- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Vadsø Handelssted
Mens Vardø ligger i udsatte og golde omgivelser ud mod
Nordishavet, bliver naturen venligere jo længere vi kommer ind i
Varangerfjorden. Vi drejer vestover forbi Kiberg, som i “den gode tid” havde
mange borgere og stor handel, men siden har den ligget øde hen. Ligeså var det
med Ekkeøy, som vi passere længere inde. Idet vi svinger rundt om Kiberg, får
vi øje på Vadsøya med Vadsø by inde på fastlandet.
Fra starten af lå Vadsø med kirken ude på øen. Men i oktroj
tiden trak bebyggelsen mere og mere indover til fastlandet. Og hvor der i 1710
blev opført en ny kirke. Da boede der præst og en købmand, og ifølge Paus var
sognet i 1769 på tyve nordmænd til kirken. Vi kender navnet på mange ældre
købmand, men skal for sammenhængens skyld nævne nogle få fra slutningen af
oktroj tiden og il stedet blev købstad.
I 1731 nævnes købmand Loxtorp. Det var på hans anbefaling
at Peter Chr. Buck blev sendt til Hammerfest. Senere i 30 – årene var en Knap
og Jens Wedege købmænd. I 1741 – 42 nævnes forvalter Heide, pakhusskriver Chr.
Due og assistent Niels Chr. Brun. Fra 1743 var den senere købmand Hans von
Erden ansat ved handelen. Hans underbetjent var Truls Krog, senere foged i
Vesterålen og Lofoten, og far til biskop M. B. Krogh, som blev født i Vadsø
1754. Som over købmand efter von Erden kom ca. 1759 – 62 Niels Pedersøn
Histendahl, som havde været ved handelen fra 1741. Efter ham fulgte Hans L:
Wadel, han var antagelig købmand til herimod sin død i 1771.
Allerede 1767 nævnes Andreas Esbensen, som underkøbmand og
fra 1770 i Vardø, senere i Kjøllefjord. Wadels efterfølger fra 1771 blev Lars
Dalager, tidligere betjent i Kjøllefjord, og gift Vadsø med Anna Christina
Falch. Fra 1773 var Christian Beck overkøbmand (Hasvik). Han ble medlem af
kommissionen af 1785 som forberedte frihandelen.
Peder Hvistendahl flyttede vistnok ved denne tid som
privatmand til Vadsø, senere også hans broder Christian Hvistendahl. Omkring
1787 kom Andreas Esbensen tilbage fra Kjøllefjord, og sammen med Chr. Hvistendahl
overtog han handelen på Vardø og Vadsø. Som assistent i slutningen af oktroj
tiden nævnes Hans Severin Buck og fra 1782
Lorents C. Klog (Vardø). Den sidste arbejdede siden for Esbensen på
begge steder, og blev til slut faktor på Bugøynes.
Som nævnt under Vardø, blev hovedandelen drevet i Vadsø,
hvor der i disse år blev udført store mængder fisk. Efter at Chr. Hvistendahl
havde trukket sig tilbage fra handelen (ca. 1798), blev den drevet af Esbensen
alene. Han overdrog i 1804 forretningen til sønnen Arnt Nicolay Esbensen, gift
med Anna Margaretha Galdberg. Da Arnt blev konfirmeret i Vardø 1787 skrev
præsten i kirkebogen: et godt hoved, en god caracter”. Og denne gode attest
stod sin prøve ud gennem årene. A. N. Esbensen blev en driftig og dygtig købmand,
som under frihandelens former fortsatte oktroj tidens traditionelle forbindelse
med Danmark Han ejede den store tremaster
“Najaden”, som bl. a. Stockfleth kom nordover med. Foruden Vadsø og
Vardø handelssteder drev han også Bugøynes. Hans ældste hus i Vadsø, som blev
færdigt kort efter at stedet havde fået købstadsrettigheder i 1833, er præget
af mandens velstand og empire tidens stil. Da Esbensen hustru døde i 1836, blev
fællesboet vurderet til en værdi af 16.00o0
spesidaler.