- Indtroduktion
- Finmarkshandel
- Norsk Indvandring “bosætning”
- Overgangstiden 1560 – 1680
- Bergensmonopolerne 1 del
- Bergensmonopolerne 2 del
- Frihandelsårerne 1715-29
- Københavner monopolerne 1729 – 1789
- Handel & mennesker under oktoyen
- Krigsårerne 1807 – 1814
- Finnmarksstederne
- Markedshandel, jagt og fangst.
- Pomorhandelen og russerne
- Familier, tinghold og selskabsliv
- Hjemmet og Verden
- Fra sted til sted
- Loppa Handelssted
- Bergsfjord og Sandland
- Øksfjord Handelssted
- Hasvik Handelssted
- Breivik Handelssted
- Sørvær Handelssted
- Galten Handelssted
- Sopnes Handelssted
- Talvik Handelssted
- Bossekop Handelssted & Marked
- Bukta Handelssted
- Jupvik i Leirbotn
- Komagfjord Handelssted
- Kvalsund Handelssted
- Hammerfest Handelssted
- Ingøy Handelssted
- Havøysund Handelssted
- Måaøy Handelssted
- Kjelvik Honningsvåg Handelssted
- Repvåg og Tamsøy Handelssted
- Sværholt Handelssted
- Russemark i Kistrand Handelssteder
- Lebesby Handelssted
- Kjøllefjord Handelssted
- Skjøtningberg-Mehamn-Gamvik-Omgang
- Hop og Hopseidet Handdelssted
- Gullholmen-Tana-Polmark
- Berlevåg-Båsfjord-Havningsberg
- Vardø Handelssted
- Vadsø Handelssted
- Mortensnes – Kløvnes Handdelssted
- NyborNyborg Handelsstedg Handelssted
- Bugøynes – Pasvik Handelssted
- Finnmarks kort
Vardø Handelssted
Fra Havningberg sejler vi over Persfjorden og rundt om
Kavringen ind mod Vardøya, som er skilt fra fastlandet med det smalle
Bussesundet. Navnet minder om de gamle “bussene” (busse = et stort bredt skib)
og andre farmannsskuter, (farmann = rejsende købmand) som allerede i
middelalderen sejler helt her op nord til fiskepladserne og fæstningen.
Allerede i 1307 velsignede ærkebiskop Jørlund den første
kristne kirke på stedet, og omtrent på samme tid lev det første Vardøhus slot
anlagt ved Bussesundet, på en høj nær Engelsvika. Siden blev det flyttet ind
til søndre bugt, hvor fæstningen er tegnet på Linschotens billede fra 1594. I
1738 – 39 fik man den stjerneformede fæstning som den ser ud endnu i dag.
Handelshusene lå i oktrojtiden på “Valen” mellem de to bugte. “Stegelneset” i
syd minder om fortidens henrettelser, og nær ved det ligger “Jektvika” hvor
borgerne i gamle dage lagde sine jekter og “skogbåde” op på land.
Paus skriver i ca. 1769 at “her havde for 150 år siden
boet over 60 bønder, foruden amtmanden, præsten, fogden, sorenskriveren og 5
til 6 borgere. Nu boer her kun 6 bønder, præsten, fogden og købmanden” Af
købmand i Vardø kan vi nævne Hans Imanuel Wadel, gift med Birgitte Dorthea
Hedemark, datter af løjtnant Hedemark på Vardøhus. Han var her fra 1740 – 1762,
og flere af hans sønner er allerede omtalt på andre handelssteder. Efter ham
nævnes ca. 1764 – 86 købmand Holders, og fra 1770 kom Andreas Esbensen, som
blev gift med madame Wadels søster Herica Hedemark. Underkøbmand var da Thomas
Jacobæus, som siden i mange år var på Måsøy, og til slut igen på Vardø.
Overkøbmand efter Esbensen var vist nok Peder Hvistendahl
fra ca.1777. Fra samme tid var Jacob Aagaard underkøbmand, og efter ham kom ca.
1782 “oberassistent” Cort Peter Buck (Måsøy). Fra 1785 var landmåler O. N.
Giørup konstitueret som handelsmand, og efter den tid lå Vardø nærmest som
faktori under Vadsø.
Som handelsassistent efter Buck kom Lorents Klog, søn af
faktor L. S. Klog i Kjelvik. Han var gift med Agnete Erichsdatter, og var på
stedet fra ca. 1790. Senere kom den gamle Jacobæus hertil som assistent og
efter 1801 igen Klog.
Handelen var i slutningen af oktrojtiden gået mere og mere
over til Vadsø, som næsten altid havde større fiskeri og eksport en Vardø. Ved
overgangen til frihandel blev begge stederne overtaget af firmaet Hvistendahl
& Esbensen, og produktionen fra
Vardø blev eksporteret til Danmark og andre lande på Esbensens fartøjer.
Men det var Vardø som i 1789 fik toldstedet og derfor også
by rettighederne.
Det var Esbensen slægten som på kvindesiden kom til at
grundlægge de ledende firmaer i Vardø nyere historie. Sognepræst Lars L.
Brodtkorb i Vadsø blev gift med Andreas Esbensens datter Mariane Kirstine
Esbensen, og deres søn Andreas Esbensen Brodtkorb slog sig ned som købmand i
Vardø. Han var gift med Birgithe Kathrine Leynick, datter af doktor Mathias
Leynick på Vardø (tidligere købmand i Tromsø). De var begge meget unge – hun
kun 16 år – da de blev gift i 1818, og de døde begge i 1873 ed bare en uges
mellemrum. Blandt deres mange børn var flere købmænd i Vardø og Vadsø, og af
deres døtre boede den ene på Mortensnes, den anden på Nyborg inde i
Varangerbugten. Brodtkorb havde også faktorier udenfor Vardø, og sønnesønnen
Andreas E: Brodtkorb blev købmand i Berlevåg.
I dag eksistere der ikke nogen ældre handelsbebyggelse af
betydning. Som by kom Vardø først i vækst efter 1850.