Venedig – Parma
ANNO 1669
D: 20
Augusti, e f t e r at den heediste tid udi Venetien vaar passerit seiled vi
derfra med it March-
Skib til
faste landet ved udløbet aff den flood Brenta som ved en vis invention bliffver
opstemmet heel ma-
gelig til
skibenis op som nedgang, udigiennem hvilche Canaler vi avangerede fast indtil
it stycke veys fra
den stoore
by Padua der mand maatte anlande. Summa 25 Ital: Mile. Landet saasom det
Paduanske
gebet er
smucht oc frugtbart. ved flooden Brenta, olim Meduacus visiteris eens bagage oc
vadsæcker.
Padua er een
meget gammel stad a f f structur al’ antiqve dog saaledis at fast under alle
huuser giffvis
hvelffvinger
der mand gaderne kand igiennemgaa befriet for regn oc solens heede.
Circumferengen beregnis till 7 Mile, huis middelste punct udi byen at vide
kiendis aff den pille som i byen er til samme ende
opreist,
huor offven paa staar en Løwe. Den er hellers vel fortificerit oc des volde med
skiønne
Træer besat,
huor udenfor mand seer den pille oc opreiste Columna som Julius Cæsar fordum
samme-
steds lod
nædsætte der hand ej videre kunde avansere. Jurisdictionen dependerer udaff det
Wene-
tianske-Herskab,
dog giør mand udi deris kircker først bøn for Kayseren, huornæst for Dogen aff
Venetien,
mueligt det kommer for Trevisi Tyrol etc. her findis det meget berømbte
Accademi huor saa
god een
rolighed giffvis for den studerende ved alle slags faculteter. At dette
Accademi saa høylig
aff fremmede
Nationer besøgis, volder des rolighed som den høfflighed de fremmede bevisis.
Mens som
der er en
indbyrdis had mellem de Paduaner oc Vicentinske Herremend tilvoxen, saa liffvet
sparis ej for
mange end
offentlig paa gaden. affskræckis ved tid efter anden dis meere andre Fremmede
for ny udi
saadan
disordre at troubleris. — En Tydsk som Italiansk Studiosus affvexler med
hinanden at pro-
curere de
døde Legemer till Anatomiet mens som de fattige ej gierne vil hengiffve deris
venners lig
til saadant
brug haffver de lærdt legemet med ulæsket kalch at balsommere, som det da udi
24
Timers frist
optærer. Theatrum Anatomicum er nock værd at see, som oc Hortus Medicus som
rigelig med
udlandske urter oc gevext parerer. Den Juridiske Facultets Collegium er en kiøn
værelse,
vi haffde
knap voren ved 3 Uger udi dette Accademi før vi udi samme Collegio hærlig
bleffve till
giæst
indladne oc effter samptlige Academiets ballottering oc slut udvalt till
Assessores pro facultate
Juridicå.
Thi Accademiet haffver her sin egen ræt oc jus saavel udi Civil som
Justits-sager. Padua
haffver 2
slags Øffrighed, den ene kaldes Podesta hvis magt stræcker sig offver byen oc
varer ved half
andet aar,
aff politiske aarsag, at formegen medhold oc midler midler tid ej skulle
samlis. hand
haffver
stoer authoritet oc kand paalægge Told offver Kornvarer oc dislige. Den anden
tituleris II Capi-
taneo som
raader offver Militien, dog maa udi begge deele stedze med det Wenetianske-Raad
correspon-
deris. Naar
Nogen af den Paduanske Podesta er till døde dømbt maa hand derfra lige ad
Venedig
appelere saa
limiterit er nu dets møndighed. Ellers er det Paduanske-Raad pligtig ved hver
afften till
Venetien at
notificere hvis passerer.
Den Tyran
Ezzolino som vaar Kayserlig Statholder sammestæds lood her it Taarn opbygge som
endnu visis,
derudi hand lood mangt it menniske aff hunger omkomme; De Paduaner gaff sig
under
Venet:
subjection da hand staden bleff mægtig.
hos ponte
Molino o: Bro-Møllen seis ennu hans palais bygget med it høyt Taarn fast som
it slodt.
Der inde haffde hand en gang under iorden oc flooden til det palais huor nu II
Capi-
taneo
residerer, hvilchen gang dog nu mæst holdis tilstoppet, hans Graf-stæd tillige
med broderens
visis udi S:
Augustini-Kircke, huorinde mand endoc finder it meget skiønt alter med
ædelsteene figurvis
indlagt.
Udi Dommen,
som er en meget gammell Kircke, dog aff stor indkomst er, falder intet at see,
mens
udi den stoore
oc skiønne S : Justinæ-Kirche visis
SV Lucce Evangelistis begrafuelse eller
Marmorne-Tomba staaendes paa nogle pillere aff marmor. Der
visis oc den
Trækiste med it Jern Tralleverck omgiffven, huorudi legemet hid fra Alexandria
bleff ført.
S:Matthids Apostel ligger bent offver
udi ligedan en tomba begraffven.
S: Justina ligger under det store altar
begraffven. Samme alter er med dyrebar-steene prægtig
indlagt oc
ved samme stæd bleff Titi Livij reliqvier funden. saa ligger oc udi denne
Kirche. S: Prosdo-
kimiis begraffven.
Dislisgeste
seer mand il pozzo de’ Martiri sonr bleff funden udi Campo Marzo, tillige med
steenen
huorpaa de
bleffve rættede. Der visis oc it Hul huor inde mange Martyrer haffver maat
qvælis. Noch it S. Mariæ billede som S : Lucas haffver affskildret.
Uden for S :
Sergij-Kirche seis den naffnkundige Antenoris graf eller Tomba aff rød marmor
udar-
beidet oc
paa 4 pillere bestaaende med it tag offver huorpaa denne inscription læsis:
In cl ij tus
Antenor patriam vox nisa qvietem Transtulit hue Heitnetum Dardanidumq’ fugas.
Noch seis it
andet gammelt Monument, dog uden inscription deroffver ei vidis hvis det
haffver
voren.
Udi S : Antonij Kirche som er denne stæds Patron
seer mand een deel Metallerne qvadri med ophæff-
ved arbeide som
representerer det gamle Testamentis historier. S: Antonij skilderi visis oc her
for stor
helligdomb thi denne hælten adoreris her udi høyeste maade. Denne S: Antonius
ligger
under
alterit begraffven, der er giort en liden spræcke udi hans graff som uden
tviffl offte med velrygende
oliteter
besmøris for at giffve een sød lugt, hvil-chet de siden hans døde legeme
imputerer saasom
den eemeene
dog- nock inclinerer til saadant at troe. Jeg haffver med forundring beskuet
huor andægtig
de for denne
graff nedfalder oc kysser paa jorden der den staar. Ellers haffver de fornemme
mestere
som Girolamo
Campagni, Veronese, Sansovino, Fiorentino oc Giulio Lombardo udarbeidet de
træfflige
stycker om
samme hælgens miracler, som visis om eraffven. Blant andet erindrer ieg- it aff
mirac-
lerne skulle
bestaa udi it glas som hand uskad kasted imod iorden med mere dislige choser
som
dog hos dem
staar høyt udi agt. Udi den Kircke bevaris it Thesor huortil Spanjen
prætenderer och
derfor under
3 luchelser indsluttis. Thi denne hælgen vaar en Spanier aff geburt. Fyrsten
aff
Brunsvig som
apostizerede forærede hid till een mægtig stoer Sølff-Lampe.
Hos de
Eremitaner huor de Tydske begraffvis, seis paa det ene hiørne aff kircken en
steen chathe-
dra huor en
kiætter fordum sigis at haffve prædicket.
Forum
Iudiciale eller den store Sal paa Raad-huuset er berømbt aff det den store med
bly bedægte
hvelffving
uden nogen pilleris krafft understøttis. Dertil er 3 dørre oc indgange med hver
sin sær-
delis
inscription som udi marmor udgraffvenj saasom Titus Livius siddende med handen
under Kinden.
Paulus Pat:
I. Clarus. Petrus Apponus hvis huus oc brynd endnu udi Padua conserveris. Saa
oc Alber-
tus Pat:
Eremit: relig: Mens ved een anden liden dør udi muren ligger nu.
Titi Livij
døde Been bevarede oc seis hans billed uden for med denne inscription oc
graffskrifft.
S T t i u s / l v i iTs
\Ovai4O- .
C, o-n c orcbLa Lt S
Jcl>c «1
5cuV
OnuiCiiL»
Hans
ihukommelse er endnu hos dennem udi stoer værd; oc inden paa salens rauur staar
anteg-
net
huorledis een haffver faaet een fod aff hannem med videre, saa seis endoc
Epitaphium Lucretiæ,
item it
andet Monument aff hvid marmor Speronio till ære opreist med denne inscription
som paa sort
marmor er
tegnet som følger.
Sperono Speronio Sapientissimo
Eloqventissimo, Optimo et Viro et Civi virtutem etc:
Paa samme
sali seis oc Lapis Cessationis Bono-rum. Mand viser ellers udi byen Titi Livij
huus.
Det palaz
som II Capitaneo udi residerer er een saare skiøn bygning effter den udvortis
anseende
der det
nylig tilforn vaar aff sine prægtige udi sølff virckede Tappizzerier
dismeublerit for indvændig.
Udi
Tyghuuset som Ezzolino for sin sickerhed lood opbygge, fantis ickun lidet
forraad aff Artillerie. Figt
oc
Ridescholen entreteneris till de Fremmedis nøtte. Ponte Molino kaldis saaledis
aff de 30 Møller som
herhos seis
ved floden Brenta at driffvis. Till slutning om Padua at mælde da florerede udi
voris tid ved
Accademiet
effterskreffne lærde Doctores, saasom
Johan: Baptista, Salvatico Conte Cavalliero
Ferrari. Mens medlertid vi os udi Padua opholdte foretog
vi os nogle
dage at besee tillige hvis som mærck-værdigst næst deromkring kunde falde,
udreiste der-
for først
igiennem it meget deiligt land oc effter slæt vej 5 stoore Mile at besee de
Warme Bad som kaldis.
De opvælder
paa en liden Bache gandsche syoc brendheede paa 2 stæder ved hinanden. Udi
bunden oc
ved bredderne sætter de en huid materie som Salpeter. Jorden er gandske rød oc
som for-
brendt uden
at nogen bevoxen græsmarck dog sammestæds kand seis. Der findis atskillige bade
huor disse
vandqvælder indledis, deriblant fornemmer mand it bad aff den Heede at naar
hoffvedet
ickun ind ad
dørren stickis, tagis det gandske svædt ud igien. Aff samptlige disse bader
opstiger
en stærck
svofuelagtig Damp. De vircker meget udi deris krafft mod morbum Gallicum oc
Mågens
svagheder.
Der seis oc særdelis Møller som ved disse vand driffvis. dog er arteligt at see
huorledis
hiulene med
een særdelis hvid materie beklædis aff dette vands virckning, haart som steen.
Derfra falt
Veyen udi it slet Land oc egn till huor mand finder it slags Leerjord som
vældig
tiener imod forgifft, aff farffve snart som terra Sigillata. saa iindis her oc
Warme Bader
blant
hvilche er it vand fast som en fiskedam med træer omsat, ihuorvell at jorden
saavelsom våndet
er saa meget
varm, saa voxer der dog tæt omkring een stoer deel græs, oc anden slag urter.
Derfra
forbi Monte
Ortono huor mand oc finder varme Bad som aff sig selff opsyder. Oc siden effter
slaet vey till
den dorp Terra Dura hvor vi till middags spisede. 3 Mil. Mens som floden Brenta
giør udi
dette lands district ofte stoer skade, saa
er derfra
giort atskillige Canaler som vi ved en Half Mil passerede igiennem indtill den
lille by kaldet
Cattaio huor
Margræfuen aff Abizzo haffver it hærligt palaz med een skiøn haffve ved oc
pare.
Gaarden er
saaledis indrættet at den kand med vand offverløbis. Der seis 2 Grotter som
idelig springer
med vand
meget zirlig udarbeidet.
Derfra
reiste vi videre fort till den Bye Battaglia som ved floden Brenta er situerit,
1 Mil. siden effter
3 Milis
videre fortfaren till det Castel
Monte Selice
liggendis udi it smaat hygled land. denne stæd kaldis fordum Acelum som Plinius
ommælder. Der visis heel stoore ruiner aff det gamble Castel endnu liggendis
paa een backe offver byen oc fangis omkring denne stæd een stoer qvantitet aff
Viperer oc slanger huoraff Theriachen udi Venetien tilreedis udi de fornembste
Doctorers nærværelse, som vi selff seet haffver. Derfra komme vi effter 5 Mile,
som effter Italiens maade till en lega beregnis, till dens smucke by ved naffn
Ateste.
Ateste vulgo
Este, udi det Paduanske-Gebet som under Longfobardien eller Insubrien beregnis,
er smuck dog liden svarendis under de Wenetianer. Aff denne by ere de Førster
aff Modena kommen, som endnu kaldis Principes Estenses. Folckrig er staden noch
som till de Venetianer aarligens 18000 Scudi maa contribuere, som iligemaade
her haffver sin Podesta. Paa det bierg Venda udi byen ligger det skiønne
Olivetaner-Closter. Paa torffvet seer mand Mocenigo hans prægtige palaz som da
stood udi bygning til ornamenternis fuldbringende. Der seis oc een meget
stattelig hauge ornerit med excellente statuer oc alléer, oc o f f v e r f l ø
d i g udi sin frugtbarhed aff Citroner, Pomeranz, Jasmin oc dislige sorter, som
ellers udi dette land ei feiler. En Herremand haffver ladet den bekoste som oc
meri-terer at beseeis. Veyen fra Padua hid ad kand vel skee ned ad Canalen,
mens vi udvalte voris fortgang med hæste. Derfor steege vi om morgenen till
hæst udi et slæt land som algemachlig forhøyede sig med kostelige Winbierge
huorpaa excellente druer voxer som Præsten der med os fuldte for plaisir vaar
geskefftig noch for os at affplucke, at
ieg ej
skulle sige at hand selff haffde en tørstig siell at dragis med thi landet end
inclinerer meget
till hede oc
brynde. Siden komme vi till Bavone ved 2 Mile oc derfra mellem biergene atter 2
Mile till
Arqvato olim Arqvatum Galliæ Cisalpinæ
in Italia Oppiclum, Venetæ ditionis in Euganeis collibus
situm.
Frugtbarheden aff landet heromkring er saa rigelig at alle gierder og hæcher
ere aff Figen-Olie.
Grauatre-tvæer
oc dislige vaare opført oc indrættede huorpaa frugten vrimlede till stoer
yndelighed at
ansee saa
den reisende uden betallning deraff kand faa sin fornøyelse. Byens situation
falder mæst
henlagt
mellem 2 smaa bierge huor een liden Elff udi dalen rinder, oc strax derhos er
at see, den lærde
Petrarchæ brynd med en Huelving offver,
huorpaa hand selff haffver ladet tægne denne inscription.
Fonti mest Numen, ho sp es v ener
are liqv or em Unde bibens cecinit digna Petrarcha Deis.
Paa Kirchegaarden som ligger paa een
backe seer mand
Petrarchæ begrafuelse eller tomba aff rød
marmor udarbeidet fast effter den maade som Antenoris till Padua, allenest, at
hans hoffveds effterlignelse udaff samme røde marmor, seeis saasom at kiee
udaff graffven. Man haffver tilforn voret udi vercke med at udbryde
noget aff samme hans tombeau for at stiele nogle aff hans been derudaff, ( dog
fressuren er nu igien med iern tillhæffted, [ thi hand holdis her ved stæden
udi stoer agt. Mens paa Ligkisten seeis dette inscriberit.
Frigida
Francisci lapis, hie tegit ossa Petrarchæ
Suscipe
Virgo, parens animam, sate Virgo parce
Fessaq’ tam ler ris, Cæli reqviescat
in arce.
Paa en anden steen udi veggen læsis
effterskreffne ord.
Viri insignis F. Petrarchæ Laureato
Franciscanus de Bressano, Mediolanensis .gener, individua con-versatione,
amore, propinqvitate et successione, memoriae
item
T. R. Petr. Paul: Valdezucus Patr:
Poæmatum admirat: Æ g e r . Ad. K. Professor hane effigiem pr.
Anno 1 5 4 7 ed: Sept. Manpedino
Comite Vicario.
Der under stood
Danti Aldigerio Fr. Pat: et Johanni
Procatio, vir ingenio eloqventiåq’ clarris: Ital: lingvæ parentibus, ut
qvorum corpora Mors et Fortuna
sejunxerat, nomine saltem simul collecta permanerent. Joh: Brevius Ca-
nonicus Cenetensis, hujus Basilicæ
Rector in sui erga eos amoris obseqv: testim posuit. MDXXIIII.
Oppe udi
byen seeis hans Hmis som dog nu aff andre bebois, der findis hans Stoel oc
Træschab
aff hvilche
den curieuse samler it lidet støeke till des ihukommelse. Disligest seeis hans
Cabinet oc
Studere-Cammers
huorinde alle hans actioner ere affmalede med hans hustru Laura item hendis
nøgne
Contrafey. Saa
staar oc offver dørren it Schelaton aff hans Kat som hand elskede meget i sin
tid, och
derunder
finder mand dette skreffven.
Etruscus pemino Vates cxarsit amore.
Maximus ignis ego, Latira seeundus
erat.
Qvid rides ? divinæ illam si gratia
formæ
Me dignam eximid fecit amante fides
Si numeros genuumq sacris dedit illa
Hb el lis,
Causa ego ne sævis muribus es ca
forent
Arcebam sacro vivens a lumine mures
Ne domui exitio scripta diserta
darent
Incutio trepidis eadem defuncta
pavore
Et viget exanini in corpore prisca f
ides.
Derfra reiste vi efter schofued oc
hugled Land 5 Mil till it Chartusianers Closter som vaar bygget
paa det meget høye bierg kaldet
Monte Rua som mæst ved Castaniskoff er bevoxen som udi een
vildtnis.
Udi dette kloster bliffver aldrig noget Qvindfolch indtat, mens paa een vis tid
oc fæst om
aaret maa de
gaa op till it crucifix som staar uden for Closterit, deris devotion at
forrætte. At mand
udi
Closterit indladis, begierer mand per caritå. vi bleffve indførte udi Kirchen
effter at vi haffde aff-
lagt voris
gevehr udi porten aff en Baron samme ordens, som talede med os | det ellers
uden permis-
sion ej maa
skee at nogen maa tale | oc omforte os alle stæds udi deris haffver. D a fornam
vi at
hver Munch
haffde sine separerede gammer oc vo-ning thi de findis ej tiere end ved
forsamlingen udi
kircherne.
Mand bleff tracterit udi høffligste maade oc fick en hver aff os sin egen
schaal med Risen-
velling,
hver sit Kruus oc huer sit fad, med Æ g paa, thi kiød maa mand udi dette
Closter ei æde
uden ved
høyeste nød eller ved sin visse tid om aaret, som dog maa stegis. Religionen
medfører
at laane
alle huus oc giffve mad, huorvell de betler selff dertill. Munchenis dragt er
huid, dertill gaar
de barfødt
eller med træsko paa. Ellers høris udi samme Closter ej andet end altum
silentium. Udi
det øffriee
er Closterit med een stærck Muur omgiffven till sickerhed for røffveris anfald
som her
udi landet
ey er saa rart at fornemme.
Derfra samme
dag tilbage igien ad Padua 1 0 Mile. Underveis kom vi forbi een Kirche huor een
Præst samme
tid holdte prædichen till hvilchen den anden Præst som med os vaar udi følge,
robte med
høy røst udi
forbifarende: Beccafout. signum mutuæ charitatis. Angaar nu reisen ind ad
Italien videre
fort, saasom
D : 20 Septembris,
Reiste W i fra Padua oc komme igiennem it meget deiligt oc frugtbar land
aff Win oc
Korn x 8 Mile till den store by Vicenza. Mens herhos er at agte, at
Lombardien
E r it meget
deiligt oc slæt Land fuld med Wingaarder oc alléer med tralverck offverdegte
som med
vinrancker
offverklædis oc huor under det stattelige Tyrckiske hvedekorn oc dislige sorter
fremvoxer.
landet er
derforuden saare vellbebygt oc med prægtige palazzer oc lysthuuser offver alt
besat. Weyene
ere alle udi
sin prospectiv breede, och paa siderne med huide Moorbær-Træer besatte med
imellem
plantede
vinstocke till den reisendis nøtte, sammedobbeltstæds er veyene 3 med gryffter
separerede,
deix yderste
gang, som den beqvæmmeligste for en foodganger, mens de Veye ere med Cupres:
Træer
omsatte.
Silche-Ormene falder her udi mængde, saasom at her oc een stoer offverflod aff
Moorbær-
løf falder
til deris føde. Summa som disse V e y e ere meget plaissante, saa er oc landet
it med de
frugtbarste
udi Europa som aff gammel tid derfor bleffven kaldet Italiens Lysthauge oc
plaisir. Træder
nu till byen
igien
Vicenza olim Vicetia, er en schiøn By
udi Insubrien under det Venediske Herskab oc jurisdiction.
Folckrig
derhos oc vellbebygt. E n stoor andeel aff Grefuelig famillier sampt anden
Noblesse haffver
deris
behagelig sejour oc palazzer in den denne byes volde. Udi ligemaade haffver
denne stad aff fordum
været en
Republiqve. her er at see først
Il Campo
Marzo som er een stoer slædt plads der mand baade vinter oc sommer sig med
spill oc leeg diverterer. Den tiener oc for Soldateskens Mønstring udi landet.
Disligeste holder mand her en Cours paa sin visse tid om aaret som Fyrsten aff
Brunswig saa flitig besøgte, ligesom och Carnevalet till Venetien mens det
holdtis.
Gref
Leonhardi Valmerana hans Hauge, er oc værd at besee udaff sin vidde, skiønne
pergole, aff
pomerants,
Citron, sampt andre rare frugtdragende Træer formerit; disligest udaff sine
herlige Vand-
kunste som
aff it Mølleverck fortdriffvis. Den excellerer oc aff den skiønne buxbom-Irgarten
eller
Labirinth
som reiser sig udi den høyde, at den skiuler den som er udi næste gang ved, oc
mit udi samme
Labirinth seer mand it smuckt
Lydsthuus, opsat.
Det schiønne
stoore Raadhuus staar paa det vit begrebne Marched ej vigendes for det
Paduanske i
nogen maade.
D : 2i Sept:
reiste wi udi megen stoer heede ved 1 3 Mile fort till deil flæck Villa nova
huor vi
fant verten,
om hvilchen mand effter ordspraaget billigens maatte sige. Un Todesko
Italienizato, é
un Diavolo
incarnato 0: En Tydsk som er bleffven italienizerit, er slemmere end ræt Fanden
selff. Der-
fra
avangerede vi till det Veronesiske-Lands district o: ager Veronenssis. L o d
Monte Baldo ad dextram
ligge ved 18
Mile indtill vi kom till den berømbte stad Werona, logerendes udi de 3 Taarner,
som
vaar it got vertshuus.
Verona
Insubriæ Oppidum splendidissimum å Gallis Cenomannis conditum, Duce Brenno å
qvo
Brennona primo clictum fuit. Ligger
nu under de Venetianers Magt. Den er meget stoer oc folck-
rig oc synes vell at Venus selff paa
dette stæcl haffver udvalt sin bolig oc sæde, formedelst Fruen-
timmerets
deilighed som her saa almindelig falder. Paa Oxe-torfuet udi byen seeis det
saare skiønne:
Amphitheatrum
som stood fast udi sin gamle kanvelmagt, aff 4 kantede steene opført, uden hvad
ved
den yderste
muur kunde være forfalden. Udi voris tid ageredis derinde een Comedie som vi
selff an-
saag. her
entreteneris oc een skiøn Rideschoole. Ved anden siden aff floden ligger 2
stoore Castel-
ler paa
bachen aff naffn S : Felice, som de Veneti-aner haffver ladet opbygge. Ruiner
aff Longobar-
dernis
urgamle Castel visis endnu inægtige ved den stoore flood Athesin som holder it
meget stridt løb
oc er
forsiunet med skiønne steen-brygger oc broer. Campo Marzo er her med en Muur
omgiffven.
Udi Gref
Antonini Iustini hauge beskuede vi saa mange skiønne Voliers till allehaande
fugle.
Viviers huor
een andeel frøer bleff underholdt saasom de tiener de Italiener for en læcker
spise. At-
skillige udi
steen indhugne Grotter derudi mand fornam, at naar mand end talede sagte udi
det ene
hiørne,
kunde ordene dog tydelig ved det andet hiørne aff Grotten fornemmis. Ellers
tiener denne
Grotte for
Grefuens recreation om sommeren, thi ved de tider er der inde ræt koldt. Neden
udi
haugen hndis
oc en Vivier o: fische-parch med een Øe mit udi som med skiønne blomster er
offversat
oc udzieret,
foruden mængden aff begge slags CupresTræer sig udbrædend uden frugt. Will man
vide
Wartegnet
udi Verona saa er det Manden som seeis paa Torffvet med den stoore NB. Baron
Lintz
med sin
hoffmæster møtte os her.
Udi det
øffrige før ieg slutter, da bleff denne by aff Totila ruinerit. her bleff
Berengarius oc
myrdt. Ja
endelig gaff sig till Kayser Hendric aff Beyern imod deris Konge Ardoino.
D : 22 Sept:
udi it deiligt Land till Villa-Franca som hører under de Venetianer, huor de oc
under-
holder it
Wagthuus der passage-Tolden at afflægge. Thi som deris land her tager ende saa
træder mand
igien till
det
Mantuanske
Fyrstendomb
som ligger
udi Lombardia Transpadana oc it Feu-dum aff det Rommerske-Rige. Derfra komme vi
till
dets berømte
Hoffvedstad oc fyrstelig Residenz Mantua kaldet. 18 Mile.
Mantua en meget kiøn By, er situerit som
fast mit udi een færsk søe, som den flod Minejiis for-
volder. D o
g er den meer paa gammeldags maade end prægtigt opbygt. Opbyggelsen eller
fundazen
tilskriffvis Mantho Thebanæ søn 1 1 8 3 før Christi fødsell,
test: Leandro. Alberto.
Fyrsten som
da residerede vaar heel Ung, huorfor hans Moder som vaar aff det Inspruckiske
huus stood
medlertid
for Regeringen. hand selff vaar aff det Gon-zagiske huus oc ursprung. Den
Fyrstelige Residenze
er vel aff
temmelig begreeb, dog meget spolerit ved sidste Spandske feide. Udi det
Førstelige Kunstkammer
eljer
Gazophilacio som udi 4 parter affdeelt seer mand.
1. Stoere oc
smaa Orgelpiber aff Marmor som mand kand blæse udi.
2.
Kindbeenit aff en hæst med Tænder udi. Alt bleffven udi steen forandret.
3. Store
Ribber oc Been udaff Kiemper, fundne ved den by Mont Ferrat.
4. E t
støcke Styrax oc Bezoard sammenvoxen, aff it arch papirs stoorlighed, mens for
mange
penge
taxerit.
5. En
Tordensteen meget skrublet saasom aff een Flinte-Materie som hos os falder i
hæren.
6. E t
stycke T r æ som aff en gran, præsenterendis paa den ene Qvist it hiortehofued
med horn paa.
7. E t
støche Pølse bleffven till steen udentill rundzlet paa skindet al’ordinaire. D
o g kunde mand saa
naturel
kiende baade det fæde som kiødet å part.
8. Vesica
hominis impectrita.
9. E t
Mennischis Hierte som vaar bleffven till steen der mand natuurlig kunde see det
røde
oc hvide
kiød med det reffne tillide.
10. E n haab
korn med straa oc alt samlet som udi een klump, alt udi steen forandret,
sammestæds
hænger ræt
Kornet ud for sig selff heel arteligt.
11. E t
stort stycke træ bleffven till steen item atskillige gamle Marmor-Urner.
12. E t
rundt støcke Deig med sine spræcher at kiende bleffven till steen.
13. Bigoli
vorden till steen, item nogle stycker aff Tærtedeig offver hinanden liggendis
udi steen.
14. Atskillige
Sø oc Træschvammer till steen for-andret.
15 En fisch
som en Caruus fastvoxen udi steen. Disligest seis en anden steen udi 2 deele
at-
skilt
indvendig præsenterendis figuren aff en fisch, som paa begge sider saa næt
tilsvarede.
16. Tartufolo
impietrit: saa oc mange slags dyrehorn.
17. E t
Mennischis hofued med med noget aff halsen vedhængendis, alt udi steen
forandret.
18. E t brød
vorden till steen, disligeste schelfich oc dislige udi steen omvendt.
19. Indianske
hengfe-sengrer.
20. En
udfyldt Porcus marinus huorpaa stood II Bassarin Buona Corsa gandske nøgen oc
med
huud og kiød
optørchet som hand der seis. hand vaar en meget Tyranniske Fyrste udi Mantua,
oc derfor
saa lood de Mantuaner hannem omkomme. Thi som hand en dagf dristed sig ud-
aff sit
pallaz at offvervære it Tourner-Spil som exprez uden slottet holdtis, bleff
hand aff nogle
Cavallierer
dødet, stinget visis endnu. haffde staaet her ved 330 aar.
21. Tvende
“børn udaff it legeme da død for 8 aar siden.
22. En ræt
Satyr fød med buchebeen oc horn i panden som den ellers affmaalis. saa oc due
femine
pancie attaccate.
23. Et barn
med 2 hofueder meget vel enbeaumert for 30 aar leden.
24. En stor
andeel røde og sorte Coraller som de ved deris rood voxer.
Udi det
Fyrstelige pallaz er at see
1. Den
stoore sali, som før Krigens tid vaar fuld aff skiønne sager oc rariteter, mens
nu er
deraff giort
it Bibliothech. Der stood baade Fyrstens oc Fyrstindens portratti, sampt den
Regerende
Fyrstindis Contrafey udi fuld har-nisk affmaaledt.
2. Et bord
giort aff scheelpadder. saa oc it huus aff Cupres-grene artelig forarbeidet aff
Fyrstens
Gartner hid
foræret.
3. Eqvus
Trojanus meget artig inaaled eller com-pose aff Krigs-Folch som stood oc sadde
paa
hinanden
indtill denne lignelse at formere.
4.En bysse
med 4 løb giort at bæster dermed sig selff dødskyde oc dræbe kunde, uden nogen
Menneskis hielp. v. fig. a.
Till Fyrsten
maa her betalis aff enhver fremmed som ankommer oc natten offverbliffver 10
Soldi.
her begynder
mand oc først sit gevehr udi porten at afflægge, at giffve sædler for penge;
saa oc
drichepenge
till den som bær den fremmedis Gevehr fra den ene port till anden, om mand
ickun by-
erne
passerer, thi ingen maa ride med pistol eller andet gevehr igiennem deris Byer.
Marchis-titel
her i landet
er meget gemeen, saa mand fast ej andet hører end som Signior Marchese,
ihuorvel at
somme aff
dem haffver neppe brødet at æde. Titulen at vinde her for een kiøbmand koster
effter berætnine 2000 Scudi. En ædelmands ickun 200 till Fyrsten at betalis. Jøderne
haffver her stoer frihed som
dog dyer
kiøbis, de maa till underskill aff andre folck drage een huid snoor om deris
hat udi stæden
for
hattebaand. De Mantuaniske gader oc Qvind-folch trættis med hinanden om Reen oc
Kiønheden.
Jeg maa
bekiende der findis een stor hæslighed blant Fruentimmerit, dog sigis at den
forige Fyrste
forlystede
sig udi dislige indtill døden.
Udi S:
Andreæ-Kirche seer mand den stoore Kloche med 8 Deele, atskildt udi mitten oc
bestaar
den mæst
udaff Sølf-Malm. Paa Kirckegulffvet er den staaendis, thi formedelst des
giennemtrængende
liud voffver mand sielden dermed at ringe. Figuren visis her næst.
Wed S : Francisci-Kirche
Ræt som mand
gaar incl ad Closterit seer mand offver een stoer stenerne port Virgilij hofued
udi
steen
effterhuggen oc S: Dominici, sampt imellem begge Francisci Gonzaga. Alle 3
berømbte mens
een hver dog
aff sin dyd, saas: den ene aff sin tapferhed, den anden aff sin lærdomb, mens
den 3
aff sin
devotion. Dertilmed saa er Virmlius fød næst herved udi een liden dorp dog hand
udi Man-
tua selff bleff opfostert. Vnde
illuel
Man tua me genuit.
Udi S : Egidij-Kirche
Ligger den meget berømte Poet,
Tassone begraffven.
D: 23 Sept: udi følge med en Jesvit
fra Man-tua aff, komme vi till een liden dorp, der vi maate
sætte offver den berømbte oc stoore
flood Po sive Padus lat: olim dictus Erijdanus vel Bodincus auri-
f e r u s , som haffver sin source
oc udsprung aff det bierg Vesulo blant de Ligustiske-Alpes. Oc som sam-
me flood er
meget fisch som schiberig saa er den oc at ihukomme aff Icari fald som sig her
skulle
haffve
tildraget. De giør oc skildsnis mellem Galliam Cis- ef Transpaanam 0: Lombardia
Trans-
padana som
herved tager ende imod at Cispadana nu begynder effter landsens gamle naffn.
Siden
effter skoffved
vey till den Fyrstelig by Guastalda. 18 Mile.
Gaustalla er
smuch dogf liden af begreeb, huor een Første aff det huus Gonzaga residerer som
vaar
Statholder
oc General udi Castillien. hans fader sat sig dybt udi gield for det meget gods
hand
kiøbte, mens
denne Fyrste affhændte sig det igien for at stoppe gielden. Hand holdis for een
meget
lærd Herre
dog ej sønderlig rig. Voris vertinde her paa stædet vaar ræt en lesabel in
originali.
Samme dag
efter slæt wey kom vi forbi den stæd Brassello
huor mand seer it stateligt palais
der udi een
Margræfue aff det Gonzagiske huus residerer, saa till den stæd paa græntzerne
ved nafifn
Lussara som
tilhører baade Fyrsten aff Guastalda som oc den aff Modena hver for sin andeel,
thi
herved
begynder det
Modeniske
Fyrstendomb.
Wed den ene
side, oc strax ved græntzerne aff det
andet Fyrstelig land udaff
