Vevelstad Handelssted

Når vi fra Rørøy svinger ind på kursen, får vi snart øje
på det flade og frugtbare Tjøtta, Håreks gamle gård, som allerede i
Middelalderen var sæde for store jordgodsejere. I nyere tid var ejendommen på
flere hænder, men blev i slutningen af 1700 tallet samlet til et stort gods
ejet af Johan Brodtkorb, hvis slægt i flere generationer sad som proprietærer
på Tjøtta. Men disse godsejere på Tjøtta var som regel ikke handelsmænd.
Jegtebruget og handelen havde fra gammel tid fulgt gården i samme sogn, på
fastlandet lige øst for Rørøy.

Lige siden 1580 set der ud til af Tjøtta bygdefar[1]
har været drevet af en velstående slægt på Vevelstad. I årene 1620 – 45 sad en
rige Oluf Nielsøn som jegteskipper på stedet, og driften gik senere i arv til
sønnen Niels Olssøn og fra ham til sønnesønnen Mogens Nielsen i årene 1670 –
79. Han var gift med Kirsten Gjertsdatter Holt, hvis far var lensmand i
Brønnøy. Da hendes første mand var død blev hun kort efter gift med Niels
Jonsen, vist nok fra Blomsøy. Og efter hans død
1697 ægtede hun Frantz Nielsen Winther, som nu blev skipper og godsejer
på Vevelstad. Han havde til at begynde med kun bygdefar før søndre del af Tjøtta
fjerding, idet fogden Peder Jacobsen Falch havde oprettet bygdefar for nordre
del. Da denne virksomhed forfaldt omkring 1730, fik Frantz Winther
bygdefarsretten for hele Tjøtta.

Efter at hans første hustru Kirsten Holst var død i 1735,
blev han anden gang gift med Maren Pedersdatter Greger af Petter Dass´s
slægten. Frantz Winther døde i 1753 og enken blev gift med Johan Christian
Hvid, søn af stiftsskriver Michel Hvid på Mjønes i Salten. Stiftskriveren havde
forvaltet det store gods i Tromsø fogderi for den hollandske baron de Petersens
arvinger. Og sønnen Johan Hvid, som i sin ungdom havde boet i Trondheim og
rejst udenrigs som skipper, fik nu i årene 1752 og 1764 købt hele det store
gods. Han beholdt dog det samlede gods en kort tid og solgte til Johan Hysing,
som bosatte sig på godsets ejendom Karnes i Lyngen. (se handelsstedet
Lyngseidet, Berentsjord).

I stedet opkøbte han store ejendomme på Helgeland og blev
en af de rigeste mænd på denne egn. Han var en stridbar mand, som hele tiden lå
i retssag med andre godsejere som Østen Angell på Sømnes og Coldvin på Dønnes.
Først ved hans død i 1765 bortfaldt stridighederne. Hans datter Anna Catharina
Hvid blev samme år gift med justitsråd, sorenskriver Niels Gerbrand Brodtkorb
og derved mor til Johan Brodtkorb, som samlede Tjøtta godset.

Johan Hvids stedsøn Niels Frantzen Winther overtog så
Velvestad gård, som Hvid havde købt til arv og eje fra Herøy kirkegods. Niels
Winther oprettede i 1771 kontrakt med hele Tjøtta sogns almue om bygdefar, og
lod tinglyse at intet jektebrug måtte findes på Tjøtta gård. Han fik 25.
oktober 1775 gæstgiverbevilling på Vevelstad, og snart efter også på Troberget.
Dette sted var omkring 1700 bolig for kræmmeren Erich Bech, som i 1728 overdrog
stedet med kramboder på Halsøen og Tilrem til sønnen Tyge Bech, og i 1768
tilfaldt stedet igen sønnesønnen Peder Bech. Hans søster var gift med Niels
Winther på Vevelstad, som overtog Troberget i 1778 og fik gæstgiverbevilling i
1782. Winther ejede også i årene 1770 – 75 kræmmerpladsen Skålvær. Vevelstad
var i denne tid også tingsted for Tjøtta.

Ved folketællingen 1801 var Niels Winther godsejer på
Vevelstad, med sin hustru Anne Bech og et stort personale, i alt 27 personer.
En af disse var den italienske gips og kunstmaler Joseph Pisani, som udførte
protrætter af flere handelsmand på egnen. Han blev boende på Vevelstad, giftede
sig der og boede der endnu i 1825. Niels Winther døde som rig mand i 802 og
blev bisat i en muret grav ved Tjøtta kirke.

Allerede ti år før sin død overdrog Winther handelsstedet
og gæstgiveriet til en agent, senere justitsråd Søren Dass Brodtkorb, som en
tid havde æret gæstgiver i Kabelvåg. Han fik senere bevilling på Vevelstad og
Troberget 17. november 1792, og købte senere også en del af Niels Winthers
gods.

I 1800 drev han en stor forretning med jekte skibsfart med
4 jekter og i de dårlige år sendte han fartøjer nordover for at skaffe mel fra
russerne i Kvitsjødalene. Han fuldførte bygningen af kirken på Vevelstad, som
var påbegyndt af Niels Winther.

I 1825 solgte Bordtkorb gården Forvik med
handelsrettigheder til svogeren Niels Winther Greger, som fra 1821 havde
bygdefar for Tjøtta og Vevelstad. Greger havde tidligt overtaget handelen på
Tro, og allerede 3 august 1812 fik han gæstgiverbevilling på Troberget og
Forvik, mod at have en konstant kornbeholdning på 12 tønder årligt. Afgiften 10
rdl for hvert af stederne vidner om en betydelig handel. I 1820 drev han tre
jekter på disse to steder.

Selve Vevelstad gård solgte Brodtkorb i 1824 til William
Stephansen enke for 1600 spd. Hun var mor til den store handelsmand Carl
Stephansen på Kvaløy. Da det gik dårligt med hendes forretninger, blev
Vevelstad med tilhørende gårde overdraget til Niels W. Greger for 2000 spd. Det
blev stadig vanskeligere at holde de store gårde i drift, og i 1840 overdrog
han Forvik og Vevelstad til sønnen Erasmus Schelderup Greger for 9000 spd.
medregnet to råsejljekter “Selvstændigheden og Oprejsningen”, og halvdelen af
en bomsejlerslup. Men det gik også dårligt for ham, den oprindelige velstand på
Vevelstad var nu forsvunden. I 1847 pantsatte han ejendommen for 5000 spd.

Vevelstad blev i 1848 solgt til sagfører, senere foged Ole
Amble, som i 1878 overdrog gården til sin svigersøn lensmand Johan Jørgensen.
Han afhændede i 1883 gården til skipper og handelsmand Eilert Pettersen, som
drev stedet indtil 1890. Fra 1880 var der også en forretning startet af Mathias
Mo.

Der var selvsagt i gamle dage en stor og herskabelig
bebyggelse på Vevelstad, men denne er væk i dag, og der er kun få minder
tilbage om fordums storhedstid som handelssted og godssæde.

[1] Bygdefar – gl ret til at
fragte vare fra producenterne i et bestemt distrikt til købstaden og tage varer
med hjem i bytte.

Velvestad Handelssted