperlejet på Straumen er gammelt. Allerede i årene 1590
– 1620 var der en jekteskipper Michill på stedet og efter ham i 1623 – 51 hans
søn Lars Michillsøn, og så igen fra 1653 – 1680 sønnesønnen Mathias Olsøn, som
sejlede på Bergen til sin død i 1728. Hans bo udgjorde 411 rdl. medregnet
jektebruget. En strid mellem arvingerne endte med at svigersønnen Kristoffer
Pedersen skaffede en ny jekt og drev jektebrug og bygdefar. Han døde i 1736, og
omkring 1740 havde Hans Pedersen, vel en broder af Kristoffer overtaget
jektebruget. Der var da samtidig et jektebrug på Hemnes, som tilhørte Hans
Andersen.

Snart efter gik skipperbruget på Straumen over til Michel
Jenssøn Blix, som var bosat på gården og i mange år lensmand i Hemnes. Han
ejede et par jekter, men var allerede før sin død i 1758 kommet i en sådan gæld
at købmanden i Bergen gjorde udlæg i jekterne. De blev atter indløst af Adrian
Christophersen, som nu blev bygdefarskipper. Efter hans død i 1772 blev
skipperbruget og en lille kramhandel på Staumen overtaget af Anders Nielsen.
Han fortsatte ført som bondehandler og fik 10. november 1798 bevilling som
gæstgiver på stedet. Ved folketællingen 1801 sad han som landmand, jekteskipper
og gæstgiver, med hustru og barn med 5 tjenere.

Anders Nilsen overlod i 1808 handelsstedet til Jens Jørgen
Zahl, som 8. marts fik gæstgiverbevilling mod at holde 10 tønder korn årligt på
lager. Han havde siden 1801 drevet gæstgiveri på Koppardal Jektebruget
fortsatte han i det gamle spor, og havde bygdefarskontrakt med almuen. Der var
i 1840 to jekter på Staumen, et billede fra 1828 viser 3 jekter. Han lejede en
del af Straumen og købte efterhånden andele i gården Storalteren, Enge og
Kjeldal. I 1843 købte han andel i Ytteren efter Johannes Rivertz i Korgen.

Zahls handel på Staumen blev overtaget af hans svigersøn
Adolf Chr. Wetlesen fra Bergen, som i 1845 lejede Zahls del af gården. Han var
en tid ordfører i Hemnes og i 1854 – 58 stortingsmand fra Nordlands amt.
Wetlesen drev forretningen til 1870 årene, hvor han flyttede syd over. Efter
hans tid gik handelen helt over til Hemnesberget.

Brentvika var ikke skipperleje, men da der endnu i 1756
ikke var nogen borger indenfor Bardal, søgte den rige kræmmer Sevald Olssøn på
Havn i Tjøtta om lov til at holde en lille andel på Berntvik eller et andet
bekvemt sted i Rana “til almuens forsyning”. Dette blev ham tilladt ved amtets
bevilling af 14. april 157. I 1774 overlod han stedet til sin styrmand og
arving Jacob Martensen Sævelon, som en tid havde holdt jektebrug i Vefsn.
Sammen med in bror Ole Sævelon drev han nu handel på Berntvik og holdt bygdefar
for Syd – Rana. Begge har fået ord for at være nogle store kværulanter, som der
går mange historier om.

I 1782 flyttede Jacob Sævelon til Vesterålen, og stedet
gik over til Anders Dass, som fik gæstgiverbevilling på Berntvik 8 marts 1783.
Det er sandsynlig at han har boet her mens han var gift med sin første hustru
Alette Marie Hansen. Efter hendes død blev han i 1789 gift med Ingeborg Anna
Juul Bernhoft, plejedatter af sognepræsten i Nesna. Den 6 februar 1789 fik han
gæstgiverbevilling på Strand og flyttede dertil. Imidlertid har han nok både
til og ofte besøgt Berntvik, som ved denne tid var tingsted for Ranes sogn. Ved
folketællingen 1801 havde han en stor husholdning med 13 drenge og 10 piger i
huset, foruden andre hushjælp. Til hans hus hørte også den unge Karen
Ellingsdatter fra Meløy, som i 1801 styrede handelen i Berntvika.

Anders Dass omtales som en munter godgørende mand. I 1817
flytter han igen til Berntvik og levede der til han døde i 1831, 89 år gammel.
Strand gik over til Hans Meyer, som fik bevilling i 1821. Efter Anders Dass kom
Berntvika vistnok til Ole Jacobsen som døde i 1834. Stedet blev herefter
overtaget af Jens Grønbech på Sund i Hemnes, som havde været bygdefarsskipper
der. Han løste gæstgiverbevilling den 19 september 1837, fik skøde på gården i
1838, og drev stor skibsfart med tre jekter. Gæstgiverafgiften var 1 spd og det
viser at der har været en stor omsætning. Da han døde i 1847 gik stedet på
auktion, og blev købt af Martens og Friele i Bergen for 1460 spd.

I 1851 blev handelsstedet så købt af Johannes Aas fra den
kendte Røros slægten. Han kom først via en onkel i Trondheim og senere nordover
til Helgeland, hvor han hørte om at Berntvik var til salg. Han drev stedet i ca
10 år, men flyttede så omkring 1860 til Hemnesberget, hvor hans firma fortsatte
med at være ledende i en årrække. I det
hele taget kan man sige at Hemnesberget fra 1860 – 70 årene tog føringen i
distriktet. Med posthus, dampskibsanløb, telegrafstation og vejforbindelse havde
stedet meget større chancer i den moderne omsætning i forhold til de gamle
handelssteder.

Hvordan det er på Strand, ved vi ikke. På Berntvika er
hele den gamle bebyggelse forsvundet, men et gammelt fotografi viser at
hovedbygningen har været et stadseligt hus i to etager med lodrette planker og
smårudede vinduer.

Straumen

Berntvika

Straumen og Berntvika Handessted

Christian IV